Jeg lever i to verdener – og jeg er rasende!

Af Jonas Ørting, sygeplejerske og formand APK

Jeg lever i to verdener.
I den ene bliver jeg hjemme. Drister jeg mig ud er det til mennesketomme pletter eller et halvtomt supermarked. I supermarkedet ser jeg kun symptomfri mennesker, der står håndsprit ved døren, vi holder behørig afstand og kassedamerne sidder bag plexiglas.
I den anden verden taget jeg på arbejde som hjemmesygeplejerske.
Håndsprit og handsker er rationeret, og jeg har fysisk kontakt med syge og svækkede borgere – uden masker, uden kitler.

COVID-19 har et meget varieret symptombillede, og mange er helt symptomfri. Hvornår skal jeg mistænkte corona så jeg kan udfylde formularen, notere smitterisiko i journalen, sende mail til madleverandøren og ringe til planlæggerne så vi kan bruge de værnemidler der beskytter os og den næste borger vi kommer ud til?

Det var ikke hos den første borger med lungebetændelse og hoste. Det var heller ikke hos den næste. Eller den næste. Eller den næste. Der er altid en anden god forklaring, og ja – det er meget muligt at de ikke har COVID-19. Men jeg kan ikke se det. Du kan ikke se det. Ingen kan se det. Kun en test kan vise det, og dem spilder man åbenbart ikke på mig og mine borgere.

Så hvad gør jeg? Jeg kan ikke længere trække på skuldrene og håbe at det nok er rigtigt, at de nok ikke har COVID-19. Jeg accepterer ikke længere bare et nej til værnemidler ved borgere med lungebetændelse.Men panikken breder sig når jeg beder om kitler, masker og visirer til 10 besøg i døgnet. For det er ikke holdbart. Vi har ikke værnemidler nok.

Imens diskuterer politikerne hvordan de næste milliarder skal fordeles til erhvervslivet – MEN DE HAR IKKE SENDT EN ENESTE HJÆLPEPAKKE TIL SUNDHEDSVÆSENET!

Jeg er rasende. Ikke kun fordi det kunne se så meget bedre ud hvis der havde været samme “rettidige omhu” til at sikre værnemidler som til at sikre profit, men vi er nu over en måned inde i epidemien i Danmark. “Rettidig” er for længst for sent. Jeg er blevet kaldt løgner fordi jeg påstår vi mangler værnemidler, og der sker ikke en skid.

Jeg håber det går godt. Jeg håber vi “bliver på den grønne kurve” og altså kun bliver presset lige til kanten af sammenbrud. At vi kun får brug for dobbelt så mange respiratorpladser som vi normalt har til rådighed. At mine kollegaer der nu med et par dages omskoling skal passe respiratorpatienter ikke bliver presset ud over kanten. At mine kollegaer kan holde hygiejnen oppe på hospitalerne selvom nogen af dem ikke længere har spritklude.

Jeg håber vi kommer til at kede os. Men jeg ser på min genbrugte engangsflaske med rationeret håndsprit og tvivler.

SKRIV UNDER
Værnemidler NU!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.