Jul på kontantloftet – Af Nissernes Befrielsesfront fra Jul i Løkkeland

Vi følger med spænding dagens låge fra Jul på kontantloftet
Jul i Løkkelands julekalender om familien Jensen.  Har du misset en dag er det let at finde den her. Den nyeste øverst.
Alle opslag hentet på Jul i Løkkeland
Tegninger af  Marie Støvring Kilde –  kunstnernavn Mask66


Jul på kontantloftet 23. december

Jul på kontantloftet 21. december


Ida og Viktor hoppede hurtigt ud af fjerne her til morgen. Nu var julestemningen ved at sætte ind. der duftede lidt af gran og kager. Rundt om lå der gavebånd og julepapir. De løb hen og tømte deres sokker og fandt et par småkager og spil. Ida fik et spil kort, og Viktor havde fået et pindespil. I løbet af natten var der sørme kommet et træ ind i hytten. Ida og Viktor jublede må vi pynte træet, råbte de.

Pynt væk, lød det fra en bunke hø og tæpper. Det var Julemanden, han havde åbenbart sovet hos dem om natten. Ida smed sig ned ved siden af ham. Hvad laver du her spurgte hun undrende. Julemanden grinede. Det er sgu da MIN hytte så jeg er jo bare hjemme. Viktor kom springene og smed sig oven i julemanden. Hva så julebørge skal vi ordne julegaver i dag os to. Julemanden rykkede i Viktors næse. Det er netop lige hvad vi skal, og vi gider ikke have tøser med vel. Ida protesterede, men måtte overgive sig hylende da de to andre kildrede hende i siden. Magnus og Anton kom susende.

NÅ!! Sagde julemanden. Flyt jer unger, jeg skal op. Julemænd kan ikke ligge her og flyde så tæt på juleaften. Væk med sig, jeg HADER børn, råbte han mens han forsøgte at kildre dem efter tur. De fløj hvinene til alle sider, og han smuttede ud af døren mod byens toilet.

Da de havde spist var det tid for Viktor og julemanden at sørge for hestene som stod på en gård uden for byen. Derefter ville de ordne gaver bestemte de. køb nu noget jeg bliver glad for råbte Ida efter dem da de gik. Svaret kom prompte. Nu skal du ikke være forvænt. Mor grinede og rystede på hovedet til Ida som legede med Anton og Magnus.

Mens alt dette forgik i en lille hytte i Randers, listede Lille Lars fra Græsted ud i virkeligheden uden for det store store slot langt langt borte. Han havde nemlig fået besked på at der ventede en sok på ham i byens juletræ til juleaften. Ikke nok med det, der ventede faktisk sokker til samtlige personer som der havde sin gang på slottet. Selv om Lars ikke var særlig god til at regne, kunne han godt regne ud, at det var pænt mange sokker. Nogen af dem er der sikkert slik i tænkte han. Han havde klædt sig ud som nisse så ingen ville kunne kende ham troede han.

Han listede sig af sted på tå for han sku ud og røve.
Sokkerne til store og små, ja i det mindste prøve.

Det store træ stod og funklede smukt på byens torv, men det så Lars slet ikke, sådan nogen som ham har slet ikke øje for den slags skønhed. Han havde KUN øje for sokkerne. I øvrigt synes han det var skræmmende at være ude i virkeligheden uden ministerbilen. Men han grådighed vandt over skrækken.

Hurtigt som lynet hev han strømper ned af grenene og tømte dem i hans store sæk, mens han spiste af slikket. I Hans strømpe var der kul. Lars blev rasende og stampede i jorden og tudede af raseri, indtil der kom en gammel dame og spurgte om hun kunne gøre noget for ham. Han råbte hun skulle smutte og lade ham være.

Pludselig genkendte damen ham, og spurgte hvorfor han tog ALLE sokkerne og ikke kun hans egen. Lars var ligeglad med hendes mening. Jeg har lov til at gøre hvad jeg vil. Regler gælder ikke for mig, kun for andre mente han, hvorefter han gik derfra med næsen i sky. Han så slet ikke den lille nisse som rejste med ekstra post fra by til by som tog et billede af ham, med sækken og munden fuld af Pernille Skippers slik. Stakkels lille Lars Han skulle lige vide at han kom på forsiden i avisen i morgen.

Mens alt det her stod på sad Ida intet anende og pakkede de gaver ind hun havde købt til drengene, mens hun hørte julemusik.
Mor satte sig ned og roste gaverne. Hvad skal julemanden have spurgte hun. Ida blev helt svedt. Det havde hun glemt. Hvad giver man en julemand i julegave, han laver dem jo selv. Mor rejste sig resolut og pakkede Magnus og Anton i barnevognen. Vi finder på noget konstaterede hun tørt. Kom så går vi ud og finder noget.

Ida og mor hyggede sig med at kigge vinduer og gaver til julemanden LÆÆNGE. Men alligevel kom de før ham og Viktor hjem, så de nåede at pakke den ind også.

Resten af dagen pyntede Ida og Viktor juletræ, mens Magnus og Anton pillede det af igen. Julemanden mente at det var fast arbejde til nogen hvis kommunen så det, hvilket mor fnisede af.

Senere da Viktor og Ida lå side om side talte de om at der nu kun var 2 dage tilbage til juleaften. Ida forsøgte at pumpe Viktor for at få af vide hvad han havde købt. Men han var for god til at holde på hemmeligheder.

Ida slumrede ind, mens hun drømte om dukken som Pernille havde fået at julemanden i sokken.

Jul på kontantloftet 20. december


Ida vågnede den 2o december, og kom straks i tanker om, at det meget snart var jul. Hun skulle ud og købe gaver til drengene. Hun havde faktisk ingen penge. De penge de tjente på juledekorationer var gået til mors gave. Hun ville ellers så gerne give drengene en god julegave. Ida lå og udtænkte planer på hvordan hun skulle skaffe sig nogle penge på lovlig vis, da hun hørte mor fnise.

Ida løftede hovedet og kiggede. Det syn der mødte hende ville for altid stå mejslet i hendes erindring, for lige der, lige for næsen af hende sad julemanden og kyssede mor. Ikke bare sådan et tante kys, som mor gav Ida og drengene. Nej sådan et KÆRESTE kys, som Ida synes var VILDT ulækkert. Ida lukkede øjnene. Hun åbnede dem igen og kiggede. Det havde ikke hjulpet de sad stadig og kyssede, og ikke nok med det, mor kyssede tilbage. Ida blev vildt forvirret. Hun skyndte sig at lade som om hun sov. De måtte for alt i verden ikke opdage at hun så dem. Ida lå så længe med lukkede øjne så hun faldt i søvn igen.

Da hun vågnede var mor ved at sætte mad frem og julemanden var der ikke. Ida var ikke længere sikker på om hun havde drømt at julemanden havde kysset mor, eller om det rent faktisk var sket. Hun spurgte Viktor om han havde set noget. Viktor trillede rundt af grin. Julemanden og MOR, alene tanken var åbenbart mere end Viktor kunne klare han trimlede rundt af grin ved tanken om, at hvis de fik børn kunne de hedde Nissen til mellemnavn. Ida blev enig med sig selv om, at hun nok havde drømt det.

Ida havde stadig et problem som hed julegaver. Hun besluttede sig at spørge en ekspert igen, nemlig julemanden. Heldigvis havde han noget arbejde til hende. Hun skulle give hesten vand og strigle dem mens de havde hviletid. Hun synes faktisk godt om julemandens heste, det var nogle store godmodige nordbagger som altid var klar til at hilse og nusse. I starten var de ikke så vild med Anton, men efterhånden har de vænnet sig til ham, og han til dem. Hun hyggede sig med dyrene og legede med Anton. Lidt senere kom julemanden og inspicerede hendes job, og hun fik 100 kr. og meget ros. Julemanden forklarede at det var vigtigt at være rolig og god ved dyr hvis de skulle stole på en, faktisk var det lidt ligesom børn. Han synes hun var rolig med dem og havde naturlige evner for den slags. Ida blev meget stolt.

Da dyrene havde fået hvad de kunne tilkomme gik Ida med julemanden på julegave indkøb. Julemanden var klædt ud som et almindeligt menneske for ikke at stikke ud fra andre. det var hyggeligt at kigge på butikker med ham synes Ida, selv om han så mærkelig ud uden sin julemandsdragt.

Det var næsten som at have en far. Han havde meget tålmodighed og brokkede sig ikke en eneste gang over alle de butikker Ida ville ind i. Der var jul og juleting overalt, og Ida følte glæden boble helt ned i maven. Gad vide om de skulle holde jul i hytten, det ville blive lidt svært. Ida var lidt bekymret over det. Julemanden lovede at det nok skulle ordne sig så de fik en fin og god jul. Ida betroede ham at hun havde drømt om kysset. Julemanden blev helt rød i hovedet og grinede lidt skævt da hun fortalte det, hvorfor kunne hun ikke helt greje.

De endte med at købe et starwars lego til Viktor, og en pegebog med bondegårdsdyr til Magnus. Hun havde ikke helt penge nok, men Ida lovede Julemanden at hjælpe med hestene og Anton resten af ugen, mod resten af pengene nu. Det var en god aftale og de gav hånd på det og skålede i kakao på en lille cafe hvor julemanden gav lidkøb.

De kom hjem til en Anton som havde neglet en bamse fra Magnus. Magnus synes det var vildt skægt at kravle efter Anton for at tage den tilbage. Anton blev liggende til Magnus Næsten havde indhentet ham, hvorefter han sprang væk så Magnus grinede højt. Ind imellem løb hunden rundt og rundt om Magnus, som kvitterede ved at blive svimmel og vælte rundt af grin. Hele familien morede sig over de to, mens Ida gemte gaverne i julemanden kanebil. Julemanden blinkede til hende og nikkede. Han skulle nok passe på den.

Hvad så Viktor, hvad skal dine små søskende have i julegave af dig?. spurgte Julemanden mens de spiste aftensmad. Viktor blev rød i hovedet. Det ved jeg ikke jeg har ingen penge mumlede han, mens han kiggede ned i tallerknen. Julemanden blinkede til ham. Jeg har et job til dig så du kan tjene nogen, er du interesseret i det. Viktor lyste op. Ja det var han bestemt men han havde noget regning for til i morgen som han ikke kunne finde ud af. Den hjælper jeg dig lige med i aften, så kan vi hjælpe hinanden med job g julegave i morgen er det ok?. Viktor strålede som en sol, særligt da Ida sagde at hun havde været inde og få ligkøb. Julemanden grinede højt. Ida det hedder lidkøb. Man fejre en god handel. Julemænd handler ikke med Lig vel.

Ida fik lov at læse lidt inden hun skulle sove, hun lå og lyttede til hvordan julemanden forklarede Viktor hvordan man skulle regne æbleskiver sammen og trække fra. Viktor blev ikke sur en eneste gang, som han nogen gange gør med mor, når hun skal forklare ham noget.

Ida glædede sig til jul, særligt nu hvor julemanden havde lovet den blev god.

Jul på kontant loftet 18. december
tilegnet de modige Nisser som stod for Operation julesok.


Familien Jensen vågnede ved at det raslede og bimlede ude foran hytten. Kort efter bankede det HÅRDT og bestemt på døren. Mor lukkede op. Uden for stod to små Nissepiger. De var lidt generte og skubbede hinanden fremad og sig selv tilbage. Sådan stod de og kæmpede lidt indtil de sagde i kor. Er Nissen Bertel til stede, mor skulle lige til af afvise, da Bertel sprang op og råbte HER !! . De to Nisser gjorde honnør og rakte ham et hjerte af papir hvorpå der stod nogle bogstaver på et andet sprog. Bertel lod øjnene løbe hen over linjerne og tog hurtigt retning mod døren. Følg mig bød han bestemt. Og de løb alle tre hen til en vogn og kørte i høj fart ud af byen.

Mor kiggede måbende efter bilen. De fik da godt nok travlt sagde hun leende. Derefter råbte hun hvad laver vi oppe nu en SØNDAG. Kan vi SÅ komme i seng igen. Den som kommer sidst skal lave morgenmad. Hele familien kastede sig i nakken på hinanden ned i høet mens de hvinede højt. Det jo søndag de kunne sove længe.

Imens sad Bertel i bilen på vej til det store store slot langt langt borte. De to Nisser som hed Rie og Diana var betroede nisser som stod i direkte forbindelse med julemanden. De havde brugt hele natten på at putte kul og slik i sokker, som skulle afleveres til lille Lars fra Græsted den 4 søndag i advent. I år havde hovedkarteret bestemt, at sokkerne skulle hænges i byens juletræ, så alle danskere kunne se, at Lars og vennerne får kul i sokken, mens de andre får slik. De havde også lavet de fineste medaljer til de modige nisser som skulle med i den meget farlige operation julesok. Rie og Diana håbede at det kunne få danskerne til at kræve ordentlige forhold for syge og ledige. Men det var ikke helt ufarligt politiet kunne risikere at komme og sigte dem for terrorisme og hærværk. De var lidt nervøse.

Bertel var også Nervøs. Nu var der ingen vej tilbage. Nu var han blevet fuldblodsnisse igen, og kastet sig ind i kampen på den gode side. Man kan ikke sådan lige stikke af fra sin genetiske arv, han var og blev nisse og måtte agere som en sådan. Faktisk var han helt opløftet ved tanken, og glædede sig til at pynte træ og være juleglad med mennesker.

Efter en meget lang køretur, kørte de endelig ind på pladsen hvor de modigste nisser i Landet var samlet. Nisser er af natur meget sky, så der var kun 8 til 10 stykker og nogle børn. Operationen skulle foregå om dagen, det var derfor farligere end de andre aktioner som var foregået om natten. For at understrege at man hadede jul havde lille Lars fra Græsted fået sat hegn omkring træet så ingen skulle i nærheden af det.

Rie og Diana hev sækken med strømper frem, og entrede hegnet. De begyndte at hænge sokkerne på de fine grønne grene. De andre nisser fulgte trop og der blev sunget julesange og julehygget så ikke et øje var tørt. Menneskene stimlede sammen og kiggede nysgerrigt på nisserne som pilede rundt. Bertel sørgede for noget mundgodt til folk og forklarede alle, at de pyntede træet for at hjælpe med til at redde julen, som Lille Lars fra Græsted ville ødelægge. Han kunne se at lys tændte sig i børnenes øjne og deres forældre fik håb i blikket. Nogen gav sig endda til at hjælpe Nisserne med at pynte træ.

HVAD FORGÅR DER HER !! det var en betjent som Bertel kendte fra gangene på slottet. Har i fået lov til at pynte med gamle sokker spurgte betjenten. Bertel fortalte at det havde de skam fået lov til af selveste julemanden, i øvrigt var sokkerne helt splinternye. Betjenten FNØS. Julemanden fnøs han. Han eksisterer jo ikke. Hvad tror du Lars siger, når han opdager at du har slået dig sammen med oprørerne spurgte han. Bertel kiggede fast på ham. Det ved jeg ikke, og jeg er også ligeglad. Jeg har levet herude i virkeligheden og opdaget hvordan mørke kræfter er ved at ligge landet øde, det skal forhindres. Nogen må gøre noget, og hvorfor ikke mig. Om lidt går vi til slottet og aflevere vores krav og besked om hvor de skal hente deres sokker i år. Betjenten vendte rund og spænede af sted mod slottet.

Nisser og mennesker gik syngende i samlet trop med Rie, Diana og Bertel i spidsen med en KÆMPE julesok på en pind. De stoppede op ude på den store plads og råbte HALLOO DERINDE KOM UD VI VIL SNAKKE MED JER. Der var ikke en lyd derinde fra. De prøvede igen. HALLOOOO KOMSÅ UUD !! stadig ikke en lyd, for det var søndag og de tog ikke imod. I øvrigt var Lille Lars og hans venner stukket af fordi de ikke ville stå til ansvar for at have øjelagt julen.

Da der ikke var nogen at snakke fra slottet. Blev der i stedet holdt en tale og uddelt medaljer for modig kamp for social retfærdighed til alle de nisser der var med.

Rie og Diana tog derefter brevet, med kravet om at rulle reformerne tilbage, og stak det ind i den store postkasse i den kæmpestore dør. De satte også sokken med besked på, at i år måtte Lars og de andre gå ud i virkeligheden og hente sokkerne til spot og spe.

Og hvis ikke de har hentet dem hænger de der nok endnu.

Jul på kontantloftet 17. december


Bertel og Familien Jensen lå i en stor bunke da de vågnede den morgen. Begge unger var blevet raske og trængte til at blive luftet mente mor. Hun gennede dem ud af sengen og hen til morgenmaden.

Efter morgenmaden blev alle ungerne udstyret med vanter, huer, halstørklæder, store støvler og en bærepose til naturens egen pynt. Dernæst pakkede hun madpakker ned til en mindre hær, de skulle bestemt ikke sulte.

Når vi kommer hjem skal vi lave juledekorationer til hytten, og pynte op til jul, forklarede hun. JAAAAA! Ida og Viktor jublede, mens Magnus hoppede af begejstring over al den glæde, i sin stol.

Bertel hjalp mor med at slæbe maden og og tørt tøj hen til bussen. Inden længe sad de og kiggede ud mens byen blev til land og land til skov.

Vel fremme stod de af bussen og stod nu og kiggede på en skov med en masse stier ind. Viktor spurgte lidt bekymret, hvad nu hvis vi farer vild. Mor lo, så er det da godt at vi har masser af brød, så leger vi Hans og Grethe. Ida kunne ikke lade være at gyse. Helle for ikke at komme i ovnen råbte hun og løb hen mod skoven. Mor råbte de skulle blive sammen. Ida stoppede med det samme. Ja selvfølgelig skulle de da det sæt nogen blev væk.

Hele familien myldrede ind mellem træerne og samlede mos, grene, nødder og anden pynt. Pludselig åbnede skoven sig til en legeplads. Ungerne jublede og spænede hen for at prøve karrusel og Rutsjebanen. Der var også et lille legehus man kunne lege butik i. Ida begyndte at finde ting til en leg. Viktor var flink og købte pinde som de kaldte kager. Magnus kunne slet ikke få nok af gyngen og karrusellen hver gang mor satte ham ned kravlede han alt hvad remmer og tøj kunne holde, hen til legeredskaberne.

Bertel havde købt en avis, og nød freden mens børnene legede. Han slog op og læste at den stilling Lars ville give ham slet ikke var ledig. Ham som havde stillingen ville egentlig gerne fortsætte. Folk i området havde skrevet lange breve om at de ville beholde ham. Bertel lukkede avisen og besluttede sig til at sige ned til jobbet, han ville ikke trænge sig på. Så måtte Lars selv om hvad han ville gøre ved det. I det hele taget kom Bertel længere og længere væk fra at ville hjem på slottet igen. Ikke engang hans kone savnede han, hun hørte ligesom til der, og nu følte han, at han hørte til HER:

Efter lang tid god leg begyndte ungerne at blive sultne. Mor pakkede maden ud og delte den rundt. Hun havde sørme taget varm kakao med. Det var en dejlig overraskelse. Både nisser og menneskebørn elsker varm kakao. Mor nød at se sine glade unger med røde kinder og skinnende øjne. Selv om hun var bekymret for fremtiden tillod hun sig at nyde nuet. Det var nu de skulle være noget for hinanden, og gratis glæder måtte man så plukke der hvor man kunne. Hun var glad for, at de ikke var så store at de forlangte modetøj og mærkevarer.

Da de havde spist samlede de masser af materialer til juledekorationer mens de ventede på at bussen skulle hente dem. På vej hjem i den varme bus faldt alle tre unger i søvn som små sten lige indtil de skulle af.

Hjemme ventede julemanden med aftensmaden og friskbagt brød. Han havde skaffet en ovn så de nu kunne bage. Mor besluttede med det samme at de snart skulle bage julesmåkager. Hun strålede som en sol synes Ida som blev glad fordi mor gjorde det. Ida og Viktor fik lov at være længe oppe, fordi de ikke skulle i skole. De julepyntede hytten og lavede de fineste dekorationer som de stillede i vinduerne. Bagefter lavede de guirlander af den avis som Bertel havde købt om morgenen. Hele hytten emmede af jul og hygge da mor endelig sagde at nu skulle de seng.

Senere da alle børn var puttet med en historie, kunne de høre de voksne snakke hyggeligt sammen om fremtiden.

Bertel fortalte et eller andet om et slot han ikke ville tilbage til. Ida vidste slet ikke han var konge, det måtte hun spørge ham om i morgen.

Jul på kontantloftet 16. december

Spionnissen Bertel forsøger at holde sig ajour med hvad der sker rundt omkring i landet. Han boede sammen med de oprørske nisser som efterhånden havde bredt sig i store dele af landet.

Bertel undrede sig over den tillid Nisserne havde til ham. Ingen vidste at han var spion. Hvis de vidste det var de ligeglade. Nisserne gik mest op i at morer sig med det de lavede, og de arbejdede hårdt for at lave så mange boliger som muligt. Bertel havde altid lært at når man var seriøs måtte man ikke grine og morer sig, men her var det som om jo mere sjov, jo mere blev der lavet.

Bertel var uden at ville indrømme det for sig selv begyndt at holde af oprørerne. De gjorde aldrig nar af hinanden, og hvis nogen var syge eller ked af det kom alle de andre og opmuntrede og hjalp vedkommende.

Man delte hvad man havde, og alle fik deres del af risengrøden og snolder. Ingen blev snydt, heller ikke dem der var syge.

Bertel havde lavet en rapport til Lars fra Græsted. Han havde forsøgt at forklare at folk var vrede, utrygge og bange. Han håbede at han kunne få Lars og vennerne til at forstå, at det var en gal retning de gik i. Hvis de her nisser slog sig sammen med folk ville de kunne tage taburaten Fra Lille Lars, også selv om han tog den med hjem hver aften for at ingen skulle hugge den.

Bertel kom i tanker om det svar han fik i morges med postnisserne. Han åbnede hurtigt konvolutten, og kunne læse at Lille Lars var godt tilfreds med at uligheden voksede. Det skulle Bertel ikke tænke på mente han . Lars havde nemlig skaffet ham en stilling ved grænsen som konsul. Bertel Jublede, så var hans alderdom sikret.

Det bankede på døren og ind kom en af de nisser som havde fået ideen til oprøret. Hej Bertel vi er blevet så glade for dig at du skal med på broen i Randers, hvad siger du til det. Bertel smilede stort, så kunne han hilse på Ida og hendes familie igen, det ville glæde ham. De nisser der stod på Broen i Randers var de ide nisser, og dem der stod for selve aktiviteter rundt omkring.

Få timer efter stod han på Randers bro og vinkede til Bilerne som dyttede som gale, fordi det stod på bannerne at de skulle. Der var godt humør og høj cigarføring.

En nisse der hej Lise havde lavet varm suppe til alle. Der var også kage og kaffe. Ingen skulle lide nød i den times tid de stod der. Da de havde stået og pjattet i nogen tid, blev to nisser sendt af sted mod en anden plads med en banner hvor der stod hvor mange fattige der var i øjeblikket, det tal chokkerede Betel meget.

De skulle mødes med nogle andre et andet sted i byen. Bertel fik besked på at alle skulle støde til senere, men at de var nødt til at gøre det færdig de var i gang med. AHA tænkte Bertel de har faktisk planer de følger. Det er ikke bare grin og spas, selv om det kunne se sådan ud.

En halv time senere befandt Bertel sig foran rådhuset i Randers, lige der hvor Ida boede. Familien var at finde mellem alle de fremmødte, som havde tændt lys for at protestere og forklare folk der gik forbi, at man altså ikke kan finde 225 timers beskæftigelse, når man allerede VAR i beskæftigelse uden løn.

Det kunne Bertel godt se var urimeligt. I det hele taget, var han begyndt at forstå at det var helt galt herude i virkeligheden. Det var kommet langsomt til ham. Han troede at folk var dovne og skulle tvinges ud i arbejde. Nu fandt han ud af at folk gerne vil arbejde men ikke kunne få lov. Jo!! hvis de ville arbejde gratis, men det kunne ingen jo leve af. Han var også begyndt at tænke på, at hvis ingen tjente penge ville der jo ikke komme noget ind i skat, og det var nødvendig for at lave veje og sygehuse.

Man kunne allerede se hvordan der skulle spares alle steder fordi der ikke kom skat ind. Den skat der kom ind blev brugt af Lars og hans venner til dyre biler, eller sendt til nogle banker i andre lande.

Bertel kunne godt se at den var helt gal nu. Han havde også ondt af alle de børn han så, som levede et dårligt liv fordi mor og far var syge eller arbejdsløs. Ja arbejdsløs var de ikke. Mange arbejdede fuld tid for nogle få kroner i timen.

Bertel var og blev nisse, og nisser var empatiske og glad for alt levende, særligt børn og dyr. Bertels Natur fornægtede sig ikke, han kunne ikke længere opretholde illusionen om at man skulle skræmme folk og skabe angst for at motivere dem. Nisser ved inderst inde bedre. Det som motivere mennesker og nisser er tryghed, venlighed og kærlighed.

Bertel bankede på i Hytten til familien Jensen, og blev mødt med stor begejstring af familien som havde savnet ham. Det var første gang Bertel havde oplevet at være savnet, og det var faktisk en rigtig dejlig ting at være. Han strøg børnene på håret og klappede forsigtigt Anton som forsøgte at stjæle hans sko, til hele familiens store morskab.

ÅÅRH altså man burde blive her ude i virkeligheden og deltage i oprøret sammen med nisserne, så man kunne blive holdt af for sin egen skyld. Ikke sådan som han har levet hidtil med intriger og løgne.

Da Bertel sov ind den aften tænkte han tilbage på en tid, som lå langt tilbage. dengang var Bertel en hel ung og idealistisk nisse som troede på det gode i andre.

hvor blev den unge fyr af, hvornår begyndte det at ændre sig. Bertel vidste det ikke, men han var nødt til at finde den unge fyr igen hvis han skulle blive rigtig glad. Han kunne ikke bare gå tilbage og blive en del at Lars og hans venner igen.

Det kunne han altså ikke, det kunne han godt mærke på sig selv. Det var nu skræmmende.

Med bankende hjerte faldt han i søvn sammen med familien Jensen og en masse nisser som lå rundt omkring.


Jul på kontantloftet 15. december


På det store store slot lang langt borte, sad den lille Lars fra Græsted og havde læst rapporten fra spion nissen Bertel. Bertel gjorde klart i hans rapport at der var stor stor nød derude bland danskerne. Han fortæller at de ikke har råd til medicin og mad længere efter alle de nye reformer, hvor man har lagt loft over hvad folk kan få hjælp til. Han fortæller at lønnen for at arbejde også er på vej ned, så folk er nødt til at have to jobs for at kunne betale enhver sit. Han fortæller også at han har fået kontakt med de oprørske nisser som han følger tæt. Bertel advare i hans rapport om, at folk er vrede, og at det kan blive en trussel mod landet, hvis vreden blev for stor. I øvrigt fortæller rapporten at syge og ledige tvinges til at arbejde med dårlige jobs som ingen andre gad. I det hele taget er der blevet stor forskel på rig og fattig.

Lille Lars fra Græsted gned sig i hænderne og gnækkede for sig selv. Det var Lige det han trængte til at hører. Folk skulle lære engang for alle hvem der bestemte her i landet, og det var HAM, Lars. Alle de der humanistiske svage mennesker som insisterede på loyalitet og fællesskab skulle forstå at det var dem der var dumme. Det er kun dumme mennesker som deler med andre. den kloge narrer den mindre kloge og sådan var det, og bette Lars var KLOG, hvis han selv skulle sige det. Han vidste hvordan han skulle holde andre stangen ved at virke tillidsvækkende for derefter at bruge den viden han får til at ramme dem senere.

Nu havde han så besluttet sig for at spolere danskernes jul. De nye reformer havde allerede sat de første på gaden, og han fik sat skat i gang med nogle opkrævninger som ellers var sat i stå. På den måde fik de fattige og dovne et ekstra gok i økonomien. Lars klukkede ved tanken.

Men der var noget i rapporten som bekymrede ham, det var at folk som insisterede på et velfærdssamfund er begyndt at hjælpe hinanden rundt omkring. Det startede med at folk hjalp flygtninge helt spontant. Som havde gået hele vejen op gennem Europa. Det fik man da sat en stopper for gennem retssager og bøder til nogle kendte. Men det ville ikke rigtig lykkedes få folk til at være mistænksomme og sladre om hinanden. Folk Insisterede på at hjælpe hinanden, og så længe de gjorde det kunne Lars ikke bare bruge løs af pengene som han ville sammen med vennerne. Og nu så det endda ud til at brede sig. Rundt om i landet poppede der butikker op som var gratis at handle i, eller borgere som lavede aftaler med butikker om at uddele maden til de sultne. Hvis ikke der blev sat en stopper for det, kunne Lars godt se i øjnene at vennerne ville vende ham ryggen fordi de mistede den gratis arbejdskraft som de syge og ledige lavede. Lars var godt klar over at han var nødt til at spille folk ud mod hinanden, ellers ville de opdage hvor skattepengene blev af, og at skat med vilje overså skattesnyd fra erhvervslivet og de rigeste, og det måtte ikke ske. Men heldigvis var det Lars og vennerne der styrede pressen så man kunne altid finde nogen som kunne undsige de fattige som forsøgte at fortælle deres historie, ligesom demonstrationer bare kunne ignoreres. Så det skulle nok gå alligevel.

Lars besluttede sig for at få sig en hyggedag, ved at køre uden for slottet for ved selvsyn at se hvordan det stod til. Som tænkt så gjort.

Ved første øjekast var der ikke nogen fattigdom at spore. Men da Han bad chaufføren køre ind i de små gader blev det synligt at der var flere hjemløse. På en avisforside stod der, at DSB på kort tid havde fjernet 400 hjemløse fra varmen på banegården og sat dem ud i kulden. Lars fnisede for sig selv. Pludselig fik han øje på en familie inde i en gyde som rodede i en container. De ledte efter mad, og det ser ud til at det lykkedes dem at finde en del godt. Lars tænkte at han nok var nødt til at lave en lov mod det der. Folk kunne jo ligefrem overleve.

Han tænkte meget over at Bertel havde advaret mod uligheden. Mon han var ved at bliv svag. Lars besluttede sig på stedet for, at han ville sætte Bertel ind som generalkonsul nede ved grænsen, så var han af vejen, så han ikke kunne blive farlig for Lars selv. Det krævede lige at ham der havde stillingen nu blev fyret, men det var bare en ligegyldig bagatel. Ja sådan skulle det gøres.

Efter en lang dag hvor han havde hygget sig ved at se hvordan folk led under fattigdom tog han opløftet hjem og fejrede hans fortræffelighed med en fadbamse, nye sko og habit. Og som rosinen i pølseenden fik han nogle nye underbukser med bamser på.

Lars faldt i søvn mens han suttede på sin tommelfinger og klynkede i søvne.

Jul på kontantloftet 14. december


Magnus havde stadig lidt feber til morgen. Ida følte sig også sløj og sad og hang på stolen og frøs. Viktor stod og begyndte at nyse. Mor kiggede på sine tre guldklumper. I ligner udskidt æblegrød gør i. Hun fandt termometeret frem og tog deres Temperatur. Ida havde næsten 39 mens Viktor havde 38.5. I er jo syge sagde mor og strøg dem over panden; i må hellere blive hjemme hos mig i dag.

Det passede Ida helt fint, hun orkede næsten heller ikke tanken om en hel dag i Børnehaven. Så snart hun havde spist sin morgenmad gik hun hen og puttede sig under dynen igen. Lidt efter kunne hun høre Viktor lagde sig ved siden af hende. Selv om Ida havde hovedpine og ondt i hele kroppen og halsen, var det egentligt meget hyggeligt at ligge her og hygge med Viktor. Det var trygt og rart at høre mor pusle om Magnus som pludrede til hende. Ida faldt hen og da hun vågnede var der helt stille fordi både Viktor og Magnus sov, mens mor sad ved bordet og læste i en bog. Ida døsede hen igen.

Hun drømte at hun og Viktor var blevet forvandlet til mus af en ond heks. Pludselig faldt Viktor i et stort hul som rendte rundt dernede og peb, mens Ida forsøgte at hjælpe ham op. Han peb som en hund, og lige som hun selv faldt ned i hullet vågnede hun. Hun kunne bare stadig høre piberiet. Ida satte sig op, og kigge sig omkring. Julemanden var kommet mens de sov. Han sad og snakkede med mor. I skødet havde han en lille bylt, og det var fra den piberiet kom. Ida undrede sig og strakte hals for at se hvad det var der lå der.

Pludselig begyndte bylten at bjæffe som en hund. En lillebitte en. Mor og julemanden lo over bylten, mens de klappede den. Hvad har i der spurgte Ida. Julemanden smilede hemmelighedsfuld. Det er min nye bedste ven. Han hedder Anton. Han rejste sig og kom hen til Ida, og i hans arme lå den sødeste lille Mopshvalp og kiggede på Ida med nogle store brune uskyldige øjne.

NUUURH Ida`s hjerte smeltede helt og aldeles. Hvor er den kommet fra hviskede hun. Den har jeg hentet ude på en gård. Den skal bo hos mig, er den ikke sød spurgte Julemanden. JO OM DEN VAR, Ida kunne slet ikke se sig mæt på de øjne. Hunden blev sat ned til Ida og begyndte øjeblikkelig at tonse rundt med dynen og bide Ida i fingrende. Ida kunne ikke lade være med at grine fordi det kildrede.

Hvalpen fik øje på Viktor, og inden nogen nåede at gribe ind havde den bidt ham i næsen. HJÆÆÆÆÆLP skreg han, og viftede med arme og ben. Trolden tager mig HJÆÆÆÆLP. Ida og de to voksne lo højt, så Viktor vågnede og satte sig op med et sæt. Hvad er det, og hvor kommer den fra, udbrød han. Julemanden gentog forklaringen fra før. Og Viktor var allerede begyndt at tø op over for kræet. Pludselig satte den sig og spredte bagbenene. Julemanden tog hvalpen i et snuptag og bar den udenfor. Den skulle tisse forklarede han da han kom ind med den igen.

Resten af eftermiddagen gik med at ligge og kigge på hvalpen som ind imellem kom løbende og bed i dynen, tæerne og alt andet den kunne få fat i. Mor og julemanden havde begge hænder fulde og rendte ud og ind med den når den satte sig ned. Magnus synes det var rigtigt sjovt at kigge på den. Han hang næsten i selen halvt ude af barnevognen mens han boblede løs på babysprog efter den.
Da Hvalpen blev træt kom den hen og lagde sig mellem de to børn og faldt i søvn. Roen sænkede sig over hytten indtil pokker tog ved den igen, hvorefter den vilde jagt startede igen.
Hen mod aften steg feberen på begge børn og de faldt i søvn af udmattelse og influenza, mens hvalpen tumlede rundt. På trods af sin sygdom var Ida glad. Hun glædede sig til at blive rask og lege med hvalpen, og i øvrigt var det så hyggeligt at blive forkælet fordi man var syg, så fik man cola og is, hvilket ellers ikke var noget mor brugte penge på ret tit.

Ida kunne mærke hvalpens pels i hænderne da hun vågnede lidt op i løbet af natten. Og tænkte mon julemanden så også er her.

Jul på Kontantloftet 13. december.

Ida var var i hopla i børnehaven i dag, for Josefines mor kom med en gave til jul, fordi hun havde slukket branden i Josefines hår. Alle børnene var meget optaget af gaven som skulle krammes og rystes indtil en af de voksne tog den og lagde den væk, så den ikke gik i stykker.

Amalie og Ida havde fået lov at være med til at lave mad. De skulle have risengrød, som er noget af det Ida godt kunne lide. Bagefter skulle de have æbleskiver. Alle de andre rendte rundt ude på legepladsen mens Ida og Amalie gik inde i varmen og hyggede sig med køkkendamen. Da risengrøden var færdig fik de to piger lov at lege inde på stuen, hvis de kunne lege pænt.

De tegnede fine tegninger til deres forældre. Det vil sige Amalie gjorde, Ida tegnede til mor, men besluttede så at give julemanden en tegning også. Amalie tegnede overskæg på sig selv. Se jeg ligner min far. Ida kunne ikke lade være med at fnise, hvor så hun underlig ud Amalie. Ida tegnede røde kinder på sig selv og Amalie grinede højt. Du ligner en rumpenisse. Nu var det dukkerne der skulle sminkes, de blev rigtig fine damer. Hvad laver i lød en stemme. Det var en af de voksne. Det der må i da ikke. I ødelægger jo legetøjet, så må i hellere gå ud og tage tøj på og gå ud til de andre.

Ida skulle have sin flyverdragt på. Hun hadede at tage den på det kunne være svært, og i dag var ingen undtagelse. Amalie og hende forsøgte at trække tiden og løb grinende rundt efter hinanden. De havde lige nået at få alt tøjet på, inden de andre kom myldrende ind af døren og tog deres overtøj af. Ida sukkede og knappede op. Nogen gange var det altså besværligt at gå i børnehave.

Inde på stuen fik de dagens julekapitel og en småkage. De snakkede lidt om hvad de ønskede sig og hvor de skulle have jul. Ida havde ingen bedsteforældre at holde jul med, men hun fortalte om julemanden og hans hytte i stedet for. EEJ altså udbrød Pernille nu begynder hun med den julemand igen. Der findes ingen julemand gør der vel Ellen, det sidste sagde hun til den voksne som smilende gav hende ret. Ida blev sur og lovede dem alle at de skulle møde ham en dag. Han er ven med min mor påstod hun hårdnakket mens de andre børn lo.

Pludselig lød der en bimlen og en bamlen udenfor på legepladsen, og ind kørte julemandens kane med to store nordbagger foran. Ida Jublede DET VAR JO JULEMANDEN. Han standsede hestene uden for børnehaven. Og tog sækken frem og begyndte at give børnene slik. De voksne kom ud for at se det underlige syn. Julemanden råbte til dem at han kom for at hente Ida som boede i hans hytte. Ida var stolt som en pave. De andre børn måbede da hun satte sig i kanen med julemandens tæppe og kørte væk, mens de råbte at julemanden eksisterede. Så kunne de lære det kunne de.

Hjemme hos mor var Magnus sur. Han kravlede rundt og hylede hele tiden. Mor mente det var fordi han var ved at få tænder. Han havde også en smule feber. Julemanden besluttede at han hellere måtte blive hvis det blev nødvendigt med vagtlæge. Mor kiggede taknemmelig på ham og hviskede tak. Julemanden strøg hende over kinden lige så blidt. Ida undrede sig, sådan plejer han da ikke at gøre.

Efter aftensmaden havde Magnus endnu mere feber, så julemanden besluttede at køre Mor til lægevagten. Ida og Viktor protesterede. De gad ikke slippe deres lege for at tage med. Men der var ikke noget at gøre. Afsted kom de, men de satte bare mor og Magnus af og kørte hjem igen med julemanden som pludselig skulle være barnepige.

Det var rigtigt rigtigt hyggeligt at få historier af ham, fordi han fortalte så godt om hans værksted I Grønland. Det sidste Ida hørte var at mor kom hjem med Magnus.

Jul på kontantloftet 12.december


Ida var meget spændt her til morgen hun kunne slet ikke finde ro. Hun hoppede rundt, og op og ned. Mens mor forsøgte at sætte hende viltre krøller i en pæn frisure. Ida skulle nemlig gå Lucia optog henne i børnehaven i dag. De havde øvet sig siden den 1. december på at gå pænt med levende lys i hånden, og Pernille skulle endda have 4 lys i håret i en adventskrans. Der havde været stor kamp om at få lov til at være den der gik med adventskransen i spidsen af optoget. Man var nemlig stor og dygtig når man fik den plads, og det var som regel det barn som var pænest med lyst hår og blå øjne.

Ida var nu godt tilfreds med at være nede bagi, hun brød sig slet ikke om al den opmærksomhed, og da slet ikke at gå med lys i håret, det lød pænt farligt. Men hun glædede sig til det alligevel for Viktor, mor og Magnus ville komme og se på. Børnehaven holdt julefest for alle børn og deres familier. Der havde været travlt. Der var blevet bagt masser af småkager og købt slikposer til alle børnene.

Stå nu stille Ida udbrød mor irriteret, jeg kan jo ikke sætte dit hår når du springer rundt som en loppe. Ida kunne ikke lade være at fnise. Hende mor er altså fjollet nogle gange. Men Ida forsøgte at tøjle sommerfuglene i maven for en stund. Og endelig blev mor da færdig så de kunne komme ud af døren.

Henne i børnehave sad Ida`s bedste veninde Amalie og ventede på Ida, hun havde sin fineste kjole på og var meget stolt. Ida synes kjolen var rigtig pæn, bare det var hende som havde sådan en flot en. Ida`s egen var købt i kirkens korshær for 20 kr. men det kunne man heldigvis ikke se på den. Har du set at Pernille har fået en dukke der kan græde og tisse og snakke spurgte Amalie sukkende, bare det var mig. Ida kunne også godt tænke sig sådan en dukke, men det var der ikke råd til.

De to veninder tog hinanden i hånden og løb mod blå stue. HOV! HOV! Råbte mor GLEMTE DU IKKE NOGET UNGE DAME. Nåe jo Ida løb tilbage og gav mor og Magnus et farvel knus og et kys, inden hun løb efter Amalie ind til de andre børn, som flokkedes om Pernille og hendes nye dukke. Er du ikke meget glad for den spurgte Ida og rørte forsigtigt ved den fine kjole. Pernille trak dukken til sig. Ladvær den må ikke blive beskidt siger min mor. Hun siger sådan nogen fattige nogen som jer ikke skal have lov at låne den. Jeg skal passe på den. Ida blev ked af det og fik tårer i øjnene. Jeg vil da SKIDE på din dumme dukke, jeg bor i julemandens hytte. Jeg kan da bare bede ham om en så får jeg det. Ja jeg kan sikkert få to hvis jeg spørger pænt. Pernille gik helt tæt på Ida og sagde triumferende, julemanden findes slet ikke, ved du slet ikke det. Nu blev Ida rigtig sur. JO HAN GØR! Jeg bor i hans hytte og han kommer hver dag fordi min mor kender ham. De andre børn lo og råbte at Ida troede på julemanden. Ida blev rigtigt arrig nu og pandede Pernille SÅDAN en på låget så hun røg tilbage og tabte dukken. De voksne kom løbende og Pernille vrælede som en stukken gris og sagde Ida havde ødelagt hende nye dukke. Så fik hun til Ida`s store fryd besked på at ligge den ud til tøjet.

Ida gik lidt for sig selv og var ked af det, hvorfor troede de andre hende ikke. Amalie kom ind til hende med en småkage og spurgte hvad de skulle lege. Ida var bare så glad for at Amalie var hendes ven, hun kunne altid få en til at grine. Og få minutter efter løb de to piger rundt i en leg hvor de red på julemandens rensdyr.
Kl 15 kom mor, Viktor og Magnus. Ida løb dem ivrigt i møde og fik dem bænket på nogle små stole. Magnus var helt vild med at få fingrende i småkagerne og mor måtte redde skålen flere gange så han hylede efter mere.

Så blev pigerne kaldt ind og fik fine hvide kjoler på, og lysende blev tændt i deres hænder. Det var nu lidt skræmmende synes Ida. Da de syngende ind på stuen igen var alt lyset blevet slukket, og alle sad musestille og kiggede på optoget med betagelse. Ida følte sig meget stolt og kunne se på mor at det var hun ikke alene om, selv Viktor vinkede og smilede til hende med stolthed i blikket. Ida fik helt tårer i øjnene over sin søde familie.

Lige pludselig skreg Josefine som gik lige foran Ida. Der var gået ild i en lok af hende hår. Ida tog resolut et glas gløgg som stod på bordet og hældte det på ilden og klappede på det. Sådan sagde hun beroligende, det er væk nu. Nu tog fanden ved publikum Mor kom spænende og tog Ida op i armene og gav hende et stort knus, mens hun fortalte at Ida var meget dygtig. Alle smilede og lo til hende og kaldte hende en helt. Selv vidste hun egentligt ikke hvorfor hun ikke fik skæld ud for at hælde gløgg ud over Josefine.

På vejen hjem fik de lov at få slik, selv om de lige havde fået en stor pose henne i børnehaven. Mor mente at man skulle fejre når man var blevet helt. Ida fortalte mor om drillerierne fra de andre da de kom hjem, og mor satte sig og vuggede hende som da hun var lille. Ida nød den stille stund med mor, det var ikke så tit de fik sådan en, så den skulle nydes.

Da ungerne sov ind drømte Ida at hun fik en medalje af en nisse med store øre og braktud.
Jul på Kontantloftet  11. december

Det var søndag og hele familien sov meget længe, ungerne var nemlig trætte af den lange arbejdsdag i går.
Det dundrede HÅRDT på døren, og alle fløj op af deres senge eller hvad man nu kalder en bunke hø. Ida hviskede til mor og Viktor, der er nogen der råber. Hun var skræmt. Mor lukkede døren op og kiggede ud. Udenfor stod en mand i meget gammelt tøj. Han stod usikkert på benene og så rødsprængt ud i øjnene, mens han forsøgte at fokusere.

Kan i ikke lige hjælpe min ven jeg kan ikke vække ham og han fryser. Mor gik med manden ud i kulden og fandt en anden mand som sov på en bænk med en avis over sig. Det var rigtig nok han var langt væk. Først da hun drejede hele øret en omgang rundt så det gjorde nas i Ida, fløj han op med et HYL. Han var noget utilfreds og skældte en del ud på mor, som han mente var voldelig, men han lod sig da berolige da hans kammerat lovede ham en øl. Mor stod og smågrinede da de to venner støttende sig til hverandre gik over torvet, mens de sang en hyldest til kvinders dyd.
Da de kom ind i varmen var morgenbordet dækket og duften af kaffe havde bredt sig i hele hytten. Hvem mon havde været her imens. Børnene kiggede rundt og så deres sokker var tykke i dag. De løb begejstret hen og tømte dem, det var de største pakker de havde fået endnu i kalenderen. Ivrigt gav de sig til at lukke dem op, inden i pakken lå …… LUFT …… den var simpelthen TOM, Ida var lige ved at græde og Viktor stod med tårer i øjnene. HO HO HO lød en dyb latter. Der tog jeg numsen på jer. Ida vendte sig og så julemanden stå med et par gaver og grinede. DIN! DIN! DIN! Dumme julemand råbte hun og sprang ham om halsen. HVA siger du tøs .. ja så må jeg hellere give min gave til en anden lille pige som har været artig sagde han og puttede gaven tilbage i sækken. Ida greb efter den og fik fat i den og løb. Julemanden lo og blinkede til mor. Inden i gaverne lå der en splinterny Ipad til hver. Ida havde aldrig fået så meget i kalender gave, hun blev helt stum, og glemte at trække vejret mens hun forsigtigt trak den op af kassen. Julemanden gav begge børn et klap på hovedet. Når vi har fået morgenmad hjælper jeg jer med at sætte den op så i kan se film og tegne på den OK? Ja selvfølgelig! det var mere end ok, det var fantastisk, tænk sig at man har fået sin egen ipad som Sigrid og de andre i Børnehaven. Ida troede ikke hun kunne blive mere lykkelig. Hun kunne slet ikke stå stille, men måtte give julemanden et stort knus.
Ungerne synes der gik en evighed med den mad, mor og julemanden snakkede og snakkede og mor grinede underligt, lidt som Pernille gør når hun snakker med Gustav som hun er forelsket i. Mor synes det er alt for meget med de ipad’s. NUUUL råbte begge børn, det er lige tilpas, og de to voksne smilede varmt til hinanden. Bare de ville stoppe den snakken så de kunne få leget med deres nye legetøj. Magnus havde fået en and med jul som man skulle trække op han jublede hver gang den pilede af sted.
Endelig fik Julemanden da øjnene fra mor og hjalp dem. Og derefter hørte man ikke en lyd fra to børn i en lille hytte i Randers.
Pludselig dundrede det på døren igen. Mor sukkede. Det er de hjemløse fra i morges. Hun genkendte dunket. Julemanden lukkede op, og ganske rigtig stod de begge to med en adventskrans imellem sig. Den her skal du have frue fordi du hjalp os. Mor kiggede på liget af en adventskrans og lo. Det var nok noget af det mest mishandlede verden havde set. Tak for det. Den er jeg glad for. Mor satte den midt på bordet. Men kom nu ind og få lidt varme, det må være koldt derude. Den ene hjemløse gøs og medgav at det var VILDT koldt. Begge mænd kom ind, og hytten duftede ikke længere af morgenmad men juleporter.
Resten af dagen stod den på julehygge og æbleskiver som julemanden gav. Selv Magnus spiste mere end tre æbleskiver. Han købte også gløg som han ivrigt hældte på mor for at få et kys. Ida synes han var meget underlig i dag. De to hjemløse blev der hele dagen. De hed Hugo og Kaj, og havde været venner i mange år. De havde begge været bankdirektører og var blevet syge fordi der var ALT for meget at lave. Nu levede de på gaden og fik varme på banegården. De sov tit i butikken Herberg hvor de også har mødt Ida og Viktor.
Da Ida og Viktor lå sammen med Magnus og forsøgte at sove med hver sin gave inden for rækkevide kunne de høre mor og julemanden fnise og grine som børn..
Viktor mumlede til Ida du har ret, de er godt nok meget underlige i dag, men det er nu også meget hyggeligt.

Trygt og godt sov de ind med et smil på kinden.

Jul på kontantloftet 10. december


Bertel vågnede med en gigantisk hovedpine. Lyset stak ham i øjnene. Han satte sig op i halmen og støttede hovedet i hænderne, mens han overvejede hvilket juletræ han skulle hænge sig i for at gøre ende på lidelsen.

Han blev pludselig opmærksom på en stønnende jammer fra en bunke gamle klude der lå smidt på gulvet. Ååårh for en muggen pebernød skyd mig, jeg lider lød det fra bunken. Den skælvede og rystede hvorpå der kom et opkogt rødt ansigt til syne, som kiggede med blodskudte øjne på Bertel. Giv mig lige en codymagnyl og lad venligst være at smække med lågen stønnede nissen. Bertel trak på skulderen sådan noget har jeg ikke, så jeg kan ikke hjælpe dig. Nissen kravlede stønnende ud af tøjbunken og satte kursen mod køkkenet hvor han satte mælk over til risengrød.

Lidt efter lidt kom de andre nisser luskende og satte sig stille ned og stønnede. Det var sgu en fed fest mente en, de andre nikkede alvorligt, jo men morgenen derpå kan vi godt springe over. Visse vasse kom det fra køkkenet I skal bare have en ordentlig skål risengrød så er I friske igen, hvorpå der lød en skramlen og en bragen som fik alle de syge nisser til at holde sig for ørerne.

Mens de spiste begyndte de langsomt at vågne op, og drille hinanden. Bertel kunne ikke lade være med at more sig over deres nissedrilleri. Det måtte være drillenisser.

Hele dagen gik med at dovne den og hygge sig med spil, musik og læsning, det var kun når det blev mørkt de gik ud og arbejdede med reform hjem.

Hjemme i julemandens hytte havde Viktor og Ida spurgt julemanden til råds om hvordan de skulle finde en gave til mor. Kom med mig sagde julemanden. Han førte Ida og Viktor ind i en anden hytte hvor der lå natur materialer og lys. Han satte sig ned og begyndte at lave en juledekoration. Nu skal i høre, i dag er det torvedag her i Randers så kan man sælge alt muligt. I skal sælge dem her til folk der ikke gider lave dem selv, så tjener I nogen penge som I kan bruge til jeres mors gave. Jo flere I sælger jo større gave, kan I se det?. Ida og Viktor nikkede ivrigt, og i en rum tid sad de tre fordybet, mens de pyntede de flotteste dekorationer. Mens de pyntede snakkede de om skolen, julen og alt hvad der lige kom op på tungen. Ida havde en masse på hjertet og fortalte om sine veninder som ikke ville tro på hun kendte julemanden. Mens Viktor fortalte om hans skole. Det var så hyggeligt at sidde der sammen og julemanden var rigtig god til at forstå hvad de mente.

De fik lavet en masse juledekorationer, Julemanden mente de skulle tage 50 kr for dem, det var en formue for de to børn som bestemt ikke mente det gik. Prøv nu sagde julemanden, så ser vi hvad de går for.

Ida og Viktor stillede sig på torvet ved det bord som de lånte i granhytten. Ida var lidt genert fordi folk smilede til dem og sagde de så søde ud. Julemanden stod lige i nærheden og støttede dem til at spørge folk.

Ida tog mod til sig og råbte til en dame. HEY dame vil du købe en juledesperation så vi kan købe gave til vores mor. Damen smilede og købte en, og tænk hun gav uden videre 50 kr. Viktor undersøgte sedlen grundigt, det var ikke så tit han havde mulighed for det, og julemanden lovede ham at den var ægte.

Eftermiddagen gik hurtigt, og inden de fik set sig om havde de solgt alle dekorationerne og havde tjent 500KR, en svimlende sum børnene aldrig havde set før. De undersøgte sedlen både forfra og bagfra. Viktor mente tankefuldt at det var underligt at man kunne få så meget for en papirlap. Julemanden grinede og mente det ville være for besværligt at rende rundt med ægte guld i lommerne. Man ville simpelthen tabe bukserne. Hvilket fik de to børn til at fnise.

Mor ventede med maden da de kom hjem. De gav hende den sidste dekoration og hun smilede med tårer i øjnene og synes de var de bedste unger i hele verden. Julemanden mumlede i skægget, men også de mest larmende og blinkede til Ida. Ida blev varm om hjertet, hun var så glad for at de måtte bo der. Vil du ikke fortælle vores godnat historie i dag lokkede hun. MIG !? udbrød julemanden. JAA Viktor var med på ideen. Efter en del lokken og overtalelse gav han sig og mens mor sad og syede Ida`s bukser fortalte Julemanden om Grønland og alle de nisser og alfer der arbejdede for ham med at lave børns legetøj.

Og med hygge i hjerterne sov børnene ind. og hørte de voksne snakke hyggeligt sammen lige inden de sov ind med røde æblekinder

På grund af nissetravlhed er dette kapitel blevet meget forsinket . så må i jo have to på samme dag ..

Jul på kontantloftet 9. december


Bertel vågnede om morgen den 9 december ved at hans mobil vibrerede i hans lomme. Han sov ellers så dejligt og drømte om hans kone, som ville finde hans pung i hans bukselomme. Tog søvnigt efter telefonen og svarede. Det var Lille Lars fra Græsted. Hvor fanden er du henne råbte han. Bertel som stadig næsten sov sagde HER ! HVOR blev der råbt. Bertel sank en klump jeg er hos en familie som bor i en lille hytte, du kan ikke tænke dig hvor fattige de er. JEG VIL SKIDE PÅ OM DE ER FATTIGE skreg Lars. For min skyld kan de sulte ihjel, de kan bare finde sig et arbejde.

Jamen der er 3 små børn og, længere kom han ikke. Lars afbrød og råbte at de oprørske nisser nu var i Ekstrabladet og 2 andre aviser, ja han havde endda hørt en i radioen. De skal bures inde, kan du fatte det. Du har bare at komme i omdrejninger, ellers sørger jeg for at du ikke kommer til taffel hos den høje høje dronning.

Bertel sank en klump. Den var værre, at komme til taffel var noget FRU Bertel satte stor pris på og snakkede om hele året. Og han turde slet ikke tænke tanken til ende på hvad der ville ske hvis de ikke blev inviteret.

Bertel sprang ud af sengen og smuttede efter morgenmad. Da han havde spist skrev han en seddel om at han måtte videre, det var med blødende hjerte han forlod den lille familie.

Bertel gik og gik hele dagen uden at rende på en eneste nisse. Først da det blev mørkt fik han øje på en flok som var ved at indrette et hjem til en hjemløs som sad og hyggede sig med en kop kaffe. Manden hed Jørgen og var rigtigt glad for nissernes hjælp. Han var udfaldsramt og boede i en skurvogn. Men nu sad han her for at støtte nisserne, som på den anden side støttede ham. Bertel var forundret. Alle virkede så glade selv den udfalds ramte. Som i øvrigt bød på en juleøl af stærkere kaliber. Bertel tog en tår, og følte freden helt ned i tæerne. Det var skidt det her. Sådan skulle han ikke have det, hvor blev den vrede Bertel af. Han blev helt bange for at miste sig selv.

Nu havde han fundet nisserne, men han kunne ikke få sig selv til at fængsle dem. Han vidste heller ikke hvordan han ene mand skulle kunne det. Så han sad bare og stenede. Indtil nisserne hankede op i ham og bar ham hjem til deres hemmelige sted. Der var fest og glade dage. Der blev diskuteret på livet løs.

Der blev holdt møde. JEG synes vi skal give ham Lars en lammer, råbte en stor tyk nisse med munden fuld af risengrød, og et gigantisk blåt øje. NEEJ råbte de andre i kor. En lille bebrillet fyr belærte brødet om at nisser altså var rare og søde. De kunne ikke finde på at slå. En anden ville trylle en stor grim rød næse på ham. Det blev også stemt ned. Så de fik planlagt hvor der skulle laves nye hjem til de reform ramte. Bertel fik noget papir på hvor mange børn og familier som blev rigtigt meget fattige, også syge som ikke længere havde råd til medicin og mad. Bertel blev helt rystet, tænk at det var så slemt, det havde han ikke gættet. Efter mødet blev der drukket juleøl og spist risengrød mens man dansede træskopolka så halmen fløj om ørerne på dem.

Bertel blev helt ør og træt over alle indtryk han fik at disse oprørske nisser. De var bestemt ikke sådan som Lars og de andre fortalte. De var jo flinke og gode ved hinanden, og de havde jo ret i at folk blev så fattige, at de måtte flytte fra hus og hjem. Bertel kom til at gabe, og straks var der en nisse som fortalte ham hvor han kunne sove, når den tid kom. Bertel fik helt tårer i øjnene, han var blevet helt vænnet af med at være god ved hinanden. Men det var jo dejligt at give og føle et fællesskab.

Ida gik derhjemme i hytten og savnede sin nye ven. Hun snakkede om ham hele dagen. Hun kunne ikke forstå hvorfor han var gået. Mor forklarede hende at sådan var det nogen gange. Man måtte glæde sig over den tid man havde haft sammen og mindes de gode tider. Ida håbede at hun ville få ham at se igen.

Som det barn Ida var, glemte hun hurtigt da Viktor hev hende med ud og kigge efter julegave til mor. De kiggede på tingene i butikkernes vinduer. Det var godt nok dyrt sagde Ida. Viktor nikkede bekymret. Hvad gør vi. Vi må se om vi kan tjene nogle penge mente Viktor. Lad os snakke med julemanden om det, han er ekspert på gaver.

De to børn gik hjem i hytten som føltes mere og mere som et rigtigt hjem, også selv om der hverdag sad børn derinde og skrev til julemanden. Det var kun hyggeligt med nogen på besøg.

Ida kom i tanker om Bertel igen da hun skulle sove, men mor trøstede hende ved at fortælle en dejlig historie om en pige som mødte sin bedste ven igen.

Inden længe sov Ida fast, og drømte om Bertel og nogle nisser som festede.

Jul på kontantloftet 8. december


Bertel vågnede ved duften af nylavet kaffe og ristet brød. Hans mund løb i vand. Det duftede godt nok dejligt. Bertel kunne mærke at det gode humør fra i går stadig sad i kroppen , og han sukkede af velvære. God morgen sagde moderen i familien Jensen, har du sovet godt. Bertel nikkede, jo tak forbløffende dejligt sagde han. Der er morgenmad lige om lidt, sagde moderen, som viste sig at hedde Gitte. Du kan lige nå at gå over på den offentlige og vaske dig hvis du vil, jeg skal nok holde kaffen klar. Bertel skyndte sig af sted.

Bertel blev overrasket over at få øje på en julemand, da han renskuret og fin vendte tilbage til den lille hytte. Julemanden sad og spiste rundstykker og var gået i gang med kaffen. Gitte trak en stol ud, sæt dig nu ned og få lidt morgenmad, så du kan blive menneske igen, så vækker jeg ungerne imens. Julemanden smilede venligt til Bertel, var det hårdt at sove på gulvet. Det var såmænd ikke noget at regne, mente Bertil, mens han sad og betragtede Gitte som tålmodigt tog sig af sine unger, som snakkede og hoppede rundt i et væk.

Bertel kunne ikke lade være at smile af de unger, de var så glade og tilfredse, og det endda på trods af deres fattigdom. Og så kærlig deres mor tog sig af dem. Viktor nuppede julemandens rundstykke og grinede, mens han løb lidt væk, mens julemanden udbrød, hva sat… Knægt skal du stjæle min mad, så skal jeg komme efter dig og de tumlede rundt, mens Ida hoppede rundt omkring dem og hylede op. Mor tyssede på dem og bad dem dæmpe sig lidt, de skulle snart i skole. Julemanden satte sig ned og smurte en mad til Ida og Viktor mens han spurgte hvad de skulle lave i dag. Bertel skulle egentlig ud at finde de oprørske nisser, men han havde ikke meget lyst til at forlade hyggen i familien, han ville sådan ønske sig at han selv havde sådan en dejlig familie.

Julemanden som i øvrigt havde præsenteret sig som Gert, kiggede på børnene, hvad siger i unger, kunne i have lyst til at køre med mig ud med kanen. Han blinkede til Gitte som smilede genert tilbage, og kiggede ned i maden. Begge unger jublede og Magnus som kunne mærke begejstringen, boblede over af begejstring og kom til at slå en prut. Alle lo så de trillede og Magnus viftede med arme og ben i begejstring over at være midt punkt. Ida MÅTTE simpelthen give ham et kys på kinden. Lillebror kvitterede med et kæmpesmil.

Hvad med Bertel må han også komme med, spurgte Ida og det mente Gert godt der kunne blive plads til. Bertel vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, i behøver ikke tænke på mig, jeg må hellere komme videre, forsøgte han sig. Men Gert affejede ham smilende. Lad os nu hygge os, så kan du rejse videre i morgen. Bertel var ikke længe om at gribe chancen for at blive hos den lille familie endnu en dag.

Ida kunne slet ikke vente med at komme i børnehave, for at fortælle at hun skulle ud og køre i kane med julemanden. Hun rendte ind til hendes veninder og fortalte det ivrigt. DET tror jeg ikke på, sagde Amalie man kan ikke køre kane uden sne. Ida tænkte sig om – Amalie havde en pointe. Men Julemanden kan ALT, så der kommer nok bare sne. Men hun blev nu alligevel en lille smule usikker på det med den julemand.

Julemanden stod og ventede på dem ved siden af sin kane da de kom med mor hjem til hytten. Ida kunne se at der under kanen var hjul. Du må ikke flyve for højt oppe over husene, så bliver jeg bange, udbrød hun. Julemanden lo højt. Det er kun juleaften kanen kan flyve, i dag skal vi bare rundt og vinke til alle børn og give dem slik og småkager. Det synes både Ida og Viktor var en rigtig god ide, selv om Viktor allerede var gået i vaniljekransene. HOV HOV HOV, lo Julemanden, kan du få snitterne væk, det er kun til de SØDE børn. Viktor grinede også og forklarede – Kære julemand der findes ingen så sød som mig, så bare hit med kagerne.
Bertel nuppede kagedåsen og delte med Ida og lod som om Viktor ikke måtte få. Viktor protesterede på skrømt og var ved at falde, da kanen pludselig satte i gang. alle grinede og larmede, mens de kørte fra hytten hvor mor stod og vinkede med Magnus på armen.
Der var masser af gaver i den kane og det var nærmest umuligt at lade være at pille ved dem. De klemte og rystede hver eneste pakke og gættede løs på hvad der var i.

Julemanden sad på bukken, da Ida satte sig og lænede sig søvnigt op af ham. Er du træt, Ida nikkede. Julemanden spurgte, tror du din mor har lyst til at komme ud og spise, når vi kommer tilbage. JAAA jublede Ida og var vågen i et nu, vi skal på McDonald’s . Julemanden korsede sig . NUL ikke der, vi finder på noget andet.
Senere da de mætte og tilfredse lå i høet blev de enige om, at det havde være en dejlig dag, Bertel var helt enig og glædede sig allerede til dagen efter. Selv om han godt vidste han skulle videre snart.

Snart sov hele familien, mens hele hytten skælvede på grund af Bertels snorken.

Jul på kontantloftet 7. december


På det store slot langt langt borte var Bertel ved at gøre sig klar til at infiltrere det oprør der var i gang for at redde julen. Det var mange år siden han var ude i den slags arbejdsopgaver, men Lille Lars var ikke sådan en man sagde imod, der var masser af eksempler på at det kunne gå helt galt. Faktisk var Bertil ret utilpas i hans festlige røde hue med tilhørende jakke og bukser. Han havde for længst vænnet sig til at være en grå og kedelig parlamentariker eller hvordan man nu staver den slags svære ord. Man kunne jo gå hen og tro at han var en venlig sjæl.

Bertel gik i sine egne tanker og overvejede hvordan man kunne ødelægge julen for alle, så han kunne blive forfremmet til at sidde med ved Lars og hans venners bord. Pludselig fik han øje på et underligt syn, en statue stod pakket ind i sort plastik. På en seddel stod der at statuer i Danmark var klædt i sort i loyalitet med nissernes oprør mod menneskenes umenneskelige politik. HMMM tænkte Bertil det er vist på høje tide der bliver sat ind over for den slags terror og landsforræderi, han kiggede sig omkring for at se om der var nogle røde huer i farvandet. Men den eneste han kunne se var en lille pige som legede med sin bror ved en lille hytte hvor der stod Julemanden.

Han nærmede sig hytten for at se nærmere på den. Det var dog et underligt lille hjem den familie havde. Han kiggede nysgerrigt ind, og så at de sov i halm og faktisk kun havde et spisebord med stole til deling. Kun et rum så der kunne da kun bo en person. Der var ikke noget toilet. Det var godt nok ikke meget.

HEJ lød det muntert ved siden af ham. Han kiggede ned, og kiggede ind i et par tindrende glade pigeøjne som smilede troskyldigt. Han mumlede et goddag lille ven. Kan du ikke lige tage min bold til mig, den er røget op i træet, jeg kan ikke nå, forklarede den lille. JOOO deee. Bertil fulgte efter pigen som hoppede lystigt foran og fortalte at hun hed Ida, og hendes bror som skød på mur længere væk hed Viktor. Jeg har også en lillebror som hedder Magnus. Hvad hedder du. Bertil var lidt uvant med børn, og mumlede jeg hedder Bertil. Ida pegede hen på hytten. Der bor jeg, hvor bor du ? Bertel mumlede at det ikke var lige så nemt at forklare og nu måtte han da virkelig videre. Men Ida kastede bolden til ham og råbte STIKBOLD du er død. Inden Bertil vidste af det var han midt i en leg. Og til hans store forbløffelse morede han sig kostelig.

Senere sad de to nye næsten venner og pustede ud på en bænk. Bertil kiggede på hytten. Er det virkelig rigtigt at i bor 3 mennesker i den der, han nikkede mod hytten. Ida vippede med benene ( kunne det barn dog ikke sidde stille bare 2 minutter ) mens hun sagde ja vi gør, vi var nødt til at flytte fordi fogeden stjal vores møbler, så flyttede vi herind, men først boede vi i et busskur som nogen nisser havde lavet til folk som os. Det var rigtigt koldt kan du tro, det her er meget bedre, her kan vi komme på WC og blive vasket på det offentlige toilet.

Bertil var rystet over at nogen kunne bo sådan. Men han kom også i tanker om hans mission, så han måtte se at komme videre. Ida insisterede på at han skulle have en tegning med sig til minde om hende og familien. Moderen smilede venligt da Ida præsenterede dem for hinanden.

Nu havde Bertil travlt, han skulle finde de forbistrede oprører så han kunne komme hjem igen, det var koldt som bar pokker. Pludselig så han en flok røde nissehuer forude 3 Nisser var godt i gang med at indrette et busskur. Bertil satte i løb mod dem. Nisserne blev glade da de så en nisse mere, de bød ham velkommen og gav ham en pebernød, mens de grinende hang ting op. Pludselig blev en mikrofon stukket op i ansigtet på ham. Journalisten ville gerne vide hvorfor de gjorde oprør. Bertil forklarede at han også var meget imod den slags terror og han tog klart afstand fra sådan noget. De andre Nisser grinede. Bertil blev rigtig vred og skældte journalisten ud, for at stille spørgsmål han ikke vidste nok om, journalisten blev forbløffet og mente at Bertil bare kunne svare. Bertil råbte af ham at han hellere ville være hjemme ved konen og risengrøden end svare på dumme spørgsmål. Han begyndte at løbe rundt i cirkler og råbte svin, røvhul og andre sprogblomster mod reporteren som egentligt tog det pænt.

Pludselig opdagede Bertil at de andre nisser var gået, så nu var han på den, hvor skulle han sove i nat. Bertel vidste han havde dummet sig, og begyndte at gå tilbage for at finde et sted at sove. Han satte sig på en bænk foran rådhuset og sukkede. Her fandt Ida`s mor ham og tilbød ham en plads i høet for natten.
Ida Jublede da hun så sin nye ven, og for første gang i mange år sov Bertil ind med glæde i hjertet, mens han lyttede til historien som Ida`s mor fortalte.

få minutter efter snorkede Bertel så hele hytten rystede og rungede

Jul på kontantloftet 6. december


Hvad f….. foregår der her. Det gav et sæt i hele familien Jensen, og de kigger forskrækket op. Og der, lige der stod han, julemanden. Men han så slet ikke spor rar ud, synes Ida. Tværtimod så han meget, meget vred ud. Mor rejste sig hurtigt og mens hun tørrede sine hænder i forklædet og gjorde sig lille, forsøgte hun at undskylde for, at de var der. Ja du må meget undskylde, men vi vidste ikke hvor vi skulle gå hen, sagde hun undskyldende. I vidste det ikke? Rungede Julemandens dybe stemme, hvad med at gå HJEM. Mor kiggede flovt ned i jorden og blev om noget endnu mindre, synes Ida.

Faktisk kunne Ida slet ikke lide denne her julemand. Hun havde meget svært ved, at forbinde ham med det billede hun havde fra alle bøgerne. Mor fortalte stille, at de ikke havde et hjem mere. Julemanden fnysede, så må du jo søge hjælp ved kommunen. Har du drukket pengene op, eller hvad ? synes du, dette er et liv, at byde små børn? At gå på gaden?

Nu blev Viktor skide sur. Han for op og råbte til julemanden, at han skulle klappe i og smutte. Du skal behandle min mor ordentligt skal du, NÅ! Råbte han. Ida sukkede, det var så de julegaver, der røg på gulvet. Det var ret tvivlsomt, at julemanden ville give dem noget nu, ovenpå den her balle. Ida bemærkede også, at mor slet ikke kendte julemanden, og det forstod hun slet ikke? For mor løj aldrig. Hun håbede bare, det var fordi julemanden ikke kunne huske så godt.

Lillebror satte sig til at vræle højt af forskrækkelse, og Ida trådte til med en sut, som hun dog hurtigt fik lige tilbage i synet. Boldøje havde lillebror godt nok. Ida gned sin næse mens hun forsøgte, at trøste ham.

Julemanden og Viktor stod og råbte af hinanden og nu var det mor der blev skide sur. SÅDAN TALER DU IKKE TIL MINE BØRN, ER DU MED! DU KAN BEHANDLE DINE EGNE BØRN SOM LORT; MEN MINE ER VANT TIL RESPEKT KAN DU FORSTÅ DET !!
Hun råbte så højt, at der kom en fyr med en cykel forbi, som lige skulle se, om alt var okay. SKRID!! råbte julemanden, mor og Viktor som med en mund, og manden tog klogeligt flugten, i en vis fart.

Julemanden stirrede olmt på mor. I har bare at være væk, når jeg kommer tilbage, er du med? Mor nikkede og stirrede vredt tilbage. nu blev det for meget for Ida, hun begyndte at græde. Tænk sig at julemanden er så vred på dem. Julemanden kiggede på Ida og lukkede hurtigt døren. Mor fløj hen til døren og råbte ” glædelig jul julemand, gå du bare ud og skræm nogle flere børn. Du er sgu så sej. FØJ . Mor var så vred, at hun spyttede.

De pakkede hurtigt sammen og kom af sted til skole. Ida snøftede ulykkeligt. Skal vi så bo i busskuret igen, spurgte hun? Mor lagde armen om hende og kyssede hende på håret. Det håber jeg ikke. Jeg vil finde på noget, mens i er i skole og børnehave. Vi skal nok klare os, bare vi er sammen.

Hele dagen i børnehaven, var Ida ked af det. Selvom de voksne forsøgte at snakke om det, holdt Ida sig, for sig selv. hun var rigtig ked af, at julemanden var sur på dem.

Mor havde Viktor med da hun hentede Ida. De gik ned til herbergsbutikken og snakkede med damerne, mens de fik aftensmad. Ida fortalte om den sure julemand og kom næsten til at græde igen. Damerne blev meget forargede over en julemand, der ikke var god ved børn. Det er uhørt, sagde den ene. Forfærdeligt, sagde den anden. Men Ida havde hørt det med sine egne ører.

Da de gik derfra satte de kurs mod julemandens hytte, det gjorde Ida bekymret hun var ærlig talt bange for den der vrede julemand og ville ikke med. Men Mor fortalte at de havde glemt sokkerne. Ja dem måtte de have med.

Da de myldrede ind i varmen udbrød Viktor SE !! der er noget i sokkerne. Ida var ved at tude af lettelse, så var der håb endnu.
Der var en kæmpe slikpose til hver at ungerne. Og Julemanden havde skrevet et brev om at han var et gammelt morgensurt fjols som ville sige undskyld. Han ville komme i morgen med morgenmad på besøg.

Ida smilede stille mens hun sov ind og drømte om gaver.

Jul på kontantloftet 5. december


I dag vågnede Ida ved at mor raslede med papir og puslede rundt. Hun smilede søvnigt og mumlede g`morgn. Mor smilede tilbage. Morgen min skat, kom op og få et rundstykke inden du skal i skole. Ida hoppede ud af høet og satte sig med dynen om sig. Hun nød rundstykket og kakaoen og sad helt stille i sig selv.

Viktor sprang op og rendte hen til sokkerne. Stak hænderne ned og fandt en chokolade julemand. Ida ville gemme sin til de kom hjem, det var så sjovt at drille Viktor når han ikke havde mere og hun guffede. Efter maden var det tid at blive vasket mor havde fundet vand lige ved siden af på det offentlige toilet. Faktisk var det hele meget nemmere her i julemandens hytte end i busskuret. Her var helt hyggeligt når de sad ved stearinlyset om aftenen når mor fortalte eventyr.

Kom nu unger bussen venter ikke. Mor var ved at pakke alting sammen så ingen kunne se de havde sovet der. Ida synes det var hyggeligt at de skulle følges med Viktor til skole, det gjorde de ikke i den gamle lejlighed, der gik han selv og mor fulgte Ida i børnehave.

Hvorfor er der ikke gardiner i jeres vinduer spurgte Katrine henne i børnehaven. Ida fortalt stolt at de boede i julemanden hytte nu. Katrines kæbe nåede gulvet med et DUNK .. hun var meget benovet. NØØØJ bare det var mig, det må være rigtigt fedt, er han ikke flink?. Det ved jeg ikke indrømmede Ida han har ikke været der men min mor kender ham og hun synes han er flink.

Katrine fortalte det til flere af de andre børn, som ville høre om julemanden og mor. Ida pyntede lidt på det og mente nok at hun havde set hans rensdyr komme forbi efter ham en dag. Hun kunne godt mærke at de gerne ville have hende med i legen, mere end de plejede. Katrine snakkede endda om at komme på besøg.

Hjemme i julemandens hytte var der dejligt varmt mor havde fundet en el radiator som kunne sættes til en kontakt uden på rådhuset. Kontakten var egentlig til, hvis der skulle holdes tale eller spilles musik med højtaler forklarede mor. Men nu kunne de jo få glæde af den. Hun havde også skaffet et lille apparat med 2 kogeplader, så nu kunne de få varm kakao.

Ida og viktor legede uden for huset under det store store juletræ. Mor havde lovet at de skulle danse om det juleaften. Det kunne Ida og Viktor næsten ikke vente på. Men lige nu legede de gå i dåsen som mor havde lært dem, det var en leg hun legede som barn. Da de blev trætte af det var der masser af vinduer at kigge på mens mørket faldt på, og de skulle hen i butikken herberg og spise ved de flinke damer.

Efterhånden var Ida og Viktor blevet dus med alle de mennesker der spiste der, det var ikke alle der var lige flinke, men de fleste kunne godt lide børn. Ida nød opmærksomheden og hun skulle ikke lokkes ret meget, før hun sang en sang for alle.

På vej hjem i mørket fik Ida øje på en stor stjerne. Mor er det den lede stjerne den der. Mor lo højt. Det ved jeg ikke, hvad tror du?. Ida nikkede. Ja det troede hun og hun hviskede til mor, at det kunne være at jesusbarnet var blevet født i julemandens hytte i høet. Mor smilede et skævt lille smil og , sagde jaa måske, hvem ved.

Da de lå i hytten og kiggede ud på stjernerne udenfor, fortalte mor om den lede stjerne og det lille jesusbarn der var blevet født i høet de lå i. Ida følte sig helt fantastisk til mode. Tænk sig at de boede hos julemanden og næsten Jesusbarnet. WOOW .

PLING sagde det så sov IDA

Jul på kontantloftet 4. december

Mens Familien Jensen sov længe i julemanden hytte fordi det var søndag og skolefri, var der gang i nogen andre langt langt væk i den anden ende af kongeriget på et stort slot som hed Christiansborg.

Det var Lille Lars fra Græsted som gik frem og tilbage og gned sig i hænderne og talte med sig selv. Du er en fandens karl er du Lars, yderst tilfreds med sig selv. Sagde han. Så kan de lærer det kan de. Alle dem som drillede og hånede mig som lille skal få at se at jeg er stor og magtfuld. Hævnen er sød gnækkede han, ja hævnen er sød.

Lille Lars som ingen rigtig regnede som lille havde taget magten i Landet. Selv om folk ikke kunne lide ham og hans parti tabte til valget, var det ham der satte sig på i stolen som statsminister, for da folket havde stemt på alle mulige andre, valgte et flertal at dem man kunne vælge, at han skulle have magten i landet.
Lars er nemlig en rigtig flink mand som altid belønnede sine venner med fadøl, gode pensioner og vennetjenester så folk ikke så at de snød i skat. Men hvis han ikke fik sin vilje blev han farlig.

Lars svor på hævn over den befolkning som ikke ville have ham. Jeg smadre hele landet gør jeg, lige fra det mindste barn til den ældste gamling, som må bruge ble fordi der ikke er nogen til at hjælpe dem på toilet. Jeg ødelægger julen for de fattige børn besluttede han, som sagt så gjort. Han tog pengene fra de syge så de blev fattige, derefter tog han pengene fra de fattige familier som havde flest børn. Han vendte op og ned på rigtigt og forkert, så det rigtige blev forkert og omvendt. Han opfandt nye ord. Kontanthjælpsloftet var et af dem. Ingen måtte have et godt liv hvis de ikke kunne arbejde.

han hypnotiserede befolkningen i det lille land ved at gentage ” det skal kunne betale sig at arbejde ” så længe at befolkningen gik i trance og dalrede rundt som zombier og mumlede ” det skal kunne betale sig at arbejde ” det skal kunne betale sig at arbejde ”

Humanist som var et ord som beskrev et menneske som var godt, blev til skældsord, og nu opfandt han begrebet, at flashe sin godhed. Gode mennesker er ikke gode hed det sig, de vil bare se sådan ud. I virkeligheden er vi alle onde, og det skal vi være stolte af, så er der ikke nogen der snyder os medmindre de er klogere, og det er ok, for den kloge narrer den mindre kloge det er naturen orden, og lille Lars elskede naturen særligt når den kastede penge af sig, helst MASSER af penge.

Alt det gjorde han naturligvis ikke alene, han fik de andre valgte til at hjælpe sig. alle vidste nemlig godt at det bedst kunne betale sig at gøre Lars tilpas, ellers kunne han blive FRYGTELIGT vred og vende andre mod en så man ikke blev valgt næste gang. Selv dem som var imod han rettede sig ind fordi de var bange for hvad han kunne finde på.

Men inderst inde var Lars stadig den lille dreng som ingen kunne lide, og det gjorde han forfærdelig ulykkelig. Men det havde han bare glemt. Han var med tiden blevet bitter og mistænksom over for al hvad der var venligt og kærligt, og han gjorde alt for at holde magten ved at straffe folk. Og alle de penge folket tjente tog han i skat undtagen de riges, de fik lov at beholde deres til nye luksusbiler.

Nu havde han altså sat sig for at straffe befolkningen for ikke at kunne lide ham, og ganske langsomt og sikkert slukkede han for håbet, empatien og tilliden i det lille land, som ellers var kendt for sine høje idealer på den front.

Det eneste Lille Lars elskede i hele verden var Fadbamser, penge og gaver. Gerne DYRE gaver og han fik aldrig sko under 2000 kr. Selv hans jakkesæt fik han foræret sammen med gratis rejser og hotel ophold med al den fadøl han kunne hælde ned. Nu stod han så her på slottet mens folk samlede sig på Christiansborg slotsplads i sorg over hvad der skete med deres elskede lille land.

Som alle andre barnlige sjæle havde han også en sok til julemanden som han forventede at få sine ønsker opfyldt fra. Den ene dag var det nye sko, den anden en aftale med erhvervslivet, sådan blev det ved dag efter dag. Der var ikke nogen som kunne få over sit lig at fortælle ham at julemanden ikke fandtes, så der blev pligtskyldigt puttet noget i hver dag.
Nu var det så at mor Inger havde glemt at det var hendes tur til at putte noget i den. Lille Lars vrælede så man kunne høre ham i det ganske land. BUUUHUUUU hvor er min sok ?? hvorfor er julemanden så DÅÅÅM? Jeg vil ha min vilje. Han sparkede og slog i gulvet i hysteri indtil Inger kom løbende med en kuvert. Han snøftede fornærmet, hvad er det spurgte han fornærmet.

Inger smilede indsmigrende, det er stramninger på flygtninge området, denne gang snupper vi det halve af deres kontanthjælp så de er nødt til at flytte på gaden. Lars lo og lo. Og det allerbedste er, forklarede Inger, at der er rigtigt mange danskere der kommer til at lide samme skæbne men det ved de ikke endnu. Lille Lars var helt tilpas nu, og gnækkede højt, så kan de lærer det kan de grinede han ondt.

Det bankede på døren og Bertil kom ind. Bertil var kendt som en arrig loft nisse som bliver vred hvis ikke han får sin risengrød med konen. Han skældte engang en journalist ud fordi han blev afbrudt i spisningen for at svare på dumme spørgsmål. Hr løkke sagde han ophidset vi har et problem, nisserne gør oprør i hele landet. Det er ved at oprette midlertidige hjem for at redde julen for de udsatte familier. De vil ikke acceptere at du ødelægger julen.

Lille Lars blev frygtelig vred. Han hylede og rasede mens han stampede i gulvet. SÅ GØR DOG NOGET MAND !! sigt dem for terror og landsforræderi. Inger forsøgte at berolige ham ved at klappe ham på kinden. Så så bette Lars tag det nu roligt vil du op og have et kram og din fadbamse så ved du at du får det bedre. NEEJ ! hylede Lars jeg VIL ødelægge julen. JEG VIL JEG VIL JEG VI !! Gå og sigt dem for noget.

Jam jam sagde Bertil jeg kan ikke hitte ud af hvem de er. De har gemt sig i en hemmelig hule og lukker kun folk ind af en bevogtet indgang. SÅ GÅ UNDERCOVER råbte Lars, de skal finde NU !!

Javel hvislede Bertil og listede af, mens Inger hældte fadøl op i flasken og fandt nogle flere sko som Lars kunne sove med. Hun lavede trøstende lyde, og det sidste Bertil så var en Lars som blev vugget af Inger med hun nynnede en tysk sang. Akkompagneret af folket som græd udenfor på slotspladsen. Han mumlede mens han gik. Ja så havde det sgu være bedre at det var hende det lange hyl til dronning der bestemte, men hun har heller ikke mere at skulle have sagt. ØV sagde han mens han fandt hans nissetøj frem.

Jul på kontant loftet 3. december


Hvad fanden i helvede foregår der her ??? Familien Jensen blev vækket af en vred stemme. Hvem pokker har giver jer lov til at campere her hvor fredelige menneske skal tage bussen på arbejde? Stemmen kom fra en Buschauffør som sad inde i hans bus med åben dør, og råbte ud til dem. Ida blev bange, men lillebror blev endnu mere bange, så hun skyndte sig hen og berolige ham så mor kunne berolige den vrede mand.

Mor så slet ikke ud til at være bange, hun stod næsten med fingeren oppe i manden næse da hun hvæsede til ham, hvem taler du så grim til, vi er også en slags mennesker og du skal ikke skræmme mine børn fra sans og samling. Jeg har fået nok af hykleri. Tror du vi bor her fordi det er morsomt og rart. Hvor dum er du lige. Manden blev helt overrasket over mors angreb og faldt en lille smule til ro.

Mor begyndte at pakke sagerne sammen og bad Viktor om at hjælpe. Ida ville have sin sok og hentede den. Den var tung i dag. Der var chokolade i den, sammen med noget Kakao og et rundstykke, og oveni det hele lå der en tyvekroners mønt. Ida kunne se, at Viktor havde fået det samme og hun begyndte ivrigt at spise sit rundstykke mens hun drak af kakaoen. Den smagte rigtig godt. Det var sjældent de fik sådan noget så det var velkomment. Mor havde også fået noget denne gang, Hun havde fået en bærepose med brød og mælk samt et brev, kunne Ida se. Da bussen kørte satte mor sig og læste brevet og fik tårer i øjnene. Ida troede hun var ked af det, men mor fortalte at det var fordi hun var glad. Det var nemlig en fremmed som havde puttet noget i sokkerne. NIX sagde Viktor med munden fuld af brød og Kakao, det er julemanden, han findes alligevel. Mor smilede til ham, og gav ham et knus. Ja det kunne se sådan ud min ven. Husk at bruge de tyve kroner til skolemad.

Da de var mætte og tilpasse gennede mor dem over på busstationens toilet, så de kunne blive vasket og få børstet tænder. Viktor protesterede vildt, men under mors kyndige vejledning og falkeblik blev han ren og pæn inden han fik noget rent tøj på som mor havde reddet fra Fogeden. I eftermiddag når i får fri fra skole og børnehave går vi ud og kigger på julebyen og finder julemanden lovede hun. Ida blev glad. Det glædede hun sig til. Må vi så skrive et brev til ham spurgte hun ivrigt. Mor nikkede smilende ” Naturligvis.” Ida havde faktisk glemt den sure chauffør fordi der nu var noget at glæde sig til.

Byen var helt fantastisk pyntet. Ida og Viktor kiggede og kiggede efter julemanden, men det var mor der fandt ham bag ved en lille hytte man kunne sidde og tegne og skrive til ham i. Der var ovenikøbet varme derinde. Mor sad og kiggede sig tankefuldt omkring, mens hun bed sig i læben. Magnus legede på gulvet og kravlede rundt efter en bold som nogen havde glemt. Han fik ren ble og tøj på i hytten og Ida ville ønske at det var deres hytte den var SÅ hyggelig. Ida og Viktor rullede rundt i noget hø, som lå i hjørnet. Magnus smilede sit gladeste smil og rakte ud efter dem. De tog ham med i legen. Pludselig kom mor susende og og råbte TIIIMBER ! mens hun lod sig falde ned til dem i høet .. Hele familien hvinede og grinede mens mor kildrede sine unger så lillebror fik hikke. De andre familier som var ved at skrive til julemanden lo også af den skøre familie. Ida var stolt af sin familie. Det var verdens bedste. Hun havde den bedste storebror i verden. Den bedste Mor, og den allersødeste lillebror. Det var faktisk heldigt at det lige blev dem der kom i familie. Ida følte sig MEGET heldig.

Ida hoppede og dansede foran de andre da du gik videre, mens hun sang på loftet sidder nissen med sin risengrød. De spiste i butikken fra i går og damerne var mindst lige så søde som dagen før. De fik Ida og Viktors livret i dag, frikadeller med rødkål. Damerne fortalte at de havde fået en barnestol til Viktor og lidt legetøj. Mor fik igen tårer i øjnene og sagde mange mange tak. Viktor tog en kage på et bord ” her mor tag en tudekiks ” Mor og damerne lo højt. Mor sagde hun ikke kunne betale for hjælpen, mens damerne bedyrede at det heller ikke var meningen. Ida fik en ide. JEG KAN BETALE !! mor gloede. Ja jeg kan synge en sang, råbte Ida Ivrigt. Det synes de voksne var en god ide, og Ida stillede sig op på en stol mens hun skrålede.

” ET BARN BLEV FØDT I BETLEHEM ;BÆTLEHÆÆM BÆÆÆÆÆÆTLÆÆÆÆÆÆÆHEEEM SÅ LÅ HAN DER OG KEEEEDEEEDE SIG : HALELUJA HAAAAALEEEELUUUUJAAAAA !!

Et latterbrøl og klapsalver ramte Ida. Som stolt nejede til alle sider. I skal også se Viktor han kan sluge tråde med næsen, han er SÅ sej. Viktor måtte bevise sin kunnen, inden mor pakkede sine glade unger sammen og kørte ud i mørket. Hun smilede hulsalig i kan ikke gætte hvor vi skal sove i nat. Begge unger hoppede og dansede rundt om hende. ” HVOR ? HVOR ?? årh sig det nu hva? Hun smilede hemmelighedsfuld det får i se.

Ida og Viktor jublede da mor låste julemandens hytte op uden nøgle. Og de styrtede ind i høet og hoppede rundt. Ida kom i tanker om at hun ikke fik sendt brevet til julemanden, heldigvis stod postkassen lige uden for. Så det blev hurtigt ordnet. Tænk sig at sove i julemandens hytte, det var der ikke mange der havde prøvet. Mor fortalte at hun kendte ham og havde fået lov at låne den.
Det var så hyggeligt at putte med mor og drengene i høet. Ida følte sig meget tryg og glad mens mor fortalte et juleeventyr. Hun havde slet ikke haft tid til at savne det derhjemme på vejen. Og med Mors blide stemme i øret faldt Ida i dyb søvn. Tænk sig at mor kender julemanden var det sidste hun nåede at tænke inden søvnen indfandt sig.

Jul på kontantloftet 2. december


Ida løb og løb. Lige bagefter løb der en kæmpe elefant .. Hun forsøgte at sætte farten op men kunne høre den trompetere tættere og tættere på, til sidst følte hun den fyldte hele hendes hoved. Ida var frygtelig bange og lige da den skulle til at gribe hende med den store snabel skreg hun som besat og SLOG ud med armene.

AV FOR FANDEN ! var der en der udbrød, og Ida vågnede og lå til hendes store lettelse i sin egen seng. Elefanten var væk og erstattet med Viktor som blødte fra næsen og havde en plastik trompet i hånden. Ida blev helt flov. Viktor havde heldigvis for travlt til at blive rigtig sur. Du skal ind og tømme din sok, julemanden har været der. Ida sprang som en gazelle ud af sengen og 2 sekunder efter stod hun med hånden nede i sokken og trak en lille babydukke op af sokken. NEJ HVOR BLEV HUN GLAD !! MOOAR !!! 2 glade unger tumlede ud i køkkenet til morgenmad. Se julemanden har alligevel været her sang Ida. Mor grinede ” du ved godt han ikke findes ” det er nogle næstehjælpere som har været så søde at sørge for at der kom pakker i. Ida vidste ikke der fandtes engle, nu var hun helt forvirret.

Da Ida og Viktor kom hjem fra skole stod mor på gaden med Magnus. hun ser helt forvirret ud, for mens de havde været i skole havde mor haft besøg af en mand som hed fogeden. Han havde taget alt og låst mor ude med de mest vigtige ting, så som Magnus og hans sut. Til Viktors store fortrydelse havde han også udleveret deres tandbørster. Men Ida var glad for at sokkerne var kommet med sammen med gaverne.

Hvor skal vi nu bo? De smed alle deres ting op til Magnus i barnevognen og begyndte at traske mod krisecenteret. Der kunne de ikke bo sagde den søde dame som gav dem en clementin hver. Der var overfyldt. De fortsatte mod kommunen som mor mente, måtte kunne hjælpe dem.. Viktor mente nu det var klogere at gå til politiet og fortælle at ham fogeden havde hugget vores sager. Mors alvorlige ansigt fik et lille smil, men de trillede derudaf. Damen på kommunen var såmænd også meget sød, selv om hun ikke gav noget ud. Hun bad mor komme igen om 4 uger så ville de se på sagen. Mor Hankede op i Magnus og sagde kom så unger vi finder ud af noget. Det kunne ses at mor var vred.

Ida, Viktor og mor gik og gik til de kom til en butik som Ida aldrig havde været i . den hed herberg. Der var duftede af lækker mad og Idas mave knurrede. En masse mennesker spiste mens de højlydt diskuterede indbyrdes. Ida og Viktor spiste og spiste. De havde helt hul i maven fordi de ikke havde spist. Inden de gik fik de hver en madpakke med af en dame som arbejdede der.
De gik ud i kulden og tusmørket. Pludselig stoppede Viktor og udbrød nu gider jeg ikke gå længere jeg vil have en bus jeg fryser. Mor havde heldigvis buskort så de kørte og kørte til både Magnus og Ida faldt i søvn i varmen.

Ida vågnede ved at stærke hænder bar hende ud og satte hende ned. Viktor stod på bænken i busskuret og satte deres julepynt og sokker op. ” hvad laver du ” spurgte Ida forvirret. Pynter op til jul var svaret. Som du kan se har nisserne inddraget busskure til folk som foged har stjålet fra. Så nu bor vi her siger mor. Idet samme kommer mor rundt om hjørnet med nogle dyner og tæpper. Så det sengetid unger. I skal have børstet tænder, i skal tidligt op i morgen den første bus køre kl 5. og i skal vaskes inden skole.

Mor fortalte godnat historie, og gav dem hver et kys inden de blev puttet på luft madrassen sammen. Det var helt hyggeligt at ligge så tæt sammen mens vinden kærtegnede kinderne. Magnus sov så han snorkede i sin vogn.

Ida sov ind mens mor sang en lille sang. Senere kunne Ida mærke at mor puttede sig mellem sine poder. Ida var spændt på hvad der mon var i sokken i morgen, og faldt i søvn med mors duft i næsen.


Jul på kontantloftet 1. december

Det er tidlig onsdag morgen, det er stadig helt mørkt. Ida vågner langsomt, hun ved der er noget med den her dag, men hun kan ikke lige huske hvad det er. Hun kigger ud af vinduet, udenfor er det stadig kulsort. Ida gyser, godt man ikke er derude, der er koldt og Ida kan ikke lide mørke, ja hvis hun skal være helt ærligt så er hun skidebange for mørket, men det skal hun ikke have sagt til nogen, allermindst hendes bror Viktor. Ida er helt sikker på, at Viktor ville elske at drille hende hvis hun indrømmede det. Ida bliver mere og mere vågen, hun mærker søvnen forlade kroppen, og PLUDSELIG kan hun huske hvad det var for en dag. Det er jo den 1 december, der er 24 dage til juleaften, og mor plejer at hænge sokker op som julemanden putter noget i hver dag. Mor havde godt nok snakket om i går, at julemanden ikke kom med noget i år, men det sagde hun hvert år, og han kom altid alligevel.

Mens de spiste morgenmad fortalte mor dem at de skulle blive hjemme fra skole og børnehave i dag. Ida blev lidt glad igen ved udsigten til en hyggedag med mor, hvis bare ikke det var fordi Viktor også skulle være hjemme. Vi skal pakke sagde mor. Vi skal flytte. Ida måbede. Flytte hvorhen ?? mor vidste det ikke , det må vi se. Ida og Viktor hjalp mor med at pakke og mor satte etiketter på kasserne så man kunne se hvad rum de hørte til. Imens hørte de julemusik og glædede sig til julekalenderen.. men det var nu ikke helt det samme når de ikke fik pakker af julemanden. Men på trods af det fik de en god dag. Mor købte æbleskiver til aften og sagde at ind mellem var man altså nødt til at have lov at spise usund aftensmad, særligt når elregningen kom. Ida nød æbleskiverne som ellers ikke var rigtig mad, men det smagte godt og man blev i julehumør af det.

Efter aften fandt mor saks og karton frem og lavede julepynt med dem. Det var rigtigt hyggeligt selv Viktor glemte at drille, og så pudsig ud med hans nissehue på sned. Da Ida lå i sengen tænkte hun på, at selv om julemanden var på ferie havde de nu alligevel haft en hyggelig 1 december. Hvorefter hun slumrede ind til lyden af fjernsynet inde i stuen ..

INTRO TIL JUL I LØKKELAND

Nisser i hele landet er i oprør!! Hvad sker der i Danmark?! Hvor har i danskere gjort at jeres julestemning? Hvorfor laver i reformer der skaber fattigdom? Hvorfor laver i reformer, som sætter folk fra hus og hjem? Hvordan kan man i at af verdens rigeste lande, finde på at gøre børn fattige ? Hvordan kan man i et af verdens rigeste lande acceptere at nogle af landets borgere bliver hjemløse ? Hvordan kan I få jer selv til at acceptere, at nogen bliver sat uden for fællesskabet? Hvorfor sætter i danskere flere tusinde børn og voksne ud i kulden?
Julen er hjerternes fest – hvor har I gjort af jeres – er de blevet iskolde? Menneskehjerter skal være varme og rummelige ligesom nissers. Når menneske-hjerter er varme, skaber man gode og ligeværdige vilkår for alle i samfundet
Vi nisser er ulykkelige over at se børn, som ikke kan få en god jul. Hvis det stod til os, var der jul hele året og ikke bare en måned. Vi er forbundet til børn, som tror på os, og nu må børnene lide under voksne politikere med iskolde julehjerter. Vi har talt med julemanden om problemet, og han har lovet at Lars Løkke og hans regering får kul i sokken juleaften !
Vi har i byer i landet, indrettet et busskur til en midlertidig familiebolig til en juleaften. Vi håber på, at i borgere i Danmark, på denne måde vil tænke på, at mens i står frysenede og ventende på en bus – at der er familier, som ikke har råd til en bolig og må bo på gaden. 13 procent flere danskere har ikke haft råd til husleje i disse måneder. Det tal kommer til at stige så endnu flere bliver hjemløse.
Vi ønsker alle danskere en rigtig glædelig jul og skal hilse fra julemanden og sige, at han er meget, meget skuffet over politikerne, som ikke har hverken julehjerte eller næstekærlighed med sig.

VENLIG HILSEN
NISSERNES BEFRIELSES FRONT.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *