Nej_til_neoliberalisme_banner

Flueben vigtigere end mennesker: Kommuner tolker sociale love med lommeregner

Moralske skøn, regnedrengs-sagsbehandling og vilkårlighed har erstattet retssikkerhed i det sociale system. I dag er forrige århundredes storbonde-sognerådsformand, der sad på sognets pengekasse, afløst af anonyme forvaltnings New Public Management- damer på stiletter. Resultatet er det samme.

Vi er tilbage til omkring 1900-tallet, hvor kun de værdige syge og de værdige fattige kan modtage offentlig hjælp og arbejde for den. De uværdige må klare sig selv.
Det er der mange tusinde mennesker i dagens Danmark, der kan fortælle om. Hvis det var dem, der fortalte historien  og ikke en selvfed selfie-statsminister og en oppositionsleder, der skærer ned på 1. klasse.

Du er for tyk til sygedagpenge
I Skive Kommune fik en tidligere social- og sundhedshjælper, der ellers har fået anerkendt sin diskusprolaps som arbejdsskade, ikke forlænget sygedagpengene med den begrundelse, at hun var for overvægtig.
Hun skulle selv tabe sig til et ’normalt’  BMI  – Hvem der så bestemmer, hvad der er normalt eller hvad det lige siger om hendes situation ?
FOA oplyser, at de alene har kendskab til 40 lignende sager landet over. Kommunerne benytter sig af en bestemmelse i lovgivningen, der siger, at der ikke kan træffes afgørelse om ret til revalidering, fleksjob eller førtidspension, hvis der  forsat er behandlingsmuligheder – og så kan kommunen opfinde vægttab som gyldig behandlingsform.
Kommunerne bruger sygedagpengeloven mod de syge. Der kræves blot, at der kan sættes flueben ved, at den ydre procedure er overholdt. Der er afholdt de krævede antal samtaler, foretaget det krævede antal vurderinger, overskridelse af tidsfrister er dokumenteret osv.osv. I ovenstående eksempel slap kommunen afsted med, efter en ankesag, at fastholde sin amoralske beslutning og blot beklage at vægttab kom til at fremstå som eneste behandlingsform. Der skulle have stået vægttab og træning. Så kom det flueben på plads.

Princippet om det individuelle skøn af den enkeltes behov er længe blevet brugt til at dække over de store sociale nedskæringer. Det er en nyliberal floskel som politikere og erhvervsledere gerne slynger om sig i den offentlige debat. De samme folk som bliver forgyldt på det offentlige regning og aldrig kommer til at mangle økonomisk eller anden hjælp.  Det såkaldt individuelle skøn skal samtidig dække over, at principper som social retssikkerhed og kollektiv social sikring af den enkelte er skåret væk i ’EU-dansk’ sociallovgivning.

Vilkårlig retsikkerhed for kræftramte

Fornylig viste en undersøgelse, at der er forskel på hvordan samme behov hos kræftsyge vurderes forskelligt fra kommune til kommune. I en phd-afhandling fra Aalborg Universitet af Bjarne Rose Hjortbak, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. hedder det:  – ” Det samme rehabiliteringsbehov vurderes ofte vidt forskelligt. Det tilbud borgeren får og den hjælp, der bliver stillet til rådighed, afgøres i høj grad af de normer og det fokus, der er i den enkelte afdeling i kommunen. Hertil kommer, at den enkelte medarbejders personlige normer også spiller en væsentlig rolle.”
. 
I lovgivningen er der kun fokus på, om kommunen har overholdt de ydre procedurer i vurderingen af rehabiliteringsbehovet: Har kommunen inddraget borgeren i belysningen af situationen, har borgeren fået en skriftlig afgørelse osv. Til gengæld er der ingen opmærksomhed på det skøn, der afgør, hvorfor en borger ikke kan få tilkendt et rehabiliteringsforløb. Det er derfor i meget vidt omfang op til den enkelte kommune, hvordan de fortolker borgerens behov for rehabilitering, afslutter Bjarne Rose Hjortbak.

New Public management – kontrol og styring oppefra – af både borgere og ansatte. beslutningen fjernet fra dem der arbejder til særlige visitatorer – målbare fluebens kontrolsystemmer    – markedsmekanismer budgetterne afgører – de ansvarlige ikke længere synlige – må sige fra blive synlige

En norm, der vejer tungt i kommunernes sagsbehandling, er tallene på den røde bundlinje. De bestemmer borgernes behov og ikke omvendt.