
Af Nadja Jensen
I går blev jeg så vred og ked af det og frustreret. Jeg er så pissetræt af det her Corona. Altså, virussen er selvfølgelig mega træls og det skaber en frygt fordi man ikke kender den. Men det slog mig at jeg faktisk er langt mere bange for al det andet. Uvisheden. Ingen ved om de er købt eller solgt. Må jeg kramme mine forældre til juni? Må jeg ses med mine venner?
Utrygheden og uvisheden om “tiden bagefter”. Vores endnu mere udsultede velfærdssystem, vores endnu større arbejdsløshed, stigningen af antal med psykiske lidelser, hele ideen om at sætte vores lid til andre mennesker – Søren og Mette der følger trop med resten af Europa og ikke hører på WHO’s anbefalinger fordi “vi ved nok bedre”.