De nyliberale regeringschefer i EU har stukket hovederne sammen og fundet ud af hvem der skal betale den økonomiske krise, der hærger landene. Det skal de offentlige ansatte og den offentlige sektor, men der tænkes bredt på størstedelen af befolkningen. De offentlige serviceydelser skal beskæres dramatisk. Pensionsalderen skal yderligere i vejret. Lønningerne (bortset fra chefernes) skal sættes ned. Og mange andre tiltag er i støbeskeen, der vil forvandle den offentlige sektor nærmest til ukendelighed efter nyliberalt mønster.
Det er den akutte kriseplan efter krisetopmødet i februar og vedtagelsen af EU's 2020-strategi, der tilpasser og udvikler Lissabon-strategien fra år 2000.
Den nyliberale 2020-strategi vil udvikle Den europæiske Union til en global supermagt, og sigter på at styrke EU-staten som verdensorganisme og de enkelte stater som redskaber til at beskytte monopolernes profitter og gennemtvinge markedets dominans i alt - samtidig med at arbejderorganisationernes og fagbevægelsens rolle formindskes og stækkes.
Ingen må tage fejl: Det er en fælles strategi for EU-landene. Regeringerne i samtlige lande har godkendt og gennemfører sådanne planer i deres delstater – hvad enten de er konservative, borgerligt-liberale eller socialdemokratisk/socialistiske. Eller med andre ord: Både Løkke Rasmussen og Thorning Schmidt. Socialdemokratierne i EU har som bekendt forvandlet sig fra reformistiske partier til nyliberale partier.
EU-regeringerne har stået sammen om at påtvinge islændingene en kollektiv straf for at betale nogle finansspekulanters afsindige eventyr, der krakkede i en gal finansverden. Islændingene som sådan skal hæfte for tilbagebetaling af de vilde lån til engelske og hollandske banker. Det skal finansieres ved at islændingene spænder livremmen ind i kommende årtier og slagter den offentlige sektor. Nej’et var på over 93 procent – et tal som ikke er set siden socialismen eksisterede som socialt system. Den folkelige enhed er imponerende – og islændingene har krav på solidaritet i deres kamp.
Den nye socialdemokratiske regering i Grækenland har slået hælene sammen for EU’s diktat om at nedsætte lønningerne i den offentlige sektor, slanke den voldsomt og beskære pensioner og andre offentlige ydelser. Propagandaen fortæller, at den er overdimensioneret og de offentligt ansatte luddovne og forkælede. Men de er ikke skatteforkælede rige eller spekulant-bankfolk, der får mere igen end de har sat til ved rouletten. De offentligt ansatte og LO-arbejderne har mobiliseret til gigantiske protester og generalstrejker.
De har vilje til at fortsætte, til dette generalangreb er slået tilbage. Det er en kamp af central betydning for alle unionens arbejdende.
Den nyliberale offensiv efter februar-topmødet kører stærkt nu. I Portugal har de offentligt ansatte strejket efter at regeringen har proklameret, at man vil fastfryse deres lønninger – dvs. påtvinge en reel lønnedgang. Sociale ydelser og pensioner skal beskæres. Omkring en kvart million britiske offentligt ansatte har strejket mod rationaliseringer og lavere erstatninger ved afskedigelser, hvad der skal bane vej for massefyringer. Gordon Brown planlægger også at reducere de i forvejen ekstremt lave pensioner.
Og sådan ser planerne ud i land efter land, og i land efter land går de arbejdende på gaden, mens medierne i unionslandene stort set undlader at berette om protesterne. Hvordan ser det ud i Danmark? Fyringerne i den offentlige sektor er allerede startet med sygeplejersker, sosu’er, pædagoger og lærere. Det vil for alvor tage fart til næste år, hvor kommunerne skal tvinges til nye besparelser.
OECD har netop offentliggjort en rapport, som regeringen har ønsket og minister Mikkelsen roste: Denne nyliberale organisme mener, at efterlønnen skal væk, fleksjobberne have færre penge, uddannelserne skal betales af de studerende, flere dele af den offentlige sektor privatiseres og udliciteres – og skatten skal ned, og gæt for hvem?
Hvad danskerne kan være 100 procent sikre på er at unionens felttog mod de offentligt ansatte, den offentlige sektor og de offentlige ydelser også vil rulle videre og blive forstærket her. Kun massiv og bred folkelig modstand vil kunne imødegå det.