Weekenden – fjerde novelle

En fortælling i fem afsnit af Julie Søndergård Andersen, Nuuk (4)

Fucking GPS. Han hadede at komme for sent. Nu havde han kun tre kvarter til at sætte op. Han kom op på værelset, slog kufferten op, og tog skjorten ud. Han holdt den op foran sig. Den var alligevel blevet krøllet. Han vendte sit håndled og kiggede på uret. Han kunne ikke nå at stryge den. Om ikke andet var mønstret god til at skjule det. Han tog den på og kiggede sig i spejlet på skabslågen. Jeg ligner en idiot. Han havde længe overvejet, om han skulle droppe den, købe en almindelig hvid eller blå skjorte, men nu var han kendt som ham med hawaii-skjorten. Han forestillede sig samtalerne på HR-kontorer på virksomheder rundt om i landet. “Hvem skal vi hyre?” — “Hvad med ham der med hawaii-skjorten?” Det var de små ting, der gjorde det. Magnum P.I., Preben Møller Hansen — og ham. Læs videre Weekenden – fjerde novelle

En andens weekend – tredje novelle

En fortælling i fem afsnit af Julie Søndergård Andersen, Nuuk (3)

Lili løb hen til skydedøren. “Skal vi ud og lege? Skal vi finde din solhat?” Hun gik hen til tasken på køkkenbordet og fandt en lille hat frem, gik hen og satte den på hendes hoved og åbnede skydedøren. Lili gik hen til fodbolden, der lå ved siden af en af de store blomsterkrukker. Hun sparkede til den, så den trillede lidt skævt et par meter. Hun gik over og trillede den tilbage til hende. De stod og skød lidt frem og tilbage, men så mistede Lili interessen. Hun satte sig ned på fliserne og kiggede på blomsterne i krukken, mens hun gned sig i øjet. “Er du træt, Lili?” Hun tog solhatten af med sin lille hånd og kastede den ned i jorden, “Nej, Lili ik træt.” Hun gned sig i øjet igen. “Jeg tror, du er lidt træt. Skal vi gå indenfor — så kan du putte mormor, og så kan mormor putte dig bagefter?” Hun nikkede med halvtlukkede øjne. “Så, når du vågner, kan eet være onkel Magnus er kommet hjem.” Hun gabte, “Ja, onkel Magnus.”
Læs videre En andens weekend – tredje novelle

En anden weekend – anden novelle

 

En fortælling i fem afsnit af Julie Søndergård Andersen, Nuuk (2)

“Kom herhen, Lili, vi skal vinke til mor.” Hun kom ikke. Han gik hen og løftede hende op. Hun var efterhånden blevet tung. Han gik over til vinduet, kiggede ned og smilede, “Heejj, heejj, mor,” sagde han, og fik hende til sidst til at vinke. Kirstine tog hånden ned, smilede, mens hun stod og kiggede op på dem. Hun så glad ud. Så trak hun af sted med rullekufferten. I et kort øjeblik lignede hun næsten Lili, når hun trak af sted med sin lyserøde legetøjskuffert med to duplo-klodser og en strømpe i. Læs videre En anden weekend – anden novelle

Ja tak til øremærket barsel til fædre – men ikke på bekostning af den fælles orlov

Det er fra EU’s side blevet dikteret at medlemslandene skal indføre 3 måneders øremærket barsel til fædre, 1 ½ måned med og 1½ måned uden løn. Det skriver Ritzau.

Det forsøges solgt fra EU’s side som en gave til ligestillingen. Men kan det nu være rigtigt at EU kommer kvindefrigørelsen til undsætning og indfrier det krav der har længe har været fremsat i kvindebevægelsen og ekstra barsel til fædre?
Nu kender vi jo EU der i sit væsen lever for at markedsgøre alting og få alle sider af menneskelivet til at handle om arbejdsmarkedspolitik. Derfor er det heller ikke overraskende at diktatet ikke er så skide positivt så snart man kradser lidt i overfladen. Heller ikke for kvindefrigørelsen. Læs videre Ja tak til øremærket barsel til fædre – men ikke på bekostning af den fælles orlov

Weekend – første novelle

 

En fortælling i fem afsnit af Julie Søndergård Andersen, Nuuk (1)

Hun baksede med rullekufferten, kunne ikke trykke hanken ned. Hun bøjede sig ned for at stille kruset med kaffe fra sig og lægge posen med croissanten. Irritation og beklemthed. Hun kiggede rundt for at se, om der var nogen, der så, at hun kæmpede med hanken. Et sidste forsøg. Den gled i. Hun samlede kaffen og posen med croissanten op i den ene hånd, tog fat i hanken på kuffertens side med den anden, og gik op i toget. Hun stod et kort sekund splittet mellem stillekupé og almindelig kupé, og gik så til venstre, ind til baggrundsstøj. Læs videre Weekend – første novelle

Fadi Abu Saleh, Palæstina

Af Kristian D

Først tog Israel hans jord
for at tage hans land
Han stod stadig for Palæstina

Så tog Israel hans ben
for at tage hans land
Han stod stadig for Palæstina

Da tog Israel hans liv
for at tage hans land
Han står stadig for Palæstina

Fadi Abu Saleh, hvis ben blev amputeret under den første israelske krig i Gaza, blev dræbt 14. maj 2018 af besættelsesmagten, mens han deltog i “the Great March of Return”.

Til Majblokadens kvinder


Maj 2018 hvor stilladsarbejdere og deres kolleger holdt en 9 dage lang blokade af Hofor Bio4 der brugte underbetalt arbejdskraft.

Af Kirsten Lund

Til jer der ikke svingede den røde fane selv
men ensomt måtte smøre alle madpakkerne selv, hente børnene selv, lave aftensmaden selv
så jeres mænd kunne holde blokaden

Til jer der ikke blev høje af sammenholdet som blokaden gav jeres mænd
Men i stedet måtte undvære fællesskabet og helt alene kæmpe i køkkenslaveriet
Så jeres mænd kunne holde blokaden Læs videre Til Majblokadens kvinder

Eigil og Freja – Novelle


Novelle af Julie Søndergård Andersen, Nuuk

Endnu en ny hjemmehjælper. “Goddag,” sagde han og gik til side, så hun kunne komme ind. “Goddag,” sagde hun, “jeg er ny.” Han nikkede, “Jamen, velkommen.” Han var på vej ind i stuen igen. “Jeg begynder bare i soveværelset,” sagde hun, og gik ud i køkkenet og åbnede skabslågen, som om hun allerede var hjemmevant.De fleste mennesker havde selvfølgelig også deres rengøringsmidler der — vel. Han kiggede på sofabordet og spisebordet, og besluttede sig for det sidste. Han gik i gang med at lægge kortene op. Hun rumsterede derinde. Han overvejede at tænde radioen, men lod være.Hun kom ind i stuen og begyndte at støve af. Han skiftevis iagttog hende og kabalen på bordet. “Jeg skulle støvsuge og vaske gulvet herinde også,” sagde hun, som en bøn. “Jo, jeg går ud i køkkenet.” Han satte sig ved køkkenbordet og bladrede lidt i en avis. En ny hver tredje gang. Han havde lige vænnet sig til den sidste. “Jeg er færdig nu,” råbte hun efter lidt tid, “Måske er der lidt vådt.” Han kiggede ned på sine tøfler. Han gik ind og satte sig ved kabalen igen. Hun var ved at pakke rengøringsgrejet sammen.

Læs videre Eigil og Freja – Novelle

Stem nej!

Af Marie Herget Christensen

Bededag kom de sidste udkast til forlig for de offentligt ansatte. De kom ovenpå uger med en fremvoksende og solidarisk bevægelse af offentligt ansatte som blev stærkere for hver dag der gik. Ovenpå hundredvis af skulder ved skulder aktioner.

Ovenpå fanevagt i døgndrift ude foran forligsinstitutionen, der holdt forhandlerne fast på vores krav. De kom i en situation hvor der var massiv opbakning i befolkningen til vores krav, hvor solidariteten fra de privatansatte også var massiv og hvor bevægelsen var klar til en konflikt for at komme igennem med vores krav.

Fagtoppen var lynhurtigt ude med at udråbe forligene til en klar sejr for den nye bevægelse. Men spørgsmålet er –  har vi sejret? Og skal vi stemme ja til de forlig? Jeg mener klart vi skal stemme nej.
Da vi startede denne her OK-kamp, der lovede vi hinanden at vi ville stå skulder ved skulder og kæmpe indtil der var en løsning for alle offentligt ansatte. Først og fremmest: vi har ikke en ordentlig løsning for lærerne. Alene det er grund nok til at stemme nej.
Læs videre Stem nej!

Alternative stemmer