Hvad er en Wobbly?- og hvad er Palmer Raids?


Af Poul Andersen

David Rovics, amerikansk trubadur og Singer/song writer, drager på  turne her i foråret. Han kalder sin turne for “ Ballad of a Wobbly World tour.” Her refererer han til en af sine nyskrevne sange, som netop hedder “Ballad of a Wobbly.”

Sangen handler kort fortalt om en skotsk emigrant, der i begyndelsen af forrige århundrede, rejser rundt i USA, på jagt efter jobs. På et tidspunkt bliver han en wobbly, for til slut at blive deporteret, da han bliver fanget i “Palmers raids.”

Sangen gjorde mig imidlertid nysgerrig på hvad en Wobbly er og ligeledes hvad Palmers raids er. Det satte jeg mig til at grave lidt i. Her er hvad jeg fandt frem til.

I begyndelsen af forrige århundrede ankom millionvis af mennesker til Ellis Island ud for New York, for efterfølgende at blive sluset ind i USA. Alene i perioden fra 1901- 1910 ankom 8 millioner emigranter, flygtet fra nød og armod i deres hjemlande.  Mange kunne endnu ikke sproget, og New York var en smeltedigel af forskellige nationaliteter, kulturer, etniciteter og religioner, som for størstedelen måtte stuve sig sammen i sundhedsskadelige lejekaserner, værelser og kamre.

Hvis der var arbejde at få, var det groft underbetalt og enhver tale om ordentligt arbejdsmiljø var ikke eksisterende. Rigtig mange, fortrinsvist  mandlige arbejdere, valgte at drage ud af byen, for at søge arbejde og friste tilværelsen som vagabonderende løsarbejdere andre steder i USA. Kun for også her at møde urimelige arbejdsbetingelser med 12 timer lange arbejdsdage og et helsenedbrydende arbejdsmiljø for en dagløn på 1 dollar.

Det eneste fagforbund af betydning der fandtes var AFL (American Federation of Labor), der kun optog faglærte, hvide mandlige arbejdere som medlemmer. Da de fleste af arbejderne var emigranter og ufaglærte, manglede de organisering for at kunne kæmpe/strejke sig til forbedrede arbejdsforhold og løn.

I 1905 blev fagforbundet IWW (Industrial workers of the World) oprettet på basis af det marxistiske princip om konflikt mellem klasserne. For et lavt kontingent rekrutterede IWW alle. Arbejdende, arbejdsløse, ufaglærte og udbyttede immigranter, ikke-hvide, kvinder samt de immigrantarbejdere, der var udelukket fra de foreninger af faglærte arbejdere, og som den traditionelle og chauvinistiske landsorganisation AFL afslog medlemskab.

Medlemmerne af IWW fik hurtig øgenavnet Wobblies. Så det er altså det en Wobbly er.  Et medlem af IWW.

De aktivistiske wobblier drog rundt efter arbejdspladserne. Let genkendelige, da mange af dem havde et rødt tørklæde om halsen. De kom langt omkring, ved at hoppe på godstog i farten og blev således fragtet gratis afsted. Ud over at rekruttere nye medlemmer, hvor de kom frem, agiterede de for strejker og solidaritet som det våben der skulle til for at få bedre forhold.

En stor del af stifterne af IWW var syndikalister og mente at endemålet måtte være at bruge strejkevåbnet, som det der skulle til, for sluttelig at smide arbejdskøberne/kapitalisterne på porten og i sidste ende overtage produktionsapparatet. I perioden frem til 1. verdenskrig ledede IWW, mindst 150 strejker blandt minearbejdere, tekstilarbejdere, skovhuggere, og havnearbejdere, for blot at nævne nogle.

Det var ubeskriveligt hårde arbejdskampe, hvor modsvaret fra firmaejerne var at hyre skruebrækkere og bøller bevæbnet med køller, som brutalt blev brugt mod de strejkende. Ydermere forbød det lokale bystyre mange steder wobblierne at agitere på gadehjørnerne. Dette forbud blev omgået af, nok den mest kendte Wobbly, Joe Hill, der var svensk emigrant. Det var nemlig stadig tilladt at Frelsens Hær, som var meget udbredt på de tider, kunne fremføre deres salmer og hymner på gadehjørnerne. Joe Hill lavede nye tekster med IWWs budskaber, til melodierne fra Frelsens Hærs musik, og var dermed på lovlig grund. Joe Hill blev henrettet af den amerikanske stat i 1915, beskyldt for mord. Der var klart tale om et justitsmord. Hans sidste nedskrevne ord var: “ Sørg ikke- organiser!”

I 1917 sejrede bolsjevikkerne i den russiske revolution og bemægtigede sig med ét hug produktionsapparatet fra godsejerne og kapitalisterne og påbegyndte opbyggelsen af socialismen i det kæmpemæssige land. Det rystede de besiddende i hele verden, men gav også håb til arbejdere verden over – også i USA. En stor del af de ledende wobblier blev kommunister.

I 1919 hed den amerikanske justitsminister A. Mitchell Palmer. Godt hjulpet af erhvervseliten, fremmanede han et billede af en landsdækkende kommunistisk-sammensværgelse og indledte en intensiv klapjagt på “undergravende elementer”. Klapjagten var overladt til justitsministeriets Bureau of Investigation (senere FBI).

10.000 mennesker blev indfanget under store koordinerede massearrestationer i mere end 30 amerikanske byer. Flere tusinde blev deporteret til Europa, også adskillige mennesker, som blot havde været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, eller fejlagtigt havde stået på kommunistpartiets lister. De blev sat på et skib og sendt over Atlanterhavet. Aktionen blev kaldt “ Palmers raids”. I 1930’erne var Kommunistpartiet dog det største og mest indflydelsesrige uden for Sovjetunionen med over 60.000. medlemmer.

Så meget spændende amerikansk arbejderhistorie fik jeg ud af lytte til blot en af David Rovics sange. Det har været spændende.

Joe Hills ide med at sætte musik til vedkommende tekster er senere overtaget af andre. Her kan nævnes bl.a. Woody Guthrie, Pete Seeger, Phill Ochs, Tom Paxton og den unge Bob Dylan. David Rovics fører flot stafetten videre.

Heldigvis kommer David Rovics forbi København på sin “ Ballad of a Wobbly World tour.” Med et stort bagkatalog af sange med vedkommende, historiske såvel som aktuelle tekster.

Få en smagsprøve på Davis Rovics Ballad of af Wobbly

ROVICS GIVER KONCERT I OKTOBER BOGCAFÉ
Vester Fælledvej 1B Onsdag d. 25.  april kl. 19-22.
Entre 60 kr.

Jeg har i hvert fald sat kryds i kalenderen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *