Det var ikke kun udenfor G20-topmødet i London i begyndelsen af april, at der foregik noget kriminelt. En mand blev slået ihjel af politiet og mange demonstranter tævet. Også inden for blev der begået forbrydelser – mod verdens fattige.
Kommunistisk Politik 8, 2009
G20 landene mødtes til kriserådslagning De var enige om at alle de imperialistiske samarbejdssystemer fra WTO til IMF skulle fortsætte, med endnu større kraft – og gjorde hvad de kunne for at dække over kapitalismens indlysende fallit
På FNs generalforsamling i oktober 2008 blev der rejst en alvorlig kritik af hele den måde, verdens finansielle system er skruet sammen på. Baggrunden var den kapitalistiske verdenskrise og dens konsekvenser i form af øget social ulighed og endnu større kløfter mellem de rige og fattige lande. Dels blev det kritiseret, at det er de rige lande, der har fuld kontrol over Den internationale Valutafond (IMF), da stemmeandel regnes efter indskud, mens de fattige lande reelt er tvunget til at være medlemmer og underlagt IMFs politik.
Det er et krav fra de banker (med hovedsæder i de imperialistiske lande), der står for al international handel. Kritikken var også rettet imod de krav til de nationale budgetter, IMF stiller til lande, der er i krise og har brug for at låne valuta – ikke mindst på grund af de ødelæggende sociale konsekvenser af disse krav, der skader de fattige i de fattige lande – og er til fordel for bankerne. Der er samtidig en stigende bekymring over efterkrigsaftalen om at bruge dollaren som den fælles valuta i den internationale handel.
Den amerikanske nobeløkonom Joseph Stiglitz, der er medlem af en rådgivnings komite nedsat af FNs generalforsamling, udtalte meget præcist til Financiel Times:
”En reform af det internationale system for reservevaluta har længe været stærkt tiltrængt. I den nuværende krise betyder det dollarbaserede system, at fattige lande låner penge til de rige lande til, i bogstaveligste forstand, nul procent i rente, i stedet for at bruge reserver på at stimulere deres egen økonomi. Dette er fordi den finansielle krise har forpligtet udviklingslandene til at ophobe dollarreserver som beskyttelse mod, at ingen vil give kredit. Konsekvensen er imidlertid at billioner af dollars er blevet bundet op i stedet for at blive brugt på at bekæmpe de værste virkninger af den finansielle krise.”
G20: Styrk de imperialistiske organismer
På G20 topmødet i London blev alle disse bekymringer afvist. Tværtimod besluttede man her at styrke IMF med flere midler. IMF har fået 1000 milliarder dollar (5600 milliarder kroner) af G20-landene - blandt andet til at sikre lande truet af statsbankerot. Desuden er det gjort nemmere at låne penge af IMF. Det er blevet kaldt ’historisk’ og et ’vendepunkt’ i forhold til verdenskrisen
Den nuværende franske formand for IMF Strauss-Kahn udlagde det sådan:
“Man vil se dette som begyndelsen til at IMF skal spille en mere aktiv rolle, ikke kun som pengeudlåner til desperate landes sidste mulighed, ikke kun institution for økonomiske analyser og rådgivning som der har været organisationens traditionelle rolle, men i rollen at stille likviditet til rådighed for hele verden.”
Ud over de ekstra penge ,der er lovet fra Japan, EU og andre, vil IMF sælge en del af sine guldreserver for at hjælpe med øget likviditet til verdensmarkedet.
Som nogle af de eneste medlemmer af G20 var Kina og Rusland før mødet fremme med forslag til at skifte dollarsystemet ud. De udmeldinger blev dog kun brugt som udgangspunkt for i forhandlingerne om selv at få mere indflydelse på det eksisterende system.
G20 landene var også enige om at kritisere ethvert forsøg på protektionisme. I stedet skal de strandede forhandlinger i WTO presses igennem. Krisen skal benyttet til at sikre fri og uhindret adgang til råstoffer og markeder for stormagternes virksomheder.
Før G20-mødet havde der også været megen tale om, at bankers og finansselskabers spekulationer skulle i meget strammere tøjler. Det kapitralistiske system skulle reguleres, så det ikke belønner grådighed og forbrydelse. Det blev der ikke meget af, selvom almene erklæringer om stærkere kontrol sneg sig ind.
I den officielle erklæring fra mødet hedder det:
”Vi har i dag lovet at gøre, hvad der er nødvendigt for at genskabe tilliden, vækst og arbejdspladser; reparere det finansielle system og genskabe udlån; styrke reguleringen af det finansielle system for at genopbygge tilliden; sponsorere og reformere vores internationale finansielle institutioner for at overvinde denne krise og forebygge fremtidige; fremme den globale handel og investeringer og ikke ty til protektionisme; til at underbygge velfærd og opbygge et mere rummeligt, grønt og bæredygtigt opsving”.
Det kan man jo så tro på – hvis man er naiv nok.
Ritzau udlægger fidusen
’G20-pakke sikrer eksport af danske bøffer’, skrev nyhedsbureauet Ritzau i en artikel, der blev optrykt i en del aviser, sådan at de, der måtte tro at der blev givet humanitær bistand til blødende nationer kan få lejlighed til at tro om igen.
Ritzau siger:
” G20-pakken sikrer fallittruede lande i blandt andet Østeuropa og Baltikum. Det er lande, som samtidig er danske eksportmarkeder med stort vækstpotentiale. Ukrainerne nåede lige at få smag for god rødvin og bøffer, inden finanskrisen ramte dem. Bøffer, der var forarbejdet i danske maskiner, og som østeuropæerne igen kan komme til at tygge på med lidt hjælp fra G20-landenes økonomiske indsprøjtning i Den Internationale Valutafond (IMF)...
G20-pakken kan hjælpe dansk eksport til Østeuropa, fordi den letter det pres, finanskrisen har lagt på de østeuropæiske eksportmarkeder, forklarer cheføkonom i Danmarks Eksportråd Jacob Warburg.
- Lige nu er det svært at få finansieret eksporten til en hel del lande, fordi man ikke kan få en forsikring på, at kunden vil betale. Og kunden kan ikke gå ned i sin bank og låne penge til at betale for importen. Man må håbe, at der med pakken vil blive løsnet lidt op på de punkter, siger han.”
Massedemonstrationer i London gav verdens topledere tørt på både før og under G20 mødet. Sociale, faglige, politiske, freds- og miljøorganisationer var gået sammen om at protestere mod at skulle betale for kapitalismens krise.
Netavisen 20. april 2009