Kampfly til hvem? Hvorfor? 

Kommunistisk Politik 1, 2010

Krisen kradser, væksten udebliver, kapitalismen viser sin uduelighed. Danskerne nøjes med det mest nødvendige indtil videre, og pengene gemmes om muligt i madrassen til bedre tider. Skattelettelserne er afsløret som det, de er: tilskud til de rige. Vigtige samfundsspørgsmål er ikke nyhedsstof. Der kom ikke noget ud af COP15, andet end at lømmelloven og alle mulige andre terrorparagraffer blev brugt i praksis.

Danmark er stadig i krig og slår civile ihjel i andre lande, men i en Gallupmåling sidst i december siger halvdelen af de adspurgte, at de støtter, at der er danske soldater i Afghanistan. For at det ikke skal være løgn, får vi oveni et angreb på Kurt Vestergaard og en håbløs debat om udvisning af potentielle terrorister. Men de værste terrorister sidder i regeringskontorerne og i de store koncerners ledelser. 

Dansk Industri får lov til at sætte dagsordenen for overenskomstforhandlingerne: På grund af krisen er der ikke råd til lønforhøjelser. Punktum. Lige netop det, der skulle til for at ”sætte gang i økonomien”, er der ikke råd til. Men forsvaret, politiet, sikkerheden (= overvågningen) og den slags, det er der råd til. Det var da helt utroligt, så mange alternative topmøder og folkelig oplysning og deltagelse og internationale netværk og igangsætning af nye opfindelser og gode idéer til fremtidens klima der kunne være kommet ud af de mange millioner, der blev brugt til ”sikkerheden” omkring COP15. Er det ikke kriminelt at ødsle pengene væk på den måde? Er det ikke i samfundets interesse at sikre vores fremtid? Jo, men det er der ingen, der tjener på.

I skyggen af COP15 vedtog regeringen den 3. december at indkøbe nye kampfly. Der skal formentlig i løbet af foråret tages stilling til, hvilken type der skal indkøbes, en udgift på måske 15-20 milliarder. Det er mange penge, og hvad får vi for dem? Masser af CO2-udslip og meget anden ødelæggelse og død. Der er til gengæld også nogle, der tjener rigtig meget på det. Flyfabrikkerne skyr ingen midler for at blive valgt. Forrest i køen står Lockheed Martin med det dyreste fly, Joint Strike Fighter.

Det har gevaldige problemer med at blive færdigudviklet og overholde udviklingsplanerne og med at få de lovede ordrer i hus. Australien nøjes således med i første omgang at købe nogle få stykker til test. Alligevel udtaler Dansk Metal til Jyllandsposten 29.12.: »En hurtig beslutning er nødvendig, hvis de danske virksomheder skal have de bedst mulige vilkår for at indgå i de konkurrencer, som der vil blive udbudt om at blive leverandører,« siger Mikkel Bay Hansen, sekretariatschef i Dansk Metal.

Terma har indgået en samarbejdsaftale de forventer at tjene syv milliarder, og det Mærsk-ejede transport-firma Damco har også fået lovning på en milliard-ordre fra Lockheed Martin, og også A.P. Moller Maersk-gruppen, Falck Schmidt Defense Systems, Danish Aerotech, CSC, Systematic med flere i JSFDKTEAM forventer at tjene godt på at levere software og dele til flyet.

Det er sandsynligt, at beslutningen bliver taget inden den amerikanske rigsrevision, GAO, i marts kommer med sin årlige evaluering af JSF-programmet. Så slipper man for at tage hensyn til den kritik, der givet vil komme derfra. Konkurrenterne har problemer med at hamle op med JSF. Boeing har kastet en ordre på en milliard efter Terma, men deres fly har ikke alt det udstyr, JSF bliver forsynet med, og Gripen står endnu dårligere med sagsanlæg om bestikkelse og et fly, der heller ikke er færdigudviklet.

Alt i alt er det penge, der tages fra skatter og lønninger, som kunne bruges til udvikling og vedligeholdelse, men i stedet bliver brugt til at forøge profitterne for dem, der fører krig for fortjenestens skyld, mens de ødelægger klima og arbejdsforhold. Altså de rigtige banditter.

Netavisen 12. januar 2010