Af Poul Andersen

I løbet af et par regntunge efterårsdage, har jeg læst en rigtig god bog. “ Hvede” hedder den. Skrevet af Arne Herløv Petersen.

Det er en drama dokumentarisk roman. Forfatteren har ved at grave i alskens historiske kilder fra Danmark, under den tyske besættelse frembragt en roman der med stor autencitet følger den unge digter Morten Nielsen, som er bogens hovedperson.


Morten Nielsen er ingen fiktiv person, men en lovende ung lyriker der blev dræbt af et mystisk revolverskud i 1944. Desuden følger man også, mere sporadisk, andre af datidens unge digtere og malere, som mødes i en forening kaldet “ Unge kunstneres klub”. Dette er faktabaseret. Blandt klubbens medlemmer var Halfdan Rasmussen og Ester Nagel, der kom til at danne par – Tove Ditlevsen, der gennem et af klubbens medlemmer, Piet Hein, fik hjælp til at frigøre sig fra et umuligt ægteskab – og Morten Nielsen og Sonja Hauberg, der i en periode var kærester, før de gik hver til sit.

På baggrund af den omfattende research bliver man hurtig fanget ind af, hvordan det var at være ung i besættelsestidens mangelsamfund. Der var knaphed på alt. De fleste af de unge digterspirer og tegnere er fattige, med meget svingende indtægter. Rationering, mørklægning, tyndslidte cykelhjul, der konstant punkterer, mørklægning, te af solbærblade, fynsk tobak iblandet halmstrå og problemer med transport og opvarmning er med til at tegne et troværdigt billede af besættelsestiden.

De unge holder dog også vilde fester, hvor klubbens medlemmer fulder sig i ubestemmelig pulimut, med forfærdelige tømmermænd til følge. Og kortere og længere forhold mellem kønnene indgås.

Samtidig strammer tyskerne undertrykkelsen mere og mere. Der blev kastet bomber og der kom folkestrejke. Flere af medlemmerne af “ Unge kunstneres klub” går ind i illegalt arbejde.Hermed stærkt anbefalet.