Amerikanerne går konkurs

Antallet af personlige konkurser boomer nu i kapitalismens foregangsland USA. Mere end 1 million amerikanere må hvert år indgive begæringer om personlig konkurs. Den kreditbaserede 'forbrugerøkonomi' forudsætter en stadig vækst i indkomster - og er ikke i stand til at klare sig i kapitalismens uundgåelige kriser, som har ramt USA.
I dag er antallet af personlige konkurser større end under 30ernes Store Depression. Konkurser er dermed flere end antallet af nyudannede, der årligt udklækkes fra de højere læreanstalter.

I 1980 svarede en gennemsnit amerikansk husholdnings gæld til 65 % af den årlige disponible indkomst. I dag er de to tal næsten identiske: Hvert eneste amerikansk hjem skylder en årsindkomst væk. Den lette adgang til kredit og en omfattende opmuntring til at stifte gæld fra monopolernes side op gennem 90erne - bl.a. ved at give lave introduktionsrenter og lavere minimumsafdrag - tredoblede kreditkortgælden op gennem 90erne.
Kreditkortgælden andrager nu i gennemsnit pr. husholdning ca. 75.000 kroner (år 2000).
Den samlede gæld i form af forbrugerkredit nåede op på nye rekordhøjder i tredje kvartal af 2001: 7.5 billioner dollars! Ikke 7, 5 mia. dollars. 7.5 billioner!

Den enorme forbrugergæld forklarer også, hvorfor den nuværende krise også betyder en stadig værre gælds- (og likviditets-) krise for den almindelige amerikaner, for hvem afstanden mellem en veludstyret tilværelse og gaden - ingenting - ikke er ret lang, og hvor en fyringsseddel ofte er starten til en personlig tragedie.

I december 2001 nåede den officielle amerikanske arbejsløshedsprocent op på 5.8 (fra 5.6 måneden før) - det højeste i næsten syv år. Siden marts 2001 blev der nedlagt 1.4 millioner arbejdspladser - heraf 1.1 million i de sidste tre måneder af året. 187.000 jobs blev nedlagt i den private sektor i december. I løbet af 2001 steg arbejdsløsheden med hele 2 pct.

Det er en ond økonomisk cirkel, der bider sig selv i halen: Bush-regeringen har anbefalet yderligere forbrug som en vej ud af den økonomiske krise; 11 rentenedsættelser på et år skal også stimulere forbruget. Men de personlige konkurser og de manglende afdrag truer mange virksomheder med konkurs - og samlet betyder den enorme forbrugergæld, at den amerikanske økonomi kan komme til at blive hængende i en langvarig depression, i stedet for (som de professionelle økonomiske spåmænd optimistisk forudser), at et nyt kraftigt økonomisk opsving baner sig vej i 2002.
Det er ikke fra forbrugerne, opsvinget vil kommer. Derfor satser Bush-regeringen først og fremmest på at krigsøkonomien skal få hjulene i sving.

Netavisen 7. januar 2001