Pressen sætter kikkerten for det blinde øje

star2Tak til Attila the Stockbrooker for billedet

Hvordan har du det? Hvordan føles det? Hvad tror du sker? Enkeltpersoner drages frem som sandhedsvidner for er større gruppe, uden det ringeste bevis for at netop de repræsenterer det generelle. Der spilles på følelserne, så det kan kaldes følelsespornografi uden overdrivelse. En udvalgt mindre skare med de rette holdninger udnævnes til eksperter og interviewes i det uendelige, mens sag-  og fagkundskaben ikke kommer til orde.

Hvilke omfattende overgreb på lovens ukrænkelighed og statens sikkerhed fandt ikke sted, der afstedkom fyring af en minister og en sikkerhedschef og afhøring og spalte op og ned om nu statsministeren var indblandet. En pseudobegivenhed der fyldte meget i medierne. Læs videre Pressen sætter kikkerten for det blinde øje

Det vil jeg, vil du være med?

Uofficielle synspunkterMere end nogensinde ’er der noget galt i Danmark’. De syge, handicappede og alle mulige andre, der ikke lige har den rigtige ”profil”, som de siger i Akademikernes A-kasse, betaler med liv og helbred for opretholdelsen af et sygt neoliberalistisk system styret fra EU.
Det er vores jord, men er det vores samfund?

Jeg vil ud af EU. Som medlem af EU har vi minimal eller ingen indflydelse hvad enten det gælder tilsætningsstoffer, bioteknologi, udstationeringsregler, udlicitering, arbejdsmarkedsdirektiver, statsstøtte til økologisk eller anden produktion, vandmiljøplaner, grænsekontrol, indvandringsregler, bankregler, handel med ikke-EU lande, arbejdsmiljø, GMO-afgrøder, arbejdstider, terrorlister, overvågning, militarisering, finansloven og 100-tusind andre aftaler og regler og forordninger og direktiver. Læs videre Det vil jeg, vil du være med?

Er vold nødvendig?

ulrike_meinhofFor nogle dage siden viste Danmarks Radios Kulturkanal en halvdokumentarisk tysk film om Baarder-Meinhof gruppen, der under navnet ”Rote Armee Fraktion var aktiv i det daværende Vesttyskland fra omkring 1970’erne til ind i 90’erne.  Især gruppens to kendteste hovedpersoner, Andreas Baarder og Ulrikke Meinhof rejste spørgsmålet om nødvendigheden af anvendelse af vold som et politisk våben.

Filmen er for så vidt ganske udmærket, selv om den ikke kommer med noget klar og afgørende svar på spørgsmålet, men antyder i slutscenen, at de to hovedpersoner, da afslutningen var uundgåelig, valgte selvmordets martyrium, selv om dette aldrig er historisk dokumenteret. Flere forhold tyder derimod på, at flere af de fængslede gruppemedlemmer rent faktisk blev myrdet. Men selvom filmens har antydning af vestlig propaganda, er værd den værd at se, og man sidder tilbage med et ønske om, at flere havde set den – den var nemlig puttet væk på en meget lidt set kanal i den bedste sendetid med topunderholdning på alle ti tangenter. Læs videre Er vold nødvendig?

Hykleriske danske politikere glemmer deres støtte til apartheid og pynter sig med hyldest af Nelson Mandela

Nelson MandelaDet kan ikke overraske at politikere verden over deltager i hyldesten af Nelson Mandela, som frihedshelten, der efter 27 års indespærring kunne gravlægge et af de mest brutale racistiske mindretalsregimer, verden har kendt. Alligevel kan det forekomme lidt skingert. Pia Kjærsgaard f.eks. er en i rækken af politikere, der priser Nelson Mandela. På spørgsmålet om hun så fortryder sin tidligere betegnelse af Mandela som terrorists, svarer hun, at hun selvfølgelig står ved sin tidligere holdning, »for de var jo meget voldsomme i ANC«!

Pia Kjærsgaard har tydeligvis stadig ikke forstået karakteren og grumheden af det fascistiske apartheidsystem. Det svarer jo til, at modstandsfolkene under besættelsen skulle have undladt at gribe til våben og undladt at sabotere tyskernes krigsmaskine og i stedet følge samarbejdspolitikken.

Helle Thorning-Schmidt har også placeret sig markant i rækken af hyldestdeltagere. »Selfiet«, hvor hun er omgivet af Barack Obama og David Cameron er gået verden rundt. Sin nytårstale indledte hun med at henvise til sin deltagelse i netop mindehøjtideligheden for Mandela. Danmark støttede Mandelas og det sydafrikanske folks kamp for retfærdighed, sagde hun. Og fremhævede, at Danmark var det første land i verden, som forbød handel med apartheidregimet. Læs videre Hykleriske danske politikere glemmer deres støtte til apartheid og pynter sig med hyldest af Nelson Mandela

Mareridt om motorveje

Tysk motorvej
Produktivitetskommissionen
er udkommet med deres 5. analyserapport, og fokuserer denne gang på at få trafikken til at glide lidt bedre i myldretiden. Konklusionen lyder: Al den tid der bruges på at køre i bil kan forsvinde, hvis det bare koster lidt mere at køre i den. Rationalet er tilsyneladende, at de fattige røvhuller propper vejene til… Eller måske i virkeligheden fordi der drømmes om at udlicitere et centralt stykke bro eller en vigtig motorvej og sætte en betaling til et privat firma – så bliver kø kørsel pludselig produktivt. Borgerskabes drømme kan hurtigt bliver vores mareridt.

Kommissionens tidligere analyser er allerede berømte for deres meningsløse gentagelse af den nyliberale dagsorden med krav om at unge skal gennemføre uddannelsen stadig yngre, mere kontrol og resultatløn i det offentlige og deregulering af den private sektor. Læs videre Mareridt om motorveje

Vold i familien er knyttet til sociale omstændigheder og ikke kultur

I Politiken den 5. januar omtales en kommende ph.d-afhandling af Louise Lund Liebmann der undersøger det, der kaldes æresvold. Hun har fundet frem til, at volden i de familier har mere med klasse og social udsathed at gøre end med kultur. At volden på den måde ligner vold i etnisk danske familier, hvor volden aldrig bliver henført til at være en del af den danske kultur.

Hun siger, at det er en meget upræcis forklaring at henvise til kulturelle betingede æresbegreber, når man skal forklare det, der ofte viser sig at være ’almindelig’ kønsbaseret vold.

Louise Lund Liebmann siger, at det er ærgerligt fordi det har indvirkning på, hvilke hjælpeindsatser man sætter ind.

Til Politiken siger forskeren bl.a.:

Der er en tendens til, at når det er etniske minoritetskvinder, bruger man æresbegrebet og kulturen som forklaring på, hvorfor kvinderne er udsat for vold. Hvorimod kulturbegrebet forsvinder fuldstændigt, når vi skal beskrive den vold, som etnisk danske kvinder oplever. Her bliver det beskrevet som et afvigerfænomen..

Når en kvinde med rødder i udlandet bliver slået eller truet i hjemmet, kan det – præcis som i tilfældet med etnisk danske kvinder – lige så godt skyldes generel social udsathed.

Det er meget underbelyst, at det her også handler om klasse, udtaler Louise Lund Liebmann, som bl.a. er cand.mag. i religionshistorie.

Det er et sjældent velovervejet synspunkt fra den akademiske verden i vores samfund hvor alt ellers handler om at fremme reaktionære fordomme.

Vognmandens lommesmerter

Andrew JenningsI de første 2 måneder af min ansættelse arbejdede jeg i mit privattøj. Vognmanden ville vel sagtens ’se mig an i sømmene’, inden han spenderede en uniform til mig. Det skal lige pointeres, at firmaet gør en del ud af looket, da vognmanden også har med turistkørsel at gøre. Imidlertid passede det mig fint at udføre arbejdet i mit privattøj. Det fandt sin slutning, da vognmanden bestemte sig for at ville udnytte min arbejdskraft og spendere en uniform på mig:

– For sådan kan du jo ikke køre rundt, sagde han med en uudtalt henvisning til mit partisanhalstørklæde og kommuniststjernen i min bælterem.

Jeg fik taget mål, og en måneds tid senere fik jeg udleveret to par sorte bukser og tre hvide skjorter. I skjorterne var der broderet et fint firmalogo ind i den ene flip. Kvaliteten var absolut ’com ci com ca’.

Efter halvandet år var ikke mindst bukserne grundigt præget af slid og ælde. Det kan ikke undgås, idet vi i al slags vejr ligger på knæ, når kørestolsbrugere skal bespændes.

Da lynlåsen samtidig gik i stykker, henvendte jeg mig til vognmanden, som jeg fortalte om sliddet og lynlås. Han var rimelig kold: Læs videre Vognmandens lommesmerter

Alternative stemmer