Med Jyllands Postens leder fra den 13. februar, ’Køb ikke hos jøder’, der er rettet imod Boykot Israel-kampagnen, må man konstatere, at avisen fuldt og helt lever op til sit ry som det mest reaktionære dagblad i Danmark. Det er et ry, der ikke kommer af ingenting. Jyllands Posten understreger det selv igen og igen og roser sig tilmed af det. For ikke så længe siden var det som initiativtager til muslimhetzen med Muhammedtegningerne, der havde karakter af en international politisk intrige.
Og for længe siden, med anerne i orden, helt tilbage til 30’erne i sidste århundrede, hvor Jyllandsposten fik det fortjente tilnavn ’Jyllandspesten’, da bladet i en lang række ledende og kommenterende artikler hyldede Hitler-diktaturet som en inspiration også for Danmark.
I lederen den 13. februar forsøger avisen at vende tingene på hovedet. Den foregiver demagogisk, at Boykot Israels kampagne mod israelske varer og andet er rettet imod jøder som etnisk og religiøs gruppe. Det er et forsøg på at komme det forbryderiske apartheid-Israel til undsætning, som netop har begået uhyrlige massakrer og krigsforbrydelser på den palæstinensiske befolkning i Gaza.
I lederen fra dagen før Boykot Israel Kampagnens landsaktionsdag den 14. februar hedder det:
”Lørdag vil det ubehagelige sammenrend i Boykot Israel Kampagnen foranstalte en landsdækkende boykotaktion mod israelske varer i danske butikker. Man kan vende og dreje det, som man vil: ”Køb ikke hos jøder” står malet med skammens pensel over dette uværdige initiativ.”
Dette er en svinsk forvanskning uden indhold. Det er ikke jødiske ejere/indehavere, der boykottes, men en stat med dens institutioner og internationale handel. Det er kæder og supermarkeder, der handler med israelske varer, som opfordres til at lade være med det gennem en forbrugerboykot.
Det er en kampagne, som helt kan sammenlignes med den boykotkampagne, der blev gennemført mod Sydafrika under apartheid-regimet, som fængslede Mandela og tusindvis af andre modstandere og myrdede, forfulgte og eksilerede andre titusinder.
Det var også dengang en kampagne, der havde rod i den danske befolkning, men som blev imødegået og bekæmpet af borgerlige kræfter med Jyllands Posten i forreste række som talerør for det reaktionære Danmark. Den sydafrikanske apartheidmodstander Desmond Tutu har i øvrigt betegnet forholdene for palæstinenserne i dag som værre end de sortes forhold under apartheid.
Jyllands Posten forsøger med grove beskyldninger og insinuationer om nazisme i Boykot Israel Kampagnen at dække over det terroristiske Israels seneste forbrydelser. Men lederen er så tyk og skinger, at dens troværdighed kan ligge på et meget lille sted.
Uanset de vestlige regeringers faktiske opbakning til Israels massakrer har verdens folk i stadig højere grad fået øjnene op for, at det Israel, hvor store dele af befolkningen har aner tilbage fra koncentrationslejrene, i dag på nazi-agtig facon selv behandler det besatte palæstinensiske folk som undermennesker. Ikke ved krematorier, men gennem terror, massakrer og udsultning. I Israel selv behandles palæstinensere og arabere som mennesker af 3. klasse.
Jyllands Postens skingre tone har uden tvivl sin baggrund i, at billedet af det zionistiske Israel som en stat, der blot forsøger at tage vare på et stadig forfulgt folks sikkerhed, krakelerer.
Det seneste udtryk for dette er den brede sympati i nabolandet Sverige, der lige nu udvikles for at hindre Israel i at spille Davis Cup-match i Malmø. Det er også et udtryk for kravet om boykot. Det bakkes op af borgmesteren i Malmø og har givet dønninger ud over hele verden. Indtil nu har det betydet, at det er besluttet, at kampen afvikles uden tilskuere.
Boykot Israel-bevægelsen er kommet for at blive stærkere, så længe Israel bryder international lov.