Udtalelse fra de marxistisk-leninistiske partier i Latinamerika (uddrag)

Ecuador juli 2012

De marxistisk-leninistiske kommunistiske partier i Latinamerika har mødtes for at drøfte en række spørgsmål, i særdeleshed for at følge op på situationen i vores respektive lande og på internationalt plan, og for at definere de opgaver, som udspringer af mødet.

Efter meningsudvekslinger og diskussioner er vi kommet til følgende konklusioner:


Det kapitalistiske systems krise fortsætter og vil blive forværret til trods for alle de forholdsregler, som regeringerne, der står i finanskapitalens og de imperialistiske monopolers tjeneste, foretager for at undgå det.

De fortsætter med at gennemføre foranstaltninger, der berører arbejderklassen, de arbejdende masser og folkene i almindelighed.

Således skærer de bestandig ned på lønningerne og gør dem knappere, gennemfører massive fyringsrunder i private virksomheder og offentlige institutioner, reducerer fratrædelsesordninger og pensioner, beskærer budgetterne til uddannelse, sundhed og tryghed og andre serviceområder for arbejderklassen og folket i almindelighed; samtidig hæver de skatter på varer og forbrugsydelser for det store flertal, alt sammen for at få penge til at betale nationalgælden og for at redde de private banker fra at gå fallit, som de har foræret milliarder af dollars og euro, taget fra arbejderklassen og folkene.

Siden 2008 har der været afholdt topmøder for regerings- og statscheferne for at øge væksten, skabe job og komme ud af krisen.
Men på trods af de indgåede aftaler og de pengesummer, som de private banker har fået til rådighed, er den forventede vækst ikke blevet til noget, og endnu flere selskaber og banker erklæres bankerot.

Regeringerne i finanskapitalens og de imperialistiske monopolers tjeneste er vedholdende i deres bestræbelser for at lade arbejderklassen og folkene betale for krisen.

I deres iver for at undslippe krisen leder finanskapitalen og monopolerne efter nye kilder til kapitalakkumulation, og vi må her pege på, at de fleste af regeringerne i Latinamerika og Caribien holder udsalg med en anti-national og anti-folkelig holdning, som overdrager mine- og naturressourcer af enhver art til udenlandske selskaber.

Ud over at dræne folkets ressourcer har disse udsalg en alvorlig indvirkning på miljøet og de samfund, de finder sted i, og giver dermed endnu en impuls til folkelig vrede og oprør.

Arbejderklassen, det arbejdende folk, ungdommen og folkene accepterer ikke denne politik fra regeringerne. På alle kontinenter udvikler arbejdernes og i almindelighed folkenes kampe sig og antager blandt andet form af strejker, demonstrationer i gaderne og besættelser af bygninger.

---

Vi understregede, at sammen med den økonomiske krise og dens konsekvenser er der i vores lande repressive tendenser hos regeringerne til at kriminalisere protester.

Man anklager og fængsler tilmed de folkelige og revolutionære fagforenings-, uddannelses-, studenter-, lokalkvarter- og bondeforkæmpere, som demonstrerer deres modstand mod de siddende regeringers politik og foranstaltninger.

Der forekommer alvorlige anslag mod offentlige frihedsrettigheder og demokratiske rettigheder, som lægges oven i de gamle problemer, som arbejderklassen og folkene lider under.

Stillet overfor denne generelle situation for det kapitalistiske system, og i særdeleshed i vores lande, rejser vores kommunistiske partier sig til kamp for og gentager vores vilje til at give arbejdernes og de folkelige kampe et skub fremad  i almindelighed for de sociale og politiske krav, og ligeledes for demokratiske og revolutionære forandringer og for socialisme.

Vi opfordrer vores medlemmer til at fortsætte med at tilskynde de undertrykte og udbyttedes organisering og kamp, og anbringe sig i spidsen for disse kampe uanset konsekvenserne.

Til parolen om at lade de rige betale krisen må tilføjes den systematiske fordømmelse af de demagogiske og populistiske regeringer, som slører deres servile holdning over for oligarkierne og imperialismen ved at betegne sig som venstreorienterede og tilmed socialistiske.

Det samme gælder for forsvaret af de borgerlige friheds- og demokratiske rettigheder, afvisningen af kriminalisering af protesterne, og kravet om, at regeringerne respekterer rettighederne i de forfatninger, der som resultat af de folkelige kampe anerkender vigtige rettigheder for folket, heriblandt retten til protest og arbejderklassens og de arbejdendes ret til fri faglig organisering.

Det er også nødvendigt at skubbe nyt liv i massernes kamp for progressive reformer af de politiske og sociale systemer gennem grundlovgivende forsamlinger i de lande, hvor et forældet politisk og socialt system, som fornægter folkenes fundamentale rettigheder er fremherskende.

...

Idet vi bekræfter vores karakter som kommunistiske partier, arbejderklassens partier, som er besluttet på at stille sig i spidsen for alle dens kampe og for hele den folkelige sektors kampe, med det mål at vinde den politiske magt, stiller vi os selv den opgave at udvikle os til store partier, som har indflydelse på vores landes politiske og sociale liv, hvad der er en uomgængelig betingelse for at være i stand til at lede den revolutionære proces.

Derfor opfordrer vi vores medlemmer til at arbejde beslutsomt og med klarhed om målene i arbejderklassen og blandt de folkelige masser i almindelighed, for at udvikle de tættest mulige organisatoriske bånd og kampforbindelser, og for at rekruttere de mest fremskredne elementer fra deres rækker, som er hengivne overfor den folkelige og revolutionære kamp.

Forkortet og oversat fra engelsk efter

Statement of the Marxist-Leninist Parties of Latin America :

Netavisen 1. november 2012