Af Rina Ronja Kari
Ungdom mod EU (Folkebevægelsens Ungdom)
1. maj tale Kgs. Have, Odense 2008
Vi er blevet snydt! Sådan, rigtig godt og grundigt snydt! For en uge siden lavede Folketinget en af de største svinestreger, vi har set. De snød simpelthen hele befolkningen, men ikke nok med det, de undergravede direkte demokratiet!
Ja, det er ellers sjældent, at man så klart kan sige: Her snød politikerne os simpelthen.
Jeg snakker om den afstemning, som aldrig kom. Vi skulle have stemt om EU’s nye forfatning, men så stemte Holland og Frankrig nej, og siden har EU taget samme forfatning og givet den nyt tøj på, i form af et nyt navn, og så har de ellers vedtaget den alligevel – denne gang uden at risikere noget, og derfor også uden at sende den til afstemning.
Så simpelt er det: Vi fik ikke lov til at stemme om, hvorvidt vi synes det er en god idé at give EU mere magt, at give EU et fælles militær og en hel masse andet.
I stedet for fik vi først at vide, at under folketingsvalget i november, ja, der skulle vi ikke diskutere EU eller traktaten – og efter folketingsvalget var det også bedst at lade først juristerne og derefter Folketinget tage sig af den ting. Det er skræmmende, at vi har nogle politikere, som i den grad er hamrende ligeglade med hvad vi mener – så længe de kan undgå, at vi skal stemme om EU. Og bagefter kommer de rendende og siger ”Ja, men befolkningen er heller ikke interesseret i at diskutere EU”.
Det tror da helvede: Vi bliver jo ikke inddraget i det vigtige.
Og hvad er der så, der er relevant at diskutere i forhold til EU i dag:
Jo, f.eks. kunne vi se på den faglige kamp der foregår i dag. Et af hele grundprincipperne for det arbejdsmarkedssystem vi har, med fagforeninger og overenskomster, det er strejke- og blokaderetten.
Selv om strejkeretten for så vidt er et nationalt anlæggende, ser vi hele tiden tegn på, at EU forsøger at blande sig.
Et vigtigt eksempel på EU’s indblanding er Vaxholm-sagen. En svensk fagforening lavede blokade af et renoveringsprojekt, fordi der arbejde lettere, som arbejdede langt under normal svensk løn. Inden de lavede blokade, havde man forsøgt at få firmaet til at indgå en overenskomst, men uden held!
Firmaet trak sig ud af projektet, og anlagde i stedet sag mod fagforeningen. Fagforeningen fik ret til blokade af den svenske arbejdsret, men sendte samtidig sagen EF-domstolen. Dommen kom 18. december sidste år. Blokaden var ulovlig. Værtslandet kan ikke stille krav, ud over nogle helt få, til et firma der kommer for at arbejde. F.eks. forhold som ferie, pension, penge til uddannelse, løn udover mindsteløn, kan man ikke på nogen måde stille krav til.
Det er jo et voldsomt brud med strejke- og blokaderetten, når EU på den måde kan gå ind og dømme en blokade ugyldig. Jeg er fristet til at bruge betegnelsen: Det er jo helt vildt! Der er jo to klare problemer her: For det første, at EU underkendte blokaderetten, som er en væsentlig del af vores arbejdsmarkedssystem og for det andet, at EU overhovedet blander sig. De utallige løfter om, EU aldrig skulle blande sig i det – ja, de er væk!
Et helt aktuelt tilfælde, hvor EU krænker overenskomstsystemet, er ved en dom i starten af april. Den såkaldte Rüffertdom.
Ganske kort: Det var en delstat i Tyskland, som havde en lov om, at entreprenører mv. skal overholde overenskomster i delstaten, når de afgiver bud på offentlige opgaver. Et eksempel: Hhvis der skal bygges en vej, så vil delstaten gerne have, at dem der bygger den overholder gældende overenskomster i delstaten – det giver jo sådan set meget godt mening.
Denne lov er blevet kendt ulovlig af EF domstolen, fordi: det bryder med den fri konkurrence.
Prøv lige at tænke over det. Princippet om fri konkurrence er noget, som er helt grundlæggende for EU – og som sådan ikke noget vi kommer til at få lov til at ændre på. Dette princip betyder, at offentlige myndigheder ikke kan kræve, at entreprenører mv. overholder gældende overenskomster i nærområdet!
Der er nogen uenighed om konsekvenserne af dommen for Danmark, men vi kommer ikke uden om, at det er et meget klart signal fra EU’s side! Overenskomster, strejker osv. er truet af de helt grundlæggende principper i EU!
I forbindelse med godkendelse af Lissabontraktaten i EU-parlamentet, stillede Søren Søndergaard, medl. af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU, forslag om, at retten til kollektive kampskridt fortsat skal være medlemsstaternes eksklusive kompetence - dvs. noget som EU holder fingrene fra. Dette forslag faldt med et brag. Det mest interessante er vel egentlig, at partier som Venstre, Konservative, Det Radikale Venstre, samt SF stemte imod dette forslag. Så de politikere, som ellers har haft travlt med at sige, at EU skal blande sig uden om, vil ikke gå så langt som at stemme for et forslag om netop dette!
Endnu engang må man undres: hvad er det egentlig, ja-politikerne gerne vil?
Det har egentlig været en lang og ganske interessant proces: Hele den her godkendelse af Lissabontraktaten – som den vist til sidst kom til at hedde. Dels fik vi på magisk vis alligevel ikke lov til at stemme, dels vil politikere, som siger de gerne vil bevare vores system med overenkomster, ikke stemme for, at strejkeretten skal være et nationalt anlæggende, og dels.. ja.. så har EU-hovederne fundet ud af, at det nok er bedst, hvis alle lader være med at snakke om de mulige ubehagelige konsekvenser af Lissabontraktaten.
Ja, faktisk er de gået så langt, at der er blevet sendt et brev ud, hvor man beder alle udvalg mv. under parlamentet om at vente med diskussionerne, til… tada.. til Irland har haft deres afstemning – for de er de eneste, der stemmer om traktaten (og det gør de kun, fordi deres grundlov kræver det!).
Ja, jeg kan næsten ikke sige det bedre, end parlamentets formand, der har skrevet – og jeg citerer: ”Det vil være upassende at behandle politisk følsomme aspekter (...) så længe vigtige diskussioner om ratificeringen af denne traktat stadig er i gang i medlemslandene” .
Med andre ord: HOLD KÆFT!
Så åbent et system er EU, at man for at få befolkningerne til at stemme ”rigtigt”, vil glemme alle problemer. Hvad der er mest forstemmende er næsten, at alle virker så enige om det.
Prøv at forestille jer situationen i Danmark, hvor regeringen gerne vil have noget følsomt igennem, og derfor liiige beder Folketinget om at gå stille med dørene, sådan, undskyld Frank Aaen og Villy Søvndal og…, nu lader vi lige være med at snakke om de mulige problemer med det her…
Tror I, at der er nogen, som ville råbe temmelig højt efter at have modtaget et sådan brev?
Jeg tror listen af politikere, der gerne ville råbe rigtig højt, og fordømme det, ville være rigtig, rigtig lang!
Og inden jeg slutter, er jeg naturligvis lige nødt til at vende problemet med den afstemning, som vi så rent faktisk får!
Vi får nemlig lov til at stemme om noget, som vi allerede én gang har stemt om – men der må være nogle derinde på borgen, som er lidt tungnemme.
I hvert tilfælde skal vi endnu engang fortælle politikerne, hvad vi synes om vores forbehold til EU. Tja.. personlig er jeg egentlig ret hug på at beholde dem, men mest af alt, synes jeg det er virkelig tyndt, at nægte en afstemning om noget nyt og vigtigt, Lissabontraktaten, for i stedet for at tage en afstemning om noget, som vi allerede har været igennem.
Hvad vi skal stemme om præcist og hvornår, ja, det er jo ja-partierne der bestemmer det, og nogen garanti for at vi får god tid til debatten, det får vi i hvert tilfælde ikke. Her i landet synes vi nemlig det er bedst, at det hele kommer som en overraskelse, og vi har jo allerede konkluderet, at vi ikke er velkomne til at debattere EU, så de har nok heller ikke lyst til en alt for lang periode med debat om forbeholdene denne gang.
Men ved I hvad, SÅ KRÆVER VI DEN SGU` BARE SELV! Debatten om EU er gået i gang, og selv om de ikke vil være med på borgen, ja, så må vi jo bare starte selv! Og vi glemmer ikke, hvordan de snød os denne gang, det må de stå til regnskab for i mange år frem i tiden.
Glædelig 1. Maj, kæmp for retten til arbejdskamp – kæmp imod EU!
Netavisen 3. maj 2008