School of the Americas 24TH Vigil

Diego Lopez, Guatemala. Presente!
Francisca Chavez, El Salvador.
Presente!

We tearfully placed the man and the baby’s little wooden crosses into the cyclone fence, one of three barbed-wired steal barriers separating thousands of peace-makers from the war-makers at Fort Benning, Georgia.

School of the Americas (SOA) Watch Vigil, the 24th since 1990, drew me from Denmark, my friend James from Ensenada, Mexico, and upwards to 3000 others from across the United States, Canada, and Latin American countries to protest in front of this key US Army combat-counter-insurgency training base.

SOA is also known as the School of the Assassins by families and supporters of the hundreds of thousands who have been murdered—many tortured and raped beforehand—by Latin American soldier and officer graduates.

Founded in 1946, the killer school has trained 65,000 soldiers from 18 Latin American countries. Many commanders of civilian massacres have been trained here, even top generals and some who have become national leaders, according to the United Nations Truth Commission report on El Salvador (1992-3). Those murdered include Salvadoran Archbishop Oscar Romero (and several of his family), four US churchwomen, scores of priests and nuns, peasants, unionists, educators, journalists, social-political-religious activists. The Washington Post reported, in 1996, that techniques in torture had been part of SOA training; a training manual also revealed such.

Other SOA victims include: 200,000 Guatemalans, mostly Mayans, murdered during three US-backed dictator regimes (15of 27 military cabinet members were trained at SOA); nearly 100,000 Colombians killed and six million displaced by 10,000 troops (and others) trained in Georgia; 18 high-ranking Mexican army graduates have played key roles in civilian-targeted warfare against indigenous communities, and drug gangs have obtained training and military weaponry from SOA because many deserted from Mexico’s military; 400 resistance movement Hondurans have been murdered by troops under the leadership of SOA graduates also responsible for the coup against President Manuel Zelaya, in 2009; and hundreds of thousands other Latin Americans have been murdered by graduates of SOA. Læs videre School of the Americas 24TH Vigil

Rødt, blåt eller bare gråt

Cirkus ArenaPolitikken er trængt i baggrunden ved dette års kommunalvalg. Der er ganske vist foretaget nogle opinionsmålinger, der skulle vise, at danskerne er mest bekymret eller engageret omkring udviklingen – eller rettere afviklingen – af folkeskolen. Kun en enkelt region i Jylland skulle skille sig ud fra dette billede, idet man i Midt- og Vestjylland prioriterede kommunens beskæftigelsespolitik højest.

Mediedækningen har i stedet vægtet den ringe stemmedeltagelse meget tungt, med speciel fokus på de unge (18-29 år). Ved sidste valg stemte mindre end hver anden ung. Den herskende klasse har set de grufulde perspektiver i undermineringen af ’demokratiets’ absolutte hjørnesten: stemmeafgivelsen.

Det er som bekendt kun ved to lejligheder, folketings- og lokalvalg, at vi bliver rådført ifølge Grundloven. Vi skulle ganske vist også blive spurgt, hvis den nationale selvstændighed formindskes, men her har Højesterets mange domme i forbindelse med EU’s angreb på vores grundlov vist, at vi heller ikke kan regne med det. Og hvis en folkeafstemning (Maastricht-traktaten 1992) går de herskende imod, så sættes alt ind på at omstøde den (Edinburgh 1993). Læs videre Rødt, blåt eller bare gråt

En vision for fremtiden

we-are-the-future

Nu har vi oprettet et fælleshus her i kvarteret. Huset har spisested med varm mad til frokost og aften, som også bruges af den lille skole der ligger i gaden. Og en meget praktisk ting er fordelingscentralen, hvorfra vi fordeler praktisk hjælp til reparationer i hjemmet og værktøj til dem der har brug for det.

Vi overvejer lige nu hvordan også hjælp til ældre og handicappede og pasning af syge børn kan blive en del af de fælles opgaver. Arbejdet i huset er fællestid, der efter overenskomsten udgør en del af vores arbejdstid.

Et af de store problemer vi stadig kæmper med er den allergi og andre forureningssygdomme vi har med os fra epoken med uhæmmet vækst og forbrug. Derfor er al fødevareproduktion nu omlagt til økologisk, mens den øvrige produktion er under omlægning. Den retning vi følger for omlægningen er, at al produktion skal være bæredygtig og alle produkter skal kunne indgå i naturens kredsløb.

Der er dog stadig mange af de gamle produkter i hjemmene og på arbejdspladserne, så i lang tid fremover er en grundig affaldssortering og udskiftning nødvendig.

Det er alligevel utroligt at tænke på, at det kun er få år siden, at man kunne købe forurenede grøntsager indpakket i flere lag plastik med en meget lang nedbrydningstid. I dag kan vi spise indpakningen og behøver ikke frygte farlige sprøjtegifte. Det er også fantastisk at alt inventar til hjemmet også f.eks. legetøj, maling og tæpper, nu er gennemtestet så det ikke er allergifremkaldende.

Landets samlede energiforbrug er i de sidste 5 år halveret fordi alt nybyggeri nu er selvforsynende med varme og strøm og de fleste gamle bygninger er gennemgået og renoveret. Et vigtigt bidrag er at alle fabrikker har aflagt energiregnskab og medarbejderne har fået medansvar for driften.

Den nye produktion der opbygges har vist sig at frigøre mange flere kræfter end forventet. At al viden deles og fabrikkerne styres ved selvorganisering har vist sig at medføre et væld af nye opfindelser, nye måder at udføre arbejdet på, nye energikilder tages i brug. En udvikling, det er fantastisk at opleve. Livet bliver enklere og sjovere.

Det nyeste transportmiddel er den kørende regnfrakke: Den kan tage form efter behov, med eller uden hjul, med eller uden bagageopbevaringsplads, overdækket eller åben og når den ikke bruges kan den pakkes sammen som en rygsæk. Energien der gør den kan køre, hentes fra lyslederkabler.

Alle har selvfølgelig et arbejde, de er i stand til at udføre. Arbejdstiden består af arbejdstid, uddannelsestid, fællestid, hvor der arbejdes for fællesskabet som f.eks. i vores nye fælleshus og samfundstid, hvor udviklingen og styringen af samfundet følges, diskuteres og besluttes. Læs videre En vision for fremtiden

Leg og alvor

Sporvogn

Det er vel efterhånden fem år siden, jeg mødte Asger, som lagde billet ind på et chaufførjob på min tidligere arbejdsplads. Jeg sad med i ansættelsesudvalget, da jeg som eneste anden chauffør skulle være nærmeste kollega. Personligt faldt jeg pladask for Asger, men udvalget ville det anderledes. De blev snøret af en charlatan, der forlod en lederstilling i SAS, fordi han var så betaget af ældre mennesker. Realiteten var, at han ikke magtede sin opgave som leder, hvilket kunne tale til hans fordel, men han havde i al for lang tid tilegnet sig de dårlige egenskaber, en sådan stilling fører med sig.

Det var min opgave at rundvise de omkring otte ansøgere på den potentielle nye arbejdsplads. Det var netop i det moment, at jeg kom ind under huden på Asger. Vores kemi var rendyrket harmoni. Asger var/er en rar familiefar med to – nu tre – små børn og ansat i det, vi københavnere kender som HT-busserne. Asger havde et fascinerende åbent sind, så snakkerne fandt hurtigt vej til fritidsinteresserne og vores ikke-udlevede drengeinteresser: frimærkesamling, modeljernbane, skak, og endelig suppleret med en mere nutidig interesse for slægtsforskning. Læs videre Leg og alvor

Frem med fællesskabet

haand_i_haandJo fandeme er det samfundets skyld

Individualismeholdning må fortrænges – fællesskab og klasseholdning må frem

Lytter man til de etablerede samfundsvandrør skurrer det – hvad fanden er der gang i?
Overskrifter vælter frem:
Individualisme – forbrugerisme – økonomisk slavebinding – vær dig selv nok – fremmedhad.

Er du utilfreds, er det dine egen eller din families skyld.
Du får lov til at drømme om at blive stjerne for en aften, have X-factor, drømme om drømmeboliger i Liebhaverne og Hammerslag i TV. Eller hvis du er er ”modig” kan du deltage i reality udstødelsesshows som Robinson.

Læs videre Frem med fællesskabet

Oktoberfest i september

AmagerstrandDa Lilian og jeg stod op lørdag morgen, var der tikket en sms ind på Lilians mobil. Den var eskorteret af en meddelelse om, at der også lå adskillige talebeskeder. Sagen var, at hendes søn og måske kommende svigerdatter havde været til Oktoberfest på ”5-øren” på Amager strand. Vi bor ikke så langt derfra, så da de skulle videre i byen, mente de, at de skulle ’tage de gamle med på slæb’.

Vi var naturligvis stolte over, at de tilsyneladende tåle vores selskab så godt, så vi overvejede, hvorvidt vi selv skulle kaste et lod i samme fest lørdag aften – naturligvis forbundet med en fiskeline til søn og kæreste.

Det skal indrømmes, at min forestilling om disse sydtyske traditioner med hel liters fadøl, ældre mænd i ’lederhosen’, kvinder i nedringede kjoler, der med et korsetagtigt redskab er strammet vildt ind i taljen og med en blond paryk, der er udstyret med fletninger, på hovedet. Indtrykket er garneret med tyrolermusik, dans på bænke og kædedans mellem bordene. Det hele har altid virket på mig som temmelig overfladisk – og uden andre elementer end ovenstående. Mine indtryk må være høstet fra forskellige TV-dækninger, idet jeg aldrig selv har været til en sådan ølfest før. Læs videre Oktoberfest i september

Bagside kommentar: Et trættende karaktertræk ved Danmark

piggy-bank-sinkingNår der i begyndelsen af august 2013 prales af en uhørt lav dansk inflation er nogle af kilderne det systemiske misbrug af underbetaling og kortvarige ansættelser mv.. Meget lav inflation betyder effektiv løndumpning. Det giver en indikation af at der ikke er tale om ganske få håndfulde personer der er ubetydelige i det samlede billede. Det er massivt overvældene og altomfattende og dominerende i nogle sektorer. En god grund til at kigge lidt mere på sammenhængene.

Det bredt kendt i arbejderklassen – uden om medierne – at arbejdspladser placeret i Danmark bliver overtaget af folk fra andre lande selvom der er stor arbejdsløshed i Danmark. De mange industri- eller it-arbejdspladser der er forsvundet helt ud af landet er en ting, mens f.eks. transportsektoren, byggebranchen, rengøring eller landbrug, jo ikke flyttes til lavtlønslande, så der hentes lavtlønnede hertil.
Det er også alment kendt at arbejdspladser bliver overtaget af folk i tvangsaktivering, folk der bliver tvunget til at arbejde for deres bistand i børnepasningen og eller med kommunale vedligeholdelsesopgaver, samt tonsvis af korterevarende job i det private. Læs videre Bagside kommentar: Et trættende karaktertræk ved Danmark

Når sommeren kryber i skabet

gettyDet er ikke sjældent, at jeg, når jeg er på indkøb i vores lokale Netto, oplever, at mælkeprodukterne står og flyder i de i forvejen alt for ufremkommelige gange. Man må sno sig, sagde ålen, og det gør jeg så. Det værste er, at når jeg i foråret er kommet hjem med to liter mælk, så har vi dårligt nået at drikke den ene, før den anden er blevet dårlig. Ganske vist drikker vi kun mælk til havregryn og i kaffen, men mælken skal vel kunne holde sig til udløbsdatoen – og i hvert fald ikke blive sur tre dage forinden.

Efterhånden som sommeren havde holdt sit indtog, blev det værre og værre. Min kone og jeg var enige om, at det var Nettos misligholdelse af deres køleprodukter:

– Personalet har jo heller ikke tid til alle deres opgaver, bekræftede vi hinanden i. Jeg besøgte i denne periode Netto en gang om ugen for at få byttet en liter mælk. Personalets venlige adfærd bekræftede min mistanke. Jeg var nok ikke den eneste kunde, der var utilfreds, så de var nok klar over miseren.

Vores fryser bankede løs med frostgrader, men vores tiltro til køleskabet faldt efterhånden så meget, at vi investerede i et køleskabstermometer: 35 danske kroner. Det er sådanne små udgifter, der ‘på den lange bane’ (en formulering, som politikerne benytter kvalmende flittigt) belaster budgettet hårdt. I disse situationer tænker vi ofte på studerende, kontanthjælpsmodtagere, enlige mødre og mange af de andre, som har fået lov til at smage Helle Thornings udskænkning af neoliberale fordærvede beslutninger. Læs videre Når sommeren kryber i skabet

The Only Solution is Revolution

Chile 2013
Chile 2013

My generation of radical activists was inspired by Bob Dylan’s 1962 song, “Blowing in the Wind”.

How many times must the cannon balls [and drones] fly
Before they’re forever banned
The answer my friend is blowin´in in the wind.

With Vietnam-Laos-Cambodia’s victory against Western imperialism’s war, and the scandal of Watergate ending in the demise of Nixon’s presidency, the radical movement that swept through USamerica, and much of Europe died out. There have been social and economic protests from time to time since but a real radical movement with stamina has not reoccurred in the West. There were exceptions for some years with the war against Iraq particularly and somewhat that of Afghanistan, but the anti-war movement petered out especially when a black-faced man won the presidency in one of the world’s most racist and violent countries.

Then came the Arab Spring (2011) in Tunisia and Egypt! After hundreds of thousands of brave and determined people took over the streets, with several hundreds killed, the Western-backed national dictators were overthrown, only to be replaced by more momentarily palatable capitalist- authoritarian leaderships. Protests spread but when they hit other solid friends of the West, activists were brutally killed and beaten down. Then Libya was invaded, and now it is Syria’s turn.

Inspired by the Arab Spring, and tired of the eloquent emptiness of “I-have-a-drone” Obama, a new radical movement is taking root in USamerica. Occupy Wall Street (OWS) started on August 1, 2011 with nude artist protests on Wall Street and consolidated onward from September 17 by occupying Zuccotti Park in New York’s financial center. Its goal was/is anti-capitalist and for social and economic equality. After several months of occupying different symbols and centers of financial and political power, OWS lost its footing due to a combination of concentrated police violence and federal government spying, and its own lack of political direction—a  political space to garner its tremendous energy and passion, and draw to it many millions of the 99%.

Occupy Wall Street’s dynamic grass roots movement has changed tactics but is not gone. In fact, it is reoccupying its original site of protest at Zuccotti Park. Since June 1, thousands gather in the park from 09:00 to 21:00 under the banner: “Occupy Homecoming”. Activists are creating a “movement center” by carrying signs of protest, holding talks and conducting relevant study courses.

Many activists are of Turkish background, and a key issue for all participants is the current Arab Spring movement for greater freedom and democracy in Turkey. One OWS slogan is “From Zuccotti to Gezi” (a park in Istanbul where activists gather). So far (June 10), the Zuccotti protesters have not been attacked by police, and many sleep in the nearby Trinity Church.

Læs videre The Only Solution is Revolution

Alternative stemmer