Bojak præsentation

 

Freden overfaldt mig 11. september 2001 da jeg ligesom millioner andre så det andet fly ramme WTC-sydtårnet. Jeg vidste instinktivt at dette var et vendepunkt – symbolsk kan man sige at hér skiftede årtusindet for alvor. Og hvis ikke hyklerne og krigsherrerne sku løbe med det hele var det NU vi sku rykke. Nu hvor blodet var pumpet op qua den utrolige terrorhandling. Kampen mod Imperiet, der ville bruge katastrofen til at forfølge DERES planer om større kontrol med undersåtterne. Hvilket jo også skete straks med Patriot Act. Og i Danmark med terrorlovene.

Og hykleriet om terrorkrigens ’nødvendighed’, seriøst(!!) Jeg ku slet ikke ha det.

Jeg har ’altid’ været venstreorienteret fra jeg i starten af 70’erne blev politiseret gennem afstemningen i 72 om tilslutningen til EF. Da gik jeg i 2.mx på Helsingør Gymnasium. Det var et hidsigt emne i klassen.

Mange år gik med rejser, ensomhed, kærester, boligkamp, buskørsel, kor, koner og børn, og som vedvarende kværulant overfor hykleri, respektløshed, magtens løgne, uhæderlighed etc.

Jeg er født ’udenfor boksen’. Jeg er autodidakt og intellektuel. Jeg er socialliberal, opvokset med retsstats-aner. Min morfar var tæt på at komme i Folketinget engang i 60’erne da forestillingen om jorden som fælleseje havde et vist tag i folket. Sådan sku det ikke gå ved vi nu og Retsforbundet er ikke noget man mere hører om.

11. sep. 01 vågnede jeg og indså at handling var mere end kværulantiske filosofiske debatindlæg. Således kom jeg til en dag i min iver at starte FredsVagten ved Christiansborg. Det kan læses i en bog jeg skrev til vores 10-års runding i oktober 2011 om FredsVagtens første to år.

Jeg har aldrig kunnet indfinde mig i politiske organisationer aka partier. Det er som om jeg har svært ved at acceptere de intrigante spil (uærlige) om magten. Eller – jeg er selv meget beskeden (det er en meget lang lommepsykologisk udredning, som jeg vil spare jer for her :-), meget beskeden og fej og foragten ligger lige til højrebenet, så jeg kan ikke indordne mig under nogen der ikke er klogere end mig, men har bedre albuer. Det er vel en slags misundelse, men sådan er det i al fald. Var kortvarigt medlem af De Grønne i start-80’erne men så var der en ’drage’, hende gad jeg ikke. Jeg fik dog 4 år som lægdommer ud af det; nyttig lærdom.

Og dog er det spørgsmålet om magten.

Mit første indlæg her på bloggen handlede om sandheden. Og for mig er sandheden vigtigere end magten, eller sagt på en anden måde; sandheden bør være magtens grundlag. Oplysning er demokratiets fundament. Jeg har qua FredsVagten selv snuset til magten og mærket at jeg bryder mig ikke om lugten (igen en hyldemeter lommefilosofi)

Som jeg således opfatter det er det selve MAGTEN vi er oppe imod. Magten er et uundgåeligt fænomen, den er alle vegne i det små; vi har magt over vore børn, over os selv og vores færden (… selv om denne i terrordiskursens tid er truet) Direktøren har magt over os. Buskene kæmper om lyset i hegnet.

Magten er som skvalderkålen, lader vi den gro dominerer den. Den skal holdes nede men kan ikke udryddes. For mig at se oplever vi nu en udvikling hvor magtkoncentrationen i skyggen af 9/11 samles hos en kreds af oligarker… hvor vi IKKE holder skvalderkålen nede.

Det blev mit projekt efter 11. september, at påvise det helt tydelige og oplagte; at nu kørte MAGTEN med klatten.

Således mødte jeg Troels, Dorte, Klaus m.fl og fandt et fællesskab i kritikken af den moderne afdrift med disse ’pariaer’ (?) på venstrefløjen. De kompromisløse (?), jeg skal ikke vove mig for langt ud i interne politiske uenigheder i holdninger og metoder, det har jeg aldrig kunnet gennemskue da det altid er så pakket ind retorik som jeg ikke har ramme til at forstå. Men jeg konstaterede at det primært var de nævnte der fra venstrefløjen gik ind på FredsVagtens idé og deltog aktivt med at få den op at stå.

FredsVagten eksisterer jo endnu efter 12½ år ~ 4565 dage, og jeg er som bagmand og talsmand uendeligt taknemmelig for alle gode folk som har holdt projektet i live gennem trange tider (altid trange tider)

Der skete jo det at denne ukoordinerede indsats blev til en politisk strøm uden fortilfælde. FredsVagten står til klar optagelse i Guiness… det betyder at jeg nu vil berige denne kpnet-blog med uforbeholdne bagmands-kommentarer som ikke er klappet af og måske ikke altid politisk korrekte. Men forhåbentlig ærlige.

Tak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *