Alle indlæg af Freddy Wedel

Typograf, folkeskolelærer, cand. pæd. og nu pensionist

Sommer igen

flygtninge_Wedel
Af Freddy Wedel

Så er vi inde i den skønne tid med forår og sommer. Det har netop været Grundlovsdag her i det fredelige Danmark. Regeringspartierne lovsynger vores frihedsrettigheder og retten til at bevæge os frit hvorhen vi ønsker det.

For et par uger siden faldt en flyvemaskine ned et sted i Middelhavet, i denne maskine var der omkring 100 vestlige passagerer, de fleste med deres ferierejsebagage omhyggeligt anbragt i flyets bagagerum, mens de fik serveret selskabets udbud af udsøgte mad og drikke. Men flyvemaskinen faldt altså ned, og straks eksploderede samtlige nyhedsmediet for at fortælle os om den forfærdelige ulykke. Læs videre Sommer igen

Nyanmeldelse af en gammel russisk roman af Tolstoj

tolstoj

Af Freddy Wedel

Jeg har lige læst en bog. En gammel en som jeg fandt på et loppemarked. Den var i tre bind og var et så godt som ukendt værk af en meget kendt forfatter. ”Opstandelse” hedder den og den er skrevet af selveste Leo Tolstoj, forfatteren til ”Krig og Fred” og århundredes kærlighedsroman ”Anna Karenina”. Læs videre Nyanmeldelse af en gammel russisk roman af Tolstoj

Den sidste slutspurt

Danskerne skal den 3. december 2015 stemme om Danmarks rolle i EUs rets-samarbejde , og om hvorvidt retsforbeholdet skal erstattes med en såkaldt tilvalgs-ordning. Så det er enten Ja eller Nej. Her ses valgplakater i Aalborg-området tirsdag. Her en Nej plakat fra Folkebevægelsen mod EU - samtidig en politibil med udrykning

Af Freddy Wedel

Tiden nærmer sig hastigt. Lige straks er det den afgørende tredje december hvor vi skal træffe en vigtig afgørelse der har stor indflydelse på vort lands fremtid. Vi ønsker internationalt samarbejde, men ikke på kapitalismens betingelse, for det bliver det nemlig automatisk med et ja. Vi får endnu mere union og endnu mere kapitalisme. Læs videre Den sidste slutspurt

Kan lægeløftet gradbøjes?

asyl

Danske læger nægter at undersøge flygtninge

Af Freddy Wedel

I 2003 skrev historikeren Kirsten Lylloff i en afhandling i Historisk Tidsskrift. Hun pegede på, at en hel del af landets læger nægtede at undersøge og behandle de flygtninge, der på grund af Anden Verdenskrig var endt i lejrer i Danmark. Der var åbenbart forskel på mennesker den gang.

Det er der også i dag. Læs videre Kan lægeløftet gradbøjes?

Tisseregler på plejehjem

tisseregler_plejehjemMargretecentret:
Fint ser det ud – men nedskæringer dikterer tisning på kommando


Af Freddy Wedel

På Lolland ligger der et plejehjem der hedder Margretecentret, et offentligt og kommunalt plejehjem. Det er et plejehjem med orden i tingene. Man går i seng til tiden, man står op til tiden, man spiser til tiden – og så videre og så videre.

Nu har man indført en ny regel – tissereglen! På et opslag på døren står hver enkelt beboers navn med det nøjagtige tidspunkt for hvornår de må tisse. Hver beboer har fire tissetider i døgnet. Læs videre Tisseregler på plejehjem

Arbejderlitteratur – hvad er det?

 

18 maj 1993 Jørgen Buch
Af  Freddy Wedel

“Forfattere og kunstnere er partiets hjælpere i den kommunistiske opdragelse af vore mænd og kvinder” (Enver Hoxha)

Hvad er arbejderlitteratur? Litteratur der er skrevet for arbejdere eller af arbejdere. For nogle år siden udsendte arbejderforlaget (socialdemokratisk) et par novelle antologier de kaldte ”Arbejdsliv” under redaktion af John Chr. Jørgensen. Fælles for alle disse novelle var, at de var skrevet af forfattere der havde deres daglige udkommende ved drejebænken, på stilladset, i taxaen eller bybussen. Kort sagt, de hørte alle til det hårdt arbejdende folk, der i hvert fald ikke havde finkulturen som hovedbeskæftigelse. Arbejderlitteratur skrevet af arbejdere, der sikkert heller ikke havde himmelstormende planer om at blive meget mere.
Læs videre Arbejderlitteratur – hvad er det?

Er vold nødvendig?

ulrike_meinhofFor nogle dage siden viste Danmarks Radios Kulturkanal en halvdokumentarisk tysk film om Baarder-Meinhof gruppen, der under navnet ”Rote Armee Fraktion var aktiv i det daværende Vesttyskland fra omkring 1970’erne til ind i 90’erne.  Især gruppens to kendteste hovedpersoner, Andreas Baarder og Ulrikke Meinhof rejste spørgsmålet om nødvendigheden af anvendelse af vold som et politisk våben.

Filmen er for så vidt ganske udmærket, selv om den ikke kommer med noget klar og afgørende svar på spørgsmålet, men antyder i slutscenen, at de to hovedpersoner, da afslutningen var uundgåelig, valgte selvmordets martyrium, selv om dette aldrig er historisk dokumenteret. Flere forhold tyder derimod på, at flere af de fængslede gruppemedlemmer rent faktisk blev myrdet. Men selvom filmens har antydning af vestlig propaganda, er værd den værd at se, og man sidder tilbage med et ønske om, at flere havde set den – den var nemlig puttet væk på en meget lidt set kanal i den bedste sendetid med topunderholdning på alle ti tangenter. Læs videre Er vold nødvendig?