30.000 flere nyttejob som integration

SD_krav til indvandrere Valgkamp – hvem kan køre mest højre om?

 Af Dorte Grenaa

Socialdemokratiet og Helle Thorning har trukket flygtninge-indvandrerkortet i valgkampen. Regeringen spillede ud med en ny integrationspakke ”Alle skal bidrage – flygtninge og indvandrere skal arbejde…”.

Der skal hentes stemmer på højlydt snak om det store fællesskab de nytilkomne ikke skal prøve at snyde sig fra. Blå blok returnerede prompte med at køre endnu længere højre om: Flygtninge og asylansøgere skal ikke bare arbejde for deres ophold, de skal arbejde og leve for en endnu lavere ydelse. Hvem kan spille mest på fremmedfrygt og strengere krav?

Ser man på Integrationspakken er der meget der ligner sygedagpenge- og kontanthjælpsreformen. Hele grundtanken om at asylmodtagere, flygtninge og indvandrere heller ikke gider arbejde, men vil leve i sus og dus på offentlige ydelser er nøjagtigt den samme. Integrationspakken, som den kaldes har 3 hovedelementer. Asylansøgere, flygtninge og indvandrere skal sendes ud i nyttejob o.lign. Danskundervisningen skal skæres ned, uden at kravene sænkes. Og kommunerne skal køre udgifter til flygtninge-indvandrere efter nyliberale markedsøkonomiske principper og ikke efter demokratiske humane behov.

Billig arbejdskraft
Regeringen vil sende 30.000 asylansøgere, flygtninge, familiesammenførte og indvandrere i arbejde. Kender regeringen 30.000 ledige job som ingen andre har hørt om? Vil de skabe 30.000 nye arbejdspladser? Nej. Det er ikke job med overenskomstmæssig løn og pension de mener.

5.000 flygtninge og asylansøgere og 25.000 herboende indvandrere skal i ”nyttejob” i løbet af 2 år ifølge regeringens nye ”integrationspakke”.

Asylansøgere og flygtninge, der kommer med gode uddannelser fra den højere middelklasse i deres hjemland, skal hurtigt igennem systemet. IT- ingenøren, og tandlægen skal lettere kunne få både arbejde og permanent opholdstilladelse. De skal i arbejde med løn og pension. Mens de der kommer fra lavere klasser, ofte uden uddannelse skal bruges i den statsautoriserede sociale dumpning som løntrykkere og billig arbejdskraft i ”nyttejobs” og diverse virksomhedsordninger.

Hvis det var tidsbegrænsede ordninger, der resulterede i ordinære job på overenskomstmæssige vilkår, så folk kunne forsørge sig selv og leve i tryghed, kunne det være godt. Men desværre.

Asylansøgere og flygtninge skal arbejde for deres offentlige ydelse på samme måde som kontanthjælpsmodtagere skal det. Som tusinder fra de sociale modstandsbevægelser dagligt kan rapportere kræver det et ualmindeligt godt helbred, overskud og kræfter, et godt netværk og deltaljeret kendskab til lovgivning og cirkulærer at overleve i det system. Det er lige præcis det asylansøgere og flygtninge ikke har. De er flygtet fra krig, tortur og etnisk udrensning. De kender ikke sproget, kulturen eller samfundet. Og de har endnu mindre retssikkerhed end socialt udsatte.

Kun den der intet kender til, hvordan det danske sociale tvangsarbejdssystem fungerer, når man har mistet arbejde, dagpenge, helbred, er blevet udstød eller aldrig er kommet ind på arbejdsmarkedet – kun dem der aldrig har oplevet, at deres forsatte hverdag og eksistens afhang af en sagsbehandlers dom, tror på regeringens ord om, at asylansøgere og flygtninge vil få den nødvendige hjælp til at klare sig igennem.

Allerede nu får kommunerne frit lejde til ikke at give den hjælp til udsatte unge, som de ifølge kontanthjælpsreformen har lovpligt til at give. Ankestyrelsen flyder over med klager og justitsminister Mette Frederiksen trækker på skuldrene af konsekvenserne af de reformer hun som beskæftigelsesminister fik indført. Samme justitsminister skal sikre asylansøgere og flygtninges lovmæssige rettigheder.

Samme krav men ringere undervisning
Kommunerne skal fremover kombinere nyttejob og danskundervisning, gerne på virksomheden selv. Man lærer nu sproget bedst hen over madpakken, som økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard arrogant udtrykte det. Til gengæld ændres der ikke på kravene ved danskprøver.

Den offentlige kommunale danskundervisning, der inkluderede faglærere indenfor forskellige erhvervsområder er for længst blevet nedlagt.

I stedet er danskundervisningen af flygtninge og indvandrere i de seneste år blevet udsat for udlicitering i en række kommuner. Det har betydet et voldsomt pres på udgiften og dermed kvaliteten. I Aarhus blev undervisningen f.eks. beskåret med 30 % ved den seneste udlicitering, nu hvor firmaer skal tjene penge på undervisning af flygtninge.

I Odense demonstrerede Uddannelsesforbundet i marts måned i år mod udlicitering af undervisningen til firmaer, der nægter at lave overenskomst.

ingen danskundervisning uden OK_uddannelsesforbundet
Markedsøkonomi frem for behov
Med den nye integrationspakke vil kommunernes tilskud pr. bestået danskprøve blive halveret. I stedet vil de blive økonomisk præmieret for at få flest mulige i ”nyttejob” og virksomhedspraktik Dermed bliver der skruet endnu en tand på den nyliberalistiske markedsmekanisme, der betyder at det er økonomien der er styrende og afgørende for den indsats der laves.

I stedet for at tage udgangspunkt i de menneskelige behov og den faglige viden og erfaring der findes. Integrationspakken kalder det ”fælles mål for job og uddannelse”, men reelt er det bare tale om centralistisk topstyring for at gennemtvinge regeringens spareplan og erhvervslivets behov. Statens refusionspolitik overfor kommunerne er et led i at sikre at gennemførelsen sker uden diskussion om hvad der egentlig kunne og burde gøres.

Nyttejob og ulønnede virksomhedspraktikordninger er en rigtig god forretning for den arbejdsgiver, der får gratis arbejdskraft. Når man så som kommunal arbejdsgiver yderligere kan spare lønkroner ved omdanne regulære job i f.eks. vej og park, daginstitutioner og plejehjem til nyttejob, så synes det at være dobbelt godt. Kommunen sparer lønkroner og får arbejdet udført alligevel og modtager større refusion fra staten.

Regeringen vil bruge nogle hundrede millioner kroner de to første år til jobcentre og sagsbehandling. Derefter forventes den nye reform af integrationsindsatsen, som det reelt er, at have betalt sig selv hjem med de indbyggede besparelser. Ligesom de øvrige nedskæringsreformer vi har set. Bag det hele ligger arbejdsgivernes og EUs krav om at bruge de sociale ydelser til at presse lønnen på arbejdsmarkedet helt i bund.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.