Syge i tvangsarbejde

- Systemet er gennemsyret af den idé, at alle skal arbejde ligegyldigt hvad. Derfor sender man hundesyge mennesker til arbejdsprøvning med deres liv som indsats, siger arbejdsmedicineren Ellen Ryg Olsen, der på baggrund af sine erfaringer på et revalideringscenter har skrevet en bog med sønderlemmende kritik af den måde, førtidspensionsansøgere behandles på, skriver Ugebrevet A4.

Bogen 'Syge på tvangsarbejde' udkom på Gyldendal i midten af november.

- Man sender hundesyge mennesker til arbejdsprøvning med deres liv som indsats. Man møder folk med den holdning, at de bare er ude på at lade sig forsørge. Dermed både sårer og ydmyger man mennesker, der i forvejen er i en meget vanskelig livssituation, og som har levet i den tro, at velfærdssamfundet ville være til disposition, hvis de fik brug for hjælp , fastslår hun.

Ellen Ryg Olsen har arbejdet fem år som læge på Revacentret i København. Det er her, de københavnske førtidspensionsansøgere sendes til, når kommunale sagsbehandlere vil have prøvet ansøgernes arbejdsevne, før de tager stilling til førtidspension. Og det er her, hun har opbygget den harme, hun nu har givet bogform. En harme over, hvad hun opfatter som systematisk fornedrelse af mennesker.

Hun har arbejdet som arbejdsmediciner i det offentlige system både før og efter den nye førtidspensionslov, der trådte i kraft 1. januar 2003 og markerede et afgørende holdningsskift.

Enkelt forklaret gik man fra at se på, hvilken arbejdsevne folk havde mistet, til at se på, hvilken arbejdsevne de havde tilbage. I den proces blev arbejdsprøvning et vigtigt redskab.

Ellen Ryg Olsen bifalder såmænd ånden i den nye lov. Hun er enig i, at passiv forsørgelse ikke er lykken, og red med på den opløftede stemning, der bredte sig i hele systemet op til den nye lovs ikrafttræden. Nu skulle man til at se på det hele menneske og arbejde for, at alle blev integreret på arbejdsmarkedet, skriver Ugebrevet A4.

- Ideen med den nye lov var at se på den enkeltes ressourcer, og hvordan de kunne matche arbejdsmarkedet. Men man har glemt arbejdsmarkedet. Ingen vil jo have dem med begrænset arbejdsevne. Se på den voksende kø af mennesker på ledighedsydelse, som tildeles folk, der er godkendt til et fleksjob, men ikke kan få et. Den er nu på mere end 10.000 mennesker. På den baggrund virker det hult, at man bryster sig af at have begrænset antallet af førtidspensionister med 4.000 på årsbasis.

Siden 1984 har andelen af personer på førtidspension ligget på mellem syv og otte procent af befolkningen, og det gør det stadigvæk. Og ifølge en opgørelse, som Ellen Ryg Olsen bringer i sin bog, spiller vurderingen af helbredet fortsat den altdominerende rolle, når det kommer til den endelige tildeling af førtidspensioner.

- Omkring 10.000 mennesker er i dag på ledighedsydelse, fordi de ikke kan få et fleksjob. Men mange af dem er alt for syge til at arbejde og er egentlig berettiget til førtidspension, tilføjer hun. Når der ikke får det. skyldes det især kommunal kassetænkning. Det er nemlig langt billigere for en kommune at henvise til arbejdsprøvning, end det er at tildele førtidspension.

Sidste år faldt antallet af førtidspensionister med 4000, og i forhold til 2002 var antallet af afslag mere end fordoblet. De mange afslag betød, at kommunerne i løbet af 2004 sparede godt 70 millioner kroner.

Se
Vi tvinger syge mennesker i arbejde
Ugebrevet A4

Netavisen 12. december 2005