Krig, terror og religion


Af Kommunistisk Politik

 


Terroranslaget ved Krudttønden på Østerbro og den jødiske synagoge i Krystalgade i København er tilsyneladende opklaret – som en enkelt mands aktion og ikke på opdrag af en voldelig islamistisk organisation. De uskyldige ofre og den formodede morder er begravet under stor mediebevågenhed.

Men de mest betydningsfulde reaktioner kommer først nu – blandt andet i form af nye kostbare ’terrorpakker’ med  øget overvågning og flere beføjelser til efterretningstjenesterne. Regeringens udspil til mere anti-terrorlovgivning kritiseres for at give mere magt til Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) end den, som det altseende NSA er tildelt i USA.

Faktisk har nye tiltag af denne type været på dagsordenen siden terroren i Paris mod Charlie Hebdo og et jødisk supermarked, som blev kopieret i København. Både toppen i EU og den amerikanske præsident har kaldt til ’forstærket kamp mod terror’. Terroren i København har gjort det lettere at gennemføre nye politistatstiltag og øge militariseringen af samfundet og samfundslivet – og få de sociale nedskæringer i den sammenhæng til at glide ned.

Og det er bare en top af isbjerget. En anden eftervirkning er det stadig tydeligere indslag af religion i det offentlige liv og den offentlige debat. Terroren tolkes ikke politisk, men simpelthen som et nærmest uforståeligt udslag af religiøs fanatisme, der giver sig udtryk i et angreb på ’fundamentale vestlige værdier’ som ’ytrings’- og ’religionsfrihed’.

Den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir har Rigsadvokatens ord (fra 2008) for at være ikke-voldelig og drive sin virksomhed på lovens grund. Den talsmand Junes Kock antydede, at hovedårsagen til terrorangrebet var Danmarks deltagelse i krige i muslimske lande:

- Når unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark og har gået på danske skoler, kommer så langt ud, at de er villige til at tage andre menneskers liv og i sidste ende dø selv, så er man nødt til at spørge sig selv, hvad det er, der skubber dem derud.
-Og her kan man ikke ignorere det faktum, at Danmark uafbrudt har været involveret i krige i den islamiske verden de sidste 10-15 år, hvor de og andre vestlige lande har dræbt utallige muslimer.


Dansk krigsdeltagelse er unægtelig en kendsgerning, som de danske krigspolitikere foretrækker helt at overse som forklaring på terror og en ’øget terrortrussel’, selvom det ligger lige for. Så er religionsvanvid at foretrække.

De selvsamme krigspolitikere og glorværdige forsvarere af ytringsfriheden (den totale ytringsfrihed) og andre ’vestlige’ (synonym for ’demokratiske’, i modsætning til suspekte mellemøstlige) værdier, har prompte reageret ved at kræve kalifatforkæmperne i Hizb ut-Tahrir forbudt.

Den socialdemokratiske justitsminister Mette Frederiksen siger:
- Min egen holdning er, at den organisation skal opløses. Og i det sekund, Rigsadvokaten mener, at der er grundlag for at få den opløst, skal det ske.

Liberal Alliance, Venstre, SF og Dansk Folkeparti bakker hende op.

Se
Politisk flertal vil forbyde islamister

De ’vestlige’ værdier holder med andre ord ikke længe. Så bliver det politik, og det er noget helt andet! Så meget for ytringsfriheden!

Det benægtes stædigt af alle krigspolitikere – fra præsident Obama til den sidste partisoldat i de to danske blokke – at krigene og interventionerne i Mellemøsten er en religionskrig, en krig mod muslimer. Til gengæld kan man ikke forklare, hvorfor krigene så er der – andet end som en krig mod terror (islamistisk) efter at man har opgivet at fremstille dem som en kamp for demokrati.

De virkelige forklaringer: At det er krige om magt og indflydelsessfærer, om olie og ressourcer - med andre ord imperialistiske krige - må under ingen omstændigheder nævnes.

Der er hele tiden en dobbelttydighed i krigsmagternes positioner, og derfor er det også let for islamister, fredelige eller voldelige, at fremstille krigene som religionskrige, de kristne og jøderne mod muslimerne.

Men at det er politik og ikke religion, der er motivkraften, ses f.eks. af de ’alliancer’ og kampfællesskaber, der også etableres mellem de vestlige krigsnationer og islamisterne – indbefattet mellem så tilsyneladende forskellige kræfter som Dansk Folkeparti og Hizb ut-Tahrir som i krigen mod Ghadafi i Libyen – hvor islamisterne og Islamisk Stat  i sidste ende trak det længste strå i denne alliance mellem dybt reaktionære kræfter.  

Islamisternes politik er demagogisk og bedragerisk. Ikke anti-imperialistisk på nogen måde, men dybt reaktionær. Dansk Folkepartis tvilling.

Se også

’Syriens venner’: Enhedslisten og Hizb ut-Tahrir i fælles kamp


Muslimske moskeer i Europa har i lang tid været angrebsmål for nazister, fascister og racister. I Sverige f.eks. er der i den senere tid gennemført en række brandattentater mod moskeer flere steder i landet. Angrebet ved den jødiske synagoge i København har fået muslimer til at danne en fredsring om synagogen i Oslo, en aktion der nu tilsyneladende vil blive gentaget Sverige og Danmark.

Den folkelige danske reaktion på terroren har – uanset om man har deltaget i de officielle manifestationer med deres appel om nationalt sammenhold eller har afvist at gå hånd i hånd med notoriske racister fra Dansk Folkeparti – været at opfordre til ikke at skærpe modsætningerne, til tolerance og accept af og respekt for mangfoldighed. Pegida-kopi demonstrationerne ser ud til at klinge af.

Og sådan bør reaktionerne og den fortsatte kamp mod de reaktionære konsekvenser af terrorhandlingerne være: Som en kamp mod nye skridt mod politistat og overvågning, som en kamp mod racisme og fascisme, som en kamp mod imperialistisk krig og afledt terror.

Ikke som en kamp med religionssamfund som dominerende aktører. Det fører kun til sekterisk strid. Men som en fælles kamp – kristne, jøder, muslimer og ateister.


Se også


Hvem huggede 'det arabiske forår'?

Kommunistisk Politik 15, 2012





Dette er en artikel fra kpnet.dk - Nyheder hvor der kæmpes !


Klik på ikonerne øverst på siden og gå til
kpnet, facebook KPnetavisen samt KPnetTV - Find KPnetBlogs her
Udgives af Arbejderpartiet Kommunisterne APK

- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !





26. februar 2015