
Af Poul Andersen
I det meste af mit relativt lange liv har jeg, stort set altid, boet i almennyttigt boligbyggeri. Som barn, i et boligområde i Husum, bestående af ca. 400 murstens rækkehuse indeholdende 3 værelser, stue, køkken- og en kælder. Dengang skulle man have mindst 3 børn for at være berettiget til at få sådan en lejlighed.
Klart nok var det således ikke legekammerater det skortede på.
Opvarmning foregik ved hjælp, af kakkelovn og petrolium. Der var ikke varmt vand i hanerne og maden blev lavet på 2 gasblus.