Kommunistisk Politik 25, 2002
Leder
Dansk
regeringspolitik lægges ikke i Danmark, men i USA og EU. Vil Washington
have en del af Grønland til 'missilskjold', siger Fogh og Co. ja, og kalder
det et 'fredens projekt'. Hvis Pentagon vil have danske soldater og F16-fly til
Afghanistan, siger Fogh og Co. ligesom Nyrup gjorde det 'Nu skal vi være
der - det er et fredens projekt'. Regeringen har netop forlænget den danske
krigsindsats i Afghanistan for amerikanske interesser med et halvt år. Vil
Washington og Pentagon have dansk blod til en ny oliekrig om Irak, er Fogh og
Co. parat med 'et fredens projekt', og med et ekko af den amerikanske propaganda:
'Saddam er værre end Hitler'.
Den danske EU-formandsperiode er ved at
være forbi, Københavns-topmødet er overstået - og Fogh
Rasmussen har fået sine obligatoriske roser for 'godt formandskab'. Det
har selvfølgelig været en gigantisk succes. Topmødet i København
var 'historisk', fordi det formaliserede optagelsen af 10 nye medlemslande i EU.
I realiteten var det ikke andet, end hvad der var forhåndsbestemt og
forhåndsaftalt. Fogh handlede i dette spørgsmål som agent for
de europæiske stormagter og USA på én og samme tid.
Det
danske formandskab betød et skridt til i opbygningen af den reaktionære
superstat EU og den imperialistiske supermagt EU. Som agent for USA var Fogh også
med til forhindre EU i at tage afstand fra det amerikanske krigseventyr i Irak.
Han var med til at forstærke den amerikanske militære dominans i Europa-
bl. a. med helhjertet støtte til NATOs optagelse af 7 tidligere østlande
og sit hemmelige arbejde for dansk/EU-tilslutning til missilskjoldet. Og for Grønlands,
som hverken er dansk eller EUs!
Under det danske formandskab er EU's nyliberale
'reformer' skredet videre frem med angreb på offentlige pensionsordninger,
arbejdsløsheds- og sociale sikringsordninger og den asociale privatiseringspolitik.
Det kalder den borgerlige propaganda en succes, hvor normale folk vil kalde evnen
til at styre fra lort til værre for FIASKO. Foghs formandskab har været
en fiasko for fred, demokrati og social fremgang.
Nu har Fogh via sine medieludere
ladet meddele, at han vil koncentrere opmærksomheden omkring danske affærer.
Det betyder ikke at han vil til at føre en politik for flertallets interesser.
Det betyder at denne dobbelte agent for supermagt USA og EU vil forstærke
sine anstrengelser for at få Danmark og danskerne bundet til deres politik,
hvad enten det er krig i Irak eller af Afghanistan, den kommende EU-forfatning
eller gennemførelsen af nye angreb på arbejderklassen og dens tilkæmpede
rettigheder. Mens det var Nyrup, der endeligt likviderede den 'danske velfærdsmodel',
er det Fogh, der vil eliminere dens allersidste rester.
Det danske EU-formandskab
vil blive afløst af det græske, og det vil ikke betyde noget, for
projekt 'Europas Forenede Stater' vil køre videre på skinner, og
forslaget til en forfatning for den vil ligge klar før sommerferien, ifølge
forfatningskommissionens formand Giscard d'Estaing.
Men modstanden, der kom
til udtryk på gaderne under topmødet i København, vil også
fortsætte. Den vil blive forstærket, fordi de sociale antagonismer
vil blive forstærket - som følge af Unionens indretning til fordel
for millionærerne og accelereret af den økonomiske krise, som disse
og deres politiske agenter er enige om skal væltes over på arbejderne
og de brede masser. De vil blive forstærket af krigspolitikken og af nye
angreb på de demokratiske rettigheder.
Det mest positive ved topmødeprotesten
i København var at den udtrykte en voksende erkendelse af, at tingene hænger
sammen: Det er både USA-imperialismen og Den europæiske Union, der
må bekæmpes. Det er både USA's terrorkrig og Irak-krig og europæisk
deltagelse, der må imødegås. Det er den nyliberale offensiv
og den imperialistiske globalisering, som drives frem af de multinationale på
begge sider af Atlanterhavet. For den danske protest er der også vigtige
lærer at drage: Modstanden mod EU må forbindes med modstanden mod
imperialistisk globalisering og imperialistiske krige. Den kan ikke udvikle sig
ud fra et snævert 'nationalegoistisk' synspunkt. Den kan ikke komme videre
- og Danmark kan ikke komme ud af Unionen og af NATO - hvis den klynger sig til
forrige århundredes reformistiske 'velfærdsmodel' eller Kjærsgaards
model anno 1800-tallet.
Redaktionen 17. december 2002
Kommunistisk
Politik 25,2002
Netavisen 19. december 2002