Kulturen lider

Cirkus-tvaers-grundlovsdag-anett_01
Af fsk

Landet lider indenfor:

Arkitekturen

Der bruges store penge på at opdele landet, således er en lille håndfuld byer begunstiget med massive tilskud til sportsarenaer og plads til store koncerter. I Århus har i det seneste årti fået et kæmpe kunstmuseum kaldet Aros inde midt i byen, og et kæmpe museum ude i midt skoven til erstatning for det gamle Moesgaard, der især formidler arkæologiske fund.

Der er en koncentration af penge brugt på bygninger til kulturformidling der langt overskygger det man synes skal gå til aktive udøvende kunstnere og videnskabsfolk, det fortæller om vores tid, hvor der er fokus på overflade og prestige. De monumentale bygninger er fortællinger om nutiden elitære magtstrukturer hvor alt for meget magt er koncentreret hos en stadig mindre del af befolkningen.

Man kan se tendenserne i samfundet arkitektur og bygninger alle steder, de uddannelser som borgerskaber prioriterer er dem der har de nyeste bygninger, mens folkeskoler og tekniske skoler langsomt rådner op. De hospitaler der nyder fremme er giganter med fokus på særlige kræftlidelser, mens lokale skadestuer og fødegange buldozzes.

Der bliver bundet så mange penge bygninger og infrastruktur der tjener vor tids kortsigtede reaktionære magttænkning at det antagelig vil tage generationer at komme over skadevirkningerne.

Sproget

Det er svært at slå igennem som dansk forfatter så man kan leve af det, og den gamle avisbranche er kun en skygge af sig selv. Til gengæld er selvudgivelse på Internettet og muligheden for selv at udgive små oplag af bøger blevet et hit. Den overordnede tendens er overladt til ”markedskræfterne”, og går mod et ganske lille udvalg af bøger, men i kæmpe oplag.

Det vil sige et marked hvor der er stadig større økonomisk kontrol over udgivelser, og over hvem der kommer til orde. Et sprog uden fortællere bliver langsomt nedbrudt til at være rent funktionelt, men heldigvis finder folk deres egne alternative steder udenfor kontrol.

Der hvor magten bestemmer er dansk ganske forsvundet, i flere videnskaber sker undervisning delvist på engelsk og man forventer at forskning har engelsk som hovedsprog. Det samme gæælder indenfor lovgivning, hvor en lang række lovtekster fra EU nu ikke har juridisk gyldighed i deres danske oversættelse eller ganske enkelt slet ikke oversættes.

Nedbrydningen af de nationale sprog og kulturliv og tilskyndelse til at erstatte det med engelsk er en af USA’s og EU’s bevidste strategier for at nedbryde nationale demokratier, og samtidig have en nem adgang til at tiltrække videnskabsfolk og kulturfolk fra hele verden.

Og stort set alle danske politikere er begejstrede for udviklingen mod mere engelsk og gerne helt fra børnehaven.

Den anden vej  – mod styrkelse af oversættelser, så al lovgivning findes i juridisk godkendte oversættelser, så alle lærebøger der undervises i på alle niveauer oversættes autoritativt til dansk og massiv offentlig satsning på moderne teknologi, der kan overkomme alle sprogbarrierer og støtte til at mindre forlag og nye forfattere kan overleve – det anser de for  helt ude i skoven urealistisk.

Glæden

De seneste årtier er tendensen i børns opvækst gået væk fra kreative færdigheder, det at lære at spille og synge sammen med andre er kun for de alleryngste, og opfattes som leg alene, mens den ”rigtige” undervisning er at læse, skrive og regne.

Det er naturligvis fortegnet at sige at det er forsvundet helt ud af skolen og gymnasiet, men fokus på at have dygtige musikere til at undervise børn i at spille, i at have kreative kunstnere til at lære børn at tegne og i at have alle mulige kreative fag fra sløjd til husgerning er ganske sjældent på dagsordenen for magthaverne.

En kort overgang var selv idræt forsvundet som prioritet, men det er tilbage accepteret som et nødvendigt onde. Ligesom der i udkantsDanmark i det mindste findes et tilbud om en græsplæne at spille fodbold på.

Det som politikerne helt har elimineret er muligheden for at opleve glæden ved at lære og ved at kunne bruge et stykke værktøj og spille et instrument.

Glæden ved livet er forbundet med selv at kunne og få lov, i stedet for at passivt modtage sin underholdningsdosis. Børn og folk i alle aldre liver op når de selv spiller og deltager, og det at glæde sig er en centralnerve i motivationen. Istedet har vi en bunke forskruede magthavere der synes at prøveræs og disciplin er de eneste metoder som børn og unge har brug for.

Det kapitalistiske klassesamfund forsøger bevidst at ensrette børns fantasi og selvværd, så de kan passe sig ind i deres fremtidige rolle som arbejdere og forbrugere.

Folkeoplysningen

Lukningen af det almindelige biblioteksvæsen og bortfald af støtten til porto og åbne medieværksteder og betaling for aftenkurser er blot nogle få eksempler på at der i udviklingens navn er sket en afvikling og en centralisering af folkeoplysningen over en årrække.

De små lokale biblioteker fik til sidst indskrænket deres åbningstid og personale så det ikke længere gav mening at have dem. Men for de af os der kan huske fornøjelsen ved at have et lokalt bibliotek indenfor cykelafstand og dér havde en lille oase af bøger og tegneserier som man kunne læse helt gratis, ved at det ikke kan erstattes af skærme og de mange andre  ting der kæmper om opmærksomheden og bryder koncentrationen.

Støtten til de lokale alternative radioer er erstattet af kommercielle kanaler og et gigantisk statskontrolleret udbud af radio med DR og Radio 24syv og TV på mere end 10 forskellige kanaler fra TV2 og DR.

Uden at det kan siges at folkeoplysningen er blevet forbedret af de mange kanaler. Tværtimod er det meningsunderholdning i bedste sendetid, som valgkampen er et tydeligt eksempel på.

Den politiske debat skruet ned i formater hvor politikere er reduceret til rekvisitter i noget der ligeså godt kunne være en sangerdyst eller gættekonkurrence. Det er antidemokratisk i hele fundamentet.

Alt er politik, alt er klassekamp, og uanset hvor i kulturens eller videnskabens verden man ser efter, vil man genkende kommercialiseringen og tendensen til prestigebyggerier og centralisering og ”amerikanisering”. Ingen af de partier du kan stemme på vil bryde med dette.

Den folkelige undergrund af kultur og nyheder lever og overlever på trods og på frivillige bidrag og egne kræfter. Og det er fra denne undergrund at fremtiden kommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.