Fænomenet Trump, kræfterne og politikken bag – Af Flemming Agri Jensen

Af Flemming Agri Jensen

Siden Trumps valg’sejr’ har det myldret med karakteristikker om manden: Klovn, nar, tåbe med en vulgær politik og erklæringer, der ikke kan føres ud i livet.

Intet kunne være mere forkert, end at dømme ham ude på forkant, som mange håber.

Trump er en despot, populist, folkeforfører og løgner, der har etableret sig grundigt i verdens mest magtfulde embede (militært og politisk set) med en regering, der ikke blot repræsenterer milliardærer og generaler – de er det også selv – og samtidig, og det er værst af alt, repræsenterer de en politisk fløj i USA, som vi måske indtil videre kun har set toppen af isbjerget af.

De er blevet båret ind i Det hvide hus af kredse i det absolut øverste og mest magtfulde monopolborgerskab, som ønsker et skift i den politiske retning.

Trumps og hans regerings mange dekreter i de første 10 dage ved magten understreger med al tydelighed, at kræfterne bag skal tages alvorligt. Befolkningerne verden over er tidligere blevet taget med bukserne nede grundet naivitet og forfejlede analyser

Nar eller despot

Det kom totalt bag på ’the danish establishment’, at Donald Trump blev valgt til USA’s præsident. Ingen fra det højere erhvervsliv, folketingspolitikere eller pressefolk fra de landsdækkende medier havde set det komme. Det var i sig selv en sensation, at han blev kåret som republikanernes kandidat. Den tidligere danske statsminister og generalsekretær for NATO erklærede i sensommeren, at Trump ville forårsage ustabilitet i Verden med grufulde konsekvenser. Kort efter Trumps sejr erklærede samme krigsforbryder og løgner, at Trump ville kunne stabilisere modsætningerne mellem klodens store lande. Tag den!

Det mest groteske er, at bedømmelsen af Trump som værende gal og nærmest sindssyg fortsætter uanfægtet. Holger K. Nielsen karakteriserede ham som ”skør” i Go’ Morgen Danmark en lille uges tid efter Trumps indsættelse; – altså efter Trump blandt andet havde dekreteret stop for ’Obamacare’ og opsagt TTP-aftalerne.

På selve valgnatten – eller rettere døgnet derefter – fandt den globale herskende klasse ganske den rette mine, der måtte passe sig. Jorden rundt erklærede man respekt og accept for resultatet af det amerikanske folks vilje. Der kunne ret beset også have været rejst en debat om, hvorvidt demokratiets sande vogter og politibetjent i virkeligheden har demokrati set i lyset af, at flertallet i befolkningen igen var blevet stemt ude af et totalt udemokratisk valgmandssystem.

Lederne tilpassede sig resultatet for at behage verdens mægtigste mand – eller embede. Langt hovedparten hældte med diplomatiske udsagn til nogle spage vendinger, hvori de gjorde sig forhåbninger om, at han måske alligevel ikke – når alt kom til alt – ville føre en protektionistisk politik, bygge en mur til Mexico, kræve langt større betalinger af NATO-lande og nok slet ikke dæmpe krigen mod Rusland osv. osv.

Man gjorde regning uden vært, fordi man stadig ikke forstod og stadig ikke har forstået baggrunden for valget af Trump.

Det er jo ikke tumpen Trump, der er blevet valgt på baggrund af hans ekstremt mandschauvinistiske udtalelser gennem årtier – endsige hans behandling af kvindekønnet i praksis, eller ytringer og opførsler, der har været endnu værre. Han er blevet båret frem af mægtige kræfter i USA, som kræver en anden retning end Obamaadministrationen, der ellers med rette kan erklæres for dybt sort og reaktionært – sandsynligvis det mest voldelige præsidentembede, USA nogensinde har haft.

Den del af USA’s borgerskab, som kræver en ny kurs, har ikke haft nogle problemer med Obamas voldelige undertrykkelse af andre nationer og befolkninger, hvorfor de sandsynligvis i endnu større grad vil fortsætte. America first vil frigøre sig fra forpligtelser til handelsaftaler til fordel for den hjemlige kapitalistklasse, samt sætte spørgsmål ved fordelingen af imperialismens fordeling af rovet.

Denne fraktion af det amerikanske borgerskab stod med millioner og atter millioner af $ bag Trump, som den tyske rustningsindustri stod bag og fik valgt Hitler. Trump benytter i øvrigt den samme retorik som den lille mands (middelklassen) beskytter og benægter fakta, ligesom løgne bliver bragt til torvs i et hurtigere tempo end Goebbels kunne formå.

Når det er sagt – og det er uhyggelig retorik, og ligeså stygge og reaktionære løgne som andre præsidenter i de sidste årtier (blot mere åbenlyse) – så er det forkert, at erklære Trump for nazist. Det vil være ligeså forkert, dum og farligt, som at betragte ham som ’skør’.

Politisk kursændring

Efter en pauver indsættelsesfest, hvor Trump – bakket op af sin regering og talsmænd – måtte ty til åbenlys løgn for ikke at stå afklædt, tog det ham ikke mange timer, før han havde dekreteret ’Obamacare’ exit. (Lad mig benytte lejligheden til at fastslå, at Trumps mange dekreter ikke er ny stil i USA. Det er helt normal praksis, som alle præsidenter har gjort brug af).

Med dekretet opfyldte han prompte det første af hans mange valgløfter. Samtidig brast mange forhåbninger, idet masser af mennesker håbede på, at hans løfter kun var ord.

Dagen efter satte han en tyk streg under et andet løfte, som også er indeholdt i hans bebudelse om America First: Handelsaftalen (TTP) blev afblæst, og det europæiske borgerskab kunne med god grund frygte, at TTIP vil lide samme skæbne. Det er endnu uvist. Det er til gengæld ikke uvist, at Trumps nye establishment gennemfører protektionisme – med hård hånd, hvilket har en afsmittende effekt på USA’s sikkerhedspolitik – læs: militære engagementer.

Protektionismen eller isolationismen er for mange amerikanske arbejdere creme i øregangene, fordi det er forbundet med flere arbejdspladser – ifølge Trumps retorik. Det er imidlertid overhovedet ikke sikkert, da masser af faktorer, som Trump ikke kan styre spiller ind. Det er imidlertid en kendsgerning, at Trump har fået en åben scene at spille på, der består af langt størstedelen af Midtvesten, hvor ’nedlagte fabrikker står som gravstene på en kirkegård’. Hans eget udtryk. Obama har nemlig efterladt et fattigt USA, som ligger lysår fra hans retorik: Yes, we can!

Vi kan med sikkerhed forvente, at Trump vil forkæle monopolborgerskabet, hvilket millioner håber på vil kaste arbejdspladser af sig. Han har i hvert fald tænkt sig at genåbne mineindustrien, hvilket natur nødvendigt vil skabe nogle flere arbejdspladser.

Protektionisme betyder nu ikke, at Trumps USA vil afskrive handel med andre lande. Det skal ’blot’ være på USA’s præmisser i endnu højere grad. De bilaterale aftaler, som Trump og Theresa May har lagt op til, får vi at se betydeligt mere til. For May og Storbritannien – set i lyset af Brexit – er Trumps handelspolitik virkelig en redningsplanke. For EU det modsatte. Det samme gælder for de genoptagne forbindelse mellem GB og Erdogans Tyrkiet.

Det globale billede er minsandten ved at omgå nogle forandringer. Den angelsaksiske del trækker tættere sammen, Trump nedtoner – tilsyneladende – fjendebilledet af Rusland; mens han rasler med det militære isenkram overfor Kina i protest mod Kinas kunstige øer i det sydkinesiske hav. Han billiger bestemt heller ikke Kinas fordele ved deres indbyrdes handelssamkvem. Kina har foreløbig fået den kolde skulder. Gamle alliancer kan smuldre og nye kan opstå. I kølvandet på dette vil internationale modsætninger mellem stormagterne med al sandsynlighed skærpes.

Mens det står stadig klarere, at løftet om en mur til Mexico bliver en realitet, så er det mere uvist, hvordan Trump vil tvinge Mexico til at betale for den? Alle bør opfordres til at se billeder af den: Højden, længden og kompaktheden er slående. Der vil kun være få strækninger på grænsen mellem Mexico og staten Texas, hvor den er erstattet af trådhegn – ellers strækker den sig fra Stillehavet til det Caribiske øhav! Den er ufattelig.

I søndags blev det så klart, at det ikke kun er mexicanere, der udelukkes fra Guds eget land: Befolkningerne i 7 navngivne – fortrinsvis muslimske – nationer er blevet forbudt indrejse i USA. Det er mig bekendt ikke set tidligere i verdenshistorien.

Hvad Trump ikke lovede

Under valgkampen fik vi en mindre mundsmag af, hvad vi kunne forvente af ham. Masser af beskyldninger landede på forsiden og i TV’s bedste sendetid. Hvad der var sandt eller usandt var ikke til at gennemskue – og fra mit lille udsigtssted, ved jeg det slet ikke; men han benægtede det meste og erklærede, at det var det pure opspind. Det er muligt?

Hans og hans establishments åbenlyse løgne efter hans tiltræden er imidlertid en anden sag. Hvorvidt det er korrekt, at Rusland har videregivet oplysninger om et besøg af Trump i Moskva, som implicerede prostituerede, er slet ikke til at sige; men det er en kendsgerning, at Trump frøs reporteren – fra den angivne nyhedskilde – ud af pressemødet.

Nu er det i sig selv jo ikke en sensation, at ikke hele pressen er til stede, når USA’s præsident holder pressemøde; men det er usædvanligt, at ’skære’ dem væk på selve mødet. Episoden indikerer, at Trump meget let kunne finde på at stramme grebet om den i forvejen yderst lille pressefrihed i ’staterne’.

Der kan skjule sig frygteligt meget i den nye administration; men sig ikke, at vi ikke var advaret.

I modsat fald er det vores blåøjede godtroenhed, der ikke har villet erkende virkeligheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *