Massakre på Falluja: 'Demokratiets' triumf
Leder
Kommunistisk Politik 23, 2004
Massakre
på Falluja: 'Demokratiets' triumf
Yassir Arafat: palæstinensisk
martyr. Valgt præsident for et folk, hvis land gennem mere end et halvt
århundrede har været besat. Et mishandlet, undertrykt, fordrevet folk,
som et aggressivt Israel og supermagten USA har terroriseret og nægtet de
mest elementære rettigheder - indbefattet retten til en selvstændig
stat.
Arafat var symbolet på den palæstinensiske identitet,
på Palæstinas kamp og håb. Han var og han forblev kaptajnen,
der nægtede at forlade broen. da Israel satte skibet i brand med fly og
bomber og jævnede huse og oliventræer. Isoleret i sine sidste år
i Ramallah, reelt som Israels fange, politisk anbragt på sidelinjen, stemplet
som 'terrorist' og 'politisk irrelevant', forblev symbolet Arafat hos sit folk
til det sidste, i en af dets sværeste og mest afgørende stunder,
under den brutale israelske massakre og ulovlige besættelse, beordret af
slagteren Sharon. De sidste måneders israelske 'offensiv' i Gaza har været
en opvisning i fascistisk statsterrorisme.
Så myrdede Israel Arafat
- og 'terroristen' blev 'statsmand', fik en statsmands æresbevisninger med
besøg ved kisten af regeringschefer og udenrigsministre, som hyldede ham
i døden. Og endelig vendte han hjem fra sin sidste odyssé, til sit
sørgende folks arme og sit hjemlands hellige jord.
Allerede før
hans legeme var blevet koldt og mens lovordene over Arafat lød højest
fik verden at vide, at hans død betød et nyt håb for palæstinenserne:
Forhindringen for en løsning af konflikten med Israel var væk, en
ny proces mod fred kunne begynde.
Arafat forrådte ikke sit folk.
Han opgav aldrig dets grundlæggende rettigheder og krav. Derfor blev han
myrdet, og hans død skal bane vejen for en israelsk-amerikansk dikteret
'løsning' - på bekostning af palæstinenserne og den arabiske
verden.
Et enormt pres bliver nu lagt på palæstinenserne for
kapitulation. Det er planen, at en 'ny præsident' skal indgå en sådan
'fredsaftale'. Det er en situation, som stiller ekstreme krav til det palæstinensiske
folks enhed og dets modstandsvilje. I døden forenede Arafat endnu engang
sit folk omkring dets mål: et frit og uafhængigt, demokratisk Palæstina.
Kun
en samlet folkevilje kan modstå imperialismens pres og den kristne og zionistiske
fundamentalismes aggression. En samlet folkevilje i Palæstina, Irak, i hele
den arabiske verden. Den racistiske dæmonisering af arabere og muslimer
kender ingen grænser. 'Muslimhaderne' - islamofoberne - ophidser til religionskrig,
til racekrig. Det ligger som en vedholdende undertone i USA's proklamerede mål
om at skabe en ny 'demokratisk' ordning i Mellemøsten. Apartheidmur i Israel,
apartheid, indre terror og politisk undertrykkelse indadtil i USA og de vestlige
lande.
Mens Israel har terroriseret Gaza og dræbt Arafat, har USA
gennemført stormen på Falluja i Irak, lagt en historisk by i ruiner
og massakreret dets indbyggere og modstandsfolk. Bare ved denne ene aktion er
der dræbt flere mennesker end der omkom 11. september 2001. Det er starten
på en amerikansk storoffensiv angiveligt for at sikre 'frie valg' i Irak.
Falluja blev ødelagt og dets indbyggere fordrevet eller dræbt for
at 'redde byen' og 'sikre den mod terror'. Nu er turen kommet til Iraks tredjestørste
by Mosul - og endnu en snes bynavne står på listen.
Under al
denne terror har islamofober i Danmark og verden over haft travlt med at udnytte
terrormordet på den hollandske filmmand og islamofob Theo van Gogh til at
udsprede deres hadske budskab om de muslimske og arabiske 'undermennesker', som
kun kan dræbes til demokrati.
Ikke én fremtrædende dansk
politiker har fordømt folkedrabet i Falluja. Ramaskriget ved en massakre,
som ligger på linje eller overgår den berygtede massakre på
Hué i Vietnam, er udeblevet.
Tværtimod er der imens truffet
en ny bred aftale i folketinget med deltagelse af Radikale og Socialdemokraterne
om at forlænge de danske besættelsestroppers tilstedeværelse
i Irak, mens Holland og Ungarn har besluttet at trække sig ud af svineriet.
Og
størstedelen af de intellektuelle dukker hovedet og tier. Krigsforbryderen
Anders Fogh Rasmussen kan slippe af sted med at erklære: "At trække
sig ud af Irak eller blot diskutere det på nuværende tidspunkt er
at spille terroristernes spil", og hans udenrigspolitiske ordfører
Troels Lund Poulsen kan om massakren på Falluja erklære: "Det,
der er sket nu, det er et klart fremskridt…. det er et skridt i den rigtige
retning".
Krigsforbrydelser og massemord bliver blåstemplet
og medierne tramper på grave og lig og råber:
"Terrorister:
I fik hvad I har fortjent."
Det er fascismens, kolonialismens og imperialismens
perverse logik.
På amerikansk, israelsk og officielt dansk: 'Demokrati'
rimer på lig.
Netavisen 17. november 2004