Få husker det, men den socialdemokratiske regering med Anker Jørgensen i spidsen i slutningen af 70'erne slap spøgelset løs: De arbejdsløse skulle ud på arbejdsmarkedet med et offentligt tilskud.
Aktiveringsprojekt
København 2004:
Løntrykkeri eller ...?
De
såkaldt "støttede job" måtte ikke udfylde et regulært
arbejde, men havde angiveligt til formål at give den arbejdsløse
en chance for "at bevare sit tilhørsforhold til arbejdsmarkedet".
Det blev i stor udstrækning misbrugt, men den arbejdsløse havde i
det mindste den fordel, at man genoptjente sin dagpengeret på ny.
Flere
husker, at Jytte Andersen som socialdemokratisk arbejdsmarkedsminister i starten
af 90'erne under Nyrup-regeringen fratog de arbejdsløse denne ret. Begge
dele skete uden væsentlige kommentarer endsige protester fra fagbevægelsen.
I
dag er konsekvensen klar nok: Hele brancher bliver udhulet, og forringede løn
og arbejdsvilkår følger i kølvandet på de mange løntilskudsjob:
12 til 37 pct. arbejdspladser blandt pædagogmedhjælpere, gartnere
og teknisk servicearbejdere er i dag ansat med løntilskud!
I de
ringere og dårligere lønnede job er procentdelen mindre. Blandt rengøringsassistenter
er den på 6,4, mens den blandt social og sundhedsansatte er helt nede på
3,3.
Mens det private erhvervsliv har en vis tilbageholdenhed ved at tage
arbejdere ind på løntilskud, så glimrer kommunerne ved at udnytte
muligheden til fulde. Ravnsborg på Lolland og Randers ligger i den absolutte
top, mens Nordjylland og Lolland-Falster som landsdele går i spidsen.
Samtidig
udmærker den offentlige sektor sig ved ikke at give de arbejdsløse
fast arbejde efter endt løntilskudsjob, mens den private sektor i større
grad indsluser de arbejdsløse, om end det stadig er alt for få.
Netavisen 15. februar 2005