Af Karsten Jonassen
Nyligt hjemvendt fra den svenske natur kaster jeg mig ned foran fjernsynet for at få de seneste nyheder.
Og hvem toner frem på skærmen? Den lille svindler – osse kaldet Lars løkke Rasmussen – udtaler sig om, hvorfor demokratiet skal forsvares ved at indskrænke de demokratiske rettigheder.
I sig selv en smule absurd, men det jo hverken første eller sidste gang vi hører borgerskabet og dets lakajer udgyde absurditeter.
Men hvad er det så oraklet fra Statsministeriet siger? Jo, han siger uden at blinke: ”Vi lever i en verden, hvor der er nogle mennesker, der ikke respekterer vores værdier…….”.
Se, det er jo interessant. På hvis vegne udtaler han sig? Hvem er ”vi”? Hvem er disse ”nogle mennesker”? Og hvad er det for værdier, han taler om?
Han er som de fleste andre politikere en demagog. Og vi ved osse, at hans udtalelse har til formål at få os til at føle, at vi alle er i samme båd, og at der er nogle slemme, slemme mørkemænd, der vil ødelægge vores fællesskab.
Jeg ved ikke præcist, hvordan andre har det, men jeg har meget få fælles værdier med Lars Løkke Rasmussen. Jeg tror heller ikke, at alle de arbejdsløse, de syge, kontanthjælpsmodtagerne har særlig mange fælles værdier med ham. Mon den jævne befolkning i de sønderbombede byer i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien føler et kraftigt fællesskab med ham? Næppe.
Hvad nu hvis man vender det hele om og siger, at Lars Løkke Rasmussen ikke respekterer de værdier, der ikke er hans egne?
Den måde Lars løkke Rasmussen og andre lakajer udtrykker sig på er hele vejen igennem en del af det ”nysprog”, der har udviklet sig voldsomt under den økonomiske krise og den såkaldte krig mod terror.
Nedskæringer kaldes omstruktureringer, fyringer kaldes personaletilpasning, beskæring af de demokratiske rettigheder kaldes bl.a. for tryghedsskabende foranstaltninger osv.
Ideen med at vende ordene på hovedet, så det dårlige kommer til at lyde godt, er ikke en ny opfindelse. Allerede nazisterne var ret dygtige på den front. Ikke at jeg vil sammenligne Lars Løkke Rasmussen og hans kompaner med nazisterne, men de har sgu lært noget om propaganda af Goebbels.
Propagandaen har altid været brugt til at gøde jorden for forestående aktiviteter.
De amerikanske krigsherrer introducerede ”the good guys and the bad guys”, som er en noget firkantet og primitiv måde at opstille modsætningerne på. Men det virkede, netop fordi det var enkelt og let forståeligt.
Når Lars Løkke Rasmussen således taler om ”vores værdier”, så spiller han på, at ”vi” er the good guys, og de andre er the bad guys. Virker det? Ja da, hvem andre end ”terrorister” vil være the bad guys?
Problemet er bare, at det bliver så forenklet og primitivt, at det efterhånden bliver gennemskueligt, og så virker det ikke længere.
Hvem er fx the good guys?
Det er indlysende, at det er hele den vestlige krigsalliance, der jo kun går i krig for at sikre demokrati, menneskerettigheder og kvindernes frigørelse. Det koster mange civile døde, men det er en naturlig omkostning. At der så tilfældigvis følger kontrol med naturresurcer samt militær magt og politisk kaos med, må de så leve med.
Hvem er fx the bad guys?
Det er lige så indlysende, at det er dem, der ikke vil underlægge sig det vestlige borgerskabs værdier og herredømme. Tilfældigvis er det ofte dem, der har adgangen til de helt store oliekilder, eller de er konkurrenter ift magt og indflydelsessfærer.
Det er også dem, der bliver bombet tilbage til stenalderen og derfor føler sig berettiget til at svare igen på den påførte krig.
Så langt, så godt. Men billedet krakelerer, fordi det er et manipuleret og stærkt forenklet billede.
Saddam Hussein var i en periode en good guy, fordi han kunne bruges i kampen mod Iran. Da han blev lidt for uregerlig var han pludselig en bad guy, som skulle udraderes, men han var hele vejen igennem diktator.
Den israelske stat er en good guy, selvom det er en apartheidstat, der har ignoreret flere FN-resolutioner end nogen anden stat.
Saudiarabiens konge er en good guy, selvom har ikke står tilbage for Islamist Stat, når det kommer til brutalitet, undertrykkelse og offentlige henrettelser.
Eksempler er mange, og det bliver sværere og sværere at opretholde illusionen om the good guys and the bad guys.
Dybest set er det klassekamp, der foregår. Og for nu at vende tilbage til Lars Løkke Rasmussens tåbelige udtalelse om ”vores værdier”, så har de hjemlige magthavere brug for at skabe billedet af en fælles fjende, der truer ”os” og ”vores værdier”.
Osse det var nazisterne gode til. Hos dem blev den fælles fjende i første omgang jøderne og kommunisterne, senere blev det alle, der ikke delte de nazistiske værdier.
Formål: Afledning af klassekampen og kapitalens totale kontrol.
Herhjemme er den fælles fjende i første omgang the bad guys, men osse de syge, de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagerne og alle dem, der ikke deler ”vores værdier”.
Formål: Afledning af klassekampen og kapitalens totale kontrol.
Demokratiske rettigheder? De ”udfases” for demokratiets skyld.
På ”nysprog” bliver det nok til, at de demokratiske rettigheder får en tiltrængt modernisering.