EU-japartier starter valgkamp om retsundtagelsen

EU_ja_partier

 Af Franz

Bag lukkede døre og med ganske kort høringsfrist til udvalgte uvildige parter har regeringen og EU-partierne i Folketinget gennemført en såkaldt analyse af hvilke delområder af EUs rets-polititiske område, de synes at Danmark skal tilslutte sig. 

Det vil sige – de er faktisk enige om at Danmark burde sløjfe retsundtagelsen helt og aldeles, men de har fundet en anden og mere diplomatisk måde at servere en ny omafstemning på.

Nemlig som en slags À la carte, opt-in model eller “tilvalgsordning” – alle fællesbetegnelse for en ordning hvor undtagelsen som sådan sløjfes og man til gengæld giver Folketingets flertal af EU-partier håndsret over hvor store lunser af EUs retssamarbejde Danmark skal gå med i.

I 2003 var der også flertal i folketinget for at afskaffe undtagelsen, men det blev pakket ned igen, da  EU begyndte at rumle med forfatningstraktaten. Der i mellemtiden er vedtaget uden dansk folkeafstemning bl.a. pga. de danske undtagelser!

Regel nr. 1: Når først man har givet Folketinget mandat til at bestemme bliver befolkningen ikke spurgt igen.

Regel nr. 2: Når ført et politisk beslutningsområde er overført til EU så kommer det først tilbage den dag Danmark forlader Unionen eller skidtet braser sammen.

Aftalen om at holde en folkeafstemning kaldes manipulerende for Aftale om Danmark i Europol.

Det handler afstemningen slet ikke om! Det er at starte en skræmmekampagne på et falsk grundlag.

Danmark kan indgå en bilateral aftale om fortsat at deltage i europol. Og det vil være en langt bedre ordning end at opgive retsundtagelsen og desuden tilgodese Grønland og Færøerne.

Aftalen om hvilke områder Danmark kommer til at tilslutte sig i første omgang kaldes Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender. Og starter med at følgende optakt til valgkampen:

“De kriminelle skal vide, at Danmark ikke er et fristed for organiserede bander, terror, menneskehandel og børnepornografi. Omrejsende indbrudstyve skal bekæmpes effektivt. Politiet og anklagemyndigheden skal have bedre muligheder for at efterforske og sikre beviser. Og et polititilhold – f.eks. over for en voldelig eks-kæreste – skal give beskyttelse ikke kun i Danmark, men også i de andre EU-lande.

Også familiernes tryghed skal styrkes. I dag bliver flere og flere danske borgere gift og får børn på tværs af Europas grænser. Vi vil deltage i EU-samarbejdet mod børnebortførelser. Vi vil gennem EU-samarbejdet om forældreansvar sikre, at danske afgørelser om forældremyndighed og samvær også gælder i de andre EU-lande. Og vi vil gøre det mere trygt for danskere, der arver f.eks. et hus eller værdipapirer i en anden medlemsstat.Det skal også være lettere for borgerne og virksomhederne, når de handler på tværs af grænserne. Når en kunde eller leverandør går konkurs i et andet EU-land, når regningerne ikke bliver betalt, eller når krav skal inddrives. I alle de tilfælde skal danske borgere have mindst lige så gode vilkår som alle andre i Europa, og danske virksomheder skal sikres fair og lige konkurrencevilkår i Europa.” (…)

Beklager det lange citat, men blot for at du ikke er i tvivl om at der er tale om en gang valgkamp og ikke en tilbundsgående juridisk analyse, der kommer frem med de nødvendige detaljer og baggrund for den aftale som Regeringen har indgået med Folketingets EU partier.

Som nævnt har regeringen ladet udføre et analysearbejde af alle de mange EU-retsagter som retsundtagelsen efterhånden omfatter efter mere end 20 år.

Men regeringen har endnu ikke offentliggjort denne analyse, og den har heller ikke i aftalen beskrevet nærmere hvilke økonomiske omkostninger, der er forbundet med at ophæve undtagelsen.

Den har heller ikke en nærmere gennemgang af hvilken følgelovgivningen der bliver nødvendig at gennemføre.

Og den har slet ikke tænkt sig at beskrive hvad der skal ske når EU med jævne mellemrum udvider eksisterende retsagter, eller gennem EU domstolen udvider fortolkningen af lovgivningen.

Og sidst, men ikke mindst har den ikke beskrevet hvad der skal ske når der kommer nye retsakter til, som EU allerede har i støbeskeen, områder der handler om at oprette et overnationalt justitsvæsen og politikorps.

Hvornår folkeafstemningen kommer er stadig åbent, og derfor kan man heller ikke forvente at regeringen vil åbne for tildeling af midler folkeoplysning så valgkampen kører for fuldt blus uden en krone til kritiske røster.

Se Folkebevægelsen samling af argumenter her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.