Debatten om dansk deltagelse i Syrien tilspidses

nej til krig 19 april

Af GBe

Skal Danmark gå i krig i Syrien?

Der er rejst en byge af spørgsmål til ministeren om beslutningsforslaget om at sende specialtropper og bombefly til Syrien, og  grupper der vil foretræde for Forsvarsudvalget står i kø. I dag mødes en række organisationer for at planlægge en demonstration ved den afsluttende behandling d. 19. april.

Spørgsmålene til ministeren skal efter tidsplanen besvares inden onsdag, og dagligt er der læserbreve i aviserne hvor også militære eksperter kritiserer beslutningsforslag B108 sønder og sammen.

Bekymringer der klart udtrykkes som f.eks:

Med fødderne solidt plantet i den blå luft taler politikerne for yderligere militær indgriben i Syrien

eller

– Der er en voldsom ubalance i de økonomiske beregninger. Ifølge lovforslaget budgetteres der med udgifter på 274.5 millioner over et halvt år til den militære del af indsatsen og 151 millioner over tre år til den civile del. Det er skræmmende at se at man på den måde prioriterer bomber frem for minerydning.

Se Henvendelse til Folketingets forsvarsudvalg

Men det bekymrer ikke de krigsgale politikere, for de har den magtfulde industri og pressen på deres side. Derfra rejses ikke en storm imod en beslutning, der endnu en gang vil trække Danmark ind i et krigsmorads, der kan vare rigtig mange år og koste langt mere end spidsen af en jetjager, en krig der allerede har myrdet titusindvis og skabt hundredetusindvis af flygtninge og voldsomme problemer i Europa.

En krig der ingen ende har. En krig hvor målet vil blive omdefineret fra Daesh til andre nye navne på en selvskabt fjende. En krig hvor USA sidder ved rorpinden udenom FN og andre internationale organisationer og forhandlinger.

En række organisationer og foreninger mødes i dag, mandag den 11.4., og organiserer en demonstration ved den afsluttende behandling af forslaget den 19. april.

Følg med på siden

Nej til krig mod Syrien

eller på facebook

Se
Beslutningsforslag B108

2 tanker om “Debatten om dansk deltagelse i Syrien tilspidses”

  1. Ikke desto mindre advokerer Enhedslisten for støtte til det USA-støttede Syrian Democracy Forces (SDF) – som angiveligt primært består af kurdere, herunder kvinder. Hvad mon USA kræver til gengæld? Jo, først IS, så Assad. (Og derefter et Libyen II)
    Derudover vil EL støtte såkaldte “sekulære oprørsgrupper” MILITÆRT.
    Hvordan hænger EL´s støtte til det USA-støttede SDF og militær-støtte til “sekulære oprørsgrupper” (som nødvendigvis må benytte sig af den eksisterende militære logistik struktur, altså opererer side om side med al queda) – sammen med de igangværende spage forsøg på at skabe fred i Syrien?

  2. Det er jo noget, det ville været rart at kunne svare sådan og sådan, helt klart og entydigt på. Men det er ikke muligt. På den ene side er der en række kræfter i Syrien, der ønsker, arbejder og nogen kæmper også, for demokrati og retfærdighed for civilbefolkningen, herunder også SDF. Derudover er der en lang række mere eller mindre religiøse kræfter, der kæmper for deres fædreland, herunder også regeringshæren. Desuden en række religiøse kræfter, der kæmper for et kalifat, bl.a. daesh. ALLE de forskellige grupper bliver eller forsøges infiltreret af mange forskellige efterretningstjenester. Både fra USA, Rusland, Tyrkiet, Iran, Saudi Arabien og Qatar. Bag disse er der store økonomiske kræfter på spil. Dertil kommer våbenleverandører interesser, uddannelse af kæmpende enheder i forskellige regier, bl.a. i Tyrkiet, men også i Irak af danske specialtropper og desuden handelsinteresser i køb og videresalg af daesh’ olien og hvordan dette påvirker olieprisen.

    Alt ialt er det stort set umuligt for os med en pressedækning, der er utroværdig, forudindtaget og sporadisk at danne os et præcist billede af, hvem der kan støttes, hvem der er i kløerne på imperialistiske interesser og hvem der kæmper for befolkningens sag. Men vi kan dog se, at det arbejde, der gøres i de kurdiske områder er i befolkningens interesse. Og det er vi ikke alene om at kunne se, det har også den øvrige syriske befolknings opmærksomhed. Det er en samfundsordning, der er værd at kæmpe for. Derfor også en kamp, der er værd at støtte, også militært.
    Men og her er dilemmeaet, de kurdiske områder er også i en situation, hvor de nødvendigvis må indgå i forskellige former for alliancer for at kunne operere, som du siger med USA, og al-Qaida og hvis de ikke er 100% klar på hvad de gør og kan frasige sig disse alliancer når de modarbejder formålet, så hænger de på den og har indgået i nogen alliancer, der kommer til at modarbejde deres gode hensigter binde dem på hænder og fødder senere.
    Det kræver et meget afklaret forhold til hvad imperialismen er for en størrelse og hvilke interesser, der ligger bag de andre alliancepartnere. Det er jeg meget i tvivl om SDF har. Generelt vil jeg mene at man aldrig skal indgå i alliancer med imperialistiske kræfter.
    Og med hensyn til freden i Syrien, så er ethvert forsøg på samtale af det gode, uanset om der samtidig er krigshandlinger. Men samtidig er det nødvendigt at forstå, at uanset samtaler, så har styrkeforholdet en stor indflydelse på resultatet, så derfor er militær støtte til de kurdiske styrker ikke nødvendigvis i modsætning til fred. Og det skal samtidig understreges, at det er en illusion at fred kan forhandles henover hovedet på de kæmpende parter. Alle kæmpende parter må nødvendigvis inddrages, hvis der der skal opnås fred. En fredsaftale mellem USA og Rusland m.fl. skaber ikke fred i Syrien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.