Fransk Nej til unionsforfatningen?

I al fald et dansk!

Kommunistisk Politik 9, 2005
Indstik - Uddelingsavis

Unionsforfatningens vedtagelse vil betyde, at der åbnes for en storm af nye nyliberale angreb på arbejdernes og det store flertals tilkæmpede rettigheder. Den betyder grønt lys for konstant oprustning af hele EU og hvert enkelt medlemsland. EU bliver en militærunion. Og den betyder mere centraliseret magt til unionen og mindre national selvbestemmelse og demokrati.

Fransk modstand mod unionsforfatningen
Bruxelles 19. marts 2005

Det er ved at gå op for franskmændene og hollænderne. I begge lande viser meningsmålinger stabilt et flertal for et nej.
Unionspolitikerne er ved at gå i panik ved udsigten til et fransk nej. Den ene efter den anden af unionens topfolk har kastet sig ind i den franske valgkamp. Det har ikke hjulpet på meningsmålingerne. Heller ikke præsident Chiracs massive ja-kampagne har indtil videre givet det ønskede resultat.

Et fransk nej vil givetvis betyde – og et hollandsk eller dansk nej burde betyde det – at unionsforfatningen tages af bordet.
Et fransk nej vil udløse en større krise og utvivlsomt sætte unionsbestræbelserne tilbage.
Det vil kun være godt for arbejderne og det store flertal i unionen.

Men hvad vil et fransk eller hollandsk nej betyde for gennemførelsen af den danske folkeafstemning, som er fastsat til den 27. september? Skal Danmark alligevel gennemføre den? Det er indlysende, at bortfalder traktaten ved et nej i et af de andre lande, er der intet at stemme om, og afstemningen bør aflyses.

Mens Anders Fogh erklærer, at den danske folkeafstemning vil blive gennemført under alle omstændigheder. Folkebevægelsen mod EU har en anden mening:
- I følge EU's egne regler er forslaget faldet, hvis bare et land siger fra. Og hvis landet er et af EU's største og mest magtfulde lande, vil projektet ikke kunne lade sig gøre, siger Ditte Staun , talsmand for Folkebevægelsen:
- Derfor er det ikke kun principielt rigtigt, men også almindelig sund fornuft at erkende nederlaget i den situation og aflyse folkeafstemningen. 

Folkebevægelsen og alle unionsmodstandere fortsætter selvfølgelig kampagnen for et Nej, så længe unionsforfatningen ikke er stendød og den danske folkeafstemning taget af bordet.

Går det alligevel, trods alle meningsmålinger, hen og bliver et fransk og et hollandsk ja, er det op til danskerne for tredje gang at sige Nej ved en folkeafstemning.
Første gang var det Nej til Maastricht-aftalen, anden gang var det nej til euro og ØMU. Hverken danskerne eller folkene i de øvrige EU-lande har fortrudt et Nej fra Danmark.
Det tredje Nej vil være det vigtigste af dem alle.

Netavisen 30.. april 2005