Superprofitter til aktionærerne

Mens beskæftigelsen falder, arbejdsløsheden stiger, og angrebene på de arbejdendes og arbejdsløses levevilkår øges - senest med finanslovsforslag 2004 og de kommunale nedskæringsbudgetter - så har aktionærerne skovlet profitter til sig i august. Opturen lander imidlertid på relativt få hænder og skal ikke betragtes som et nyt opsving.

Krisen kradser; men den kradser mere for nogle end for andre. Regeringens konstante nedskæringsfelttog giver kun færre penge til forbrug, hvilket er med til at uddybe en fortsat afsætningskrise.

Feststemning på Københavns Fondsbørs

Det lykkes kun alt for godt for danske storaktionærer at vælte krisen over på de arbejdende og arbejdsløse, mens de selv indkasserer enorme profitter. Alene i en tre-ugers periode i august er det bestemmende aktieindeks KFX , som rummer de tyve største aktieselskaber i Danmark, steget med omkring 15 pct.: fra 210 til 238!
Danske investeringsforeninger ligger som nummer fire på den europæiske hitliste.

Stigningen er præget af store udsving firmaer imellem. Mens Lundbeck-koncernen, som er producent af de såkaldte lykkepiller, er faldet i værdi på grund beskyldninger om industrispionage og faldende markedsandele, så er andre af de helt store selskaber steget voldsomt. Det drejer sig fortrinsvis om A.P. Møller Mærsk, Den Danske Bank og Novo samt Novozymes.

A.P. Møller Mærsk topper igen

A.P. Møller Mærsk indtager den absolutte førerplads. Her kan aktionærerne gnide sig i hænderne på baggrund af en kursstigning på 75 pct. siden nytår. Det svarer til, at aktionærerne uden at røre en finger har forøget deres formue med 80 milliarder danske kroner.
Flere analytikere vurderer, at aktiekursen for Mærsk-koncernen ikke er toppet endnu!

Den voldsomme stigning tilskrives to forhold.
Dels sammenlagde koncernen i forsommeren de to datterselskaber "Dampskibsselskabet 1912" og "Dampskibsselskabet Svendborg", og i samme moment besluttede koncernen at offentliggøre større dele af deres regnskaber, som de på trods af fondsbørsregler har holdt tilbage i årtier. Regnskaberne afdækkede større værdier end de hidtil formodede.
Dels har Mærsk scoret solide profitter ved at bistå USA og krigskoalitionen med transport af materiel og andet. Dette er en fortløbende god forretning under besættelsen. Imens lider danske borgere under statens udgifter ved krigen/besættelsen.

Se Fra 60 til 90 mia. i formue på eet år
Netavisen 27.08.03

Ikke et nyt opsving

Aktiefesten i august skal ikke tolkes som et nyt opsving for kapitalen. Stort set samtlige aktieanalytikere mener samstemmende, at et eventuelt opsving tidligst vil finde sted i løbet af år 2004. De spejder energisk - men forgæves - efter et opsving i forbrugernes købelyst. Det er her, hunden ligger begravet.

Krisen er nemlig en helt almindelig kapitalistisk overproduktionskrise, hvor forbrugerne ikke har råd til at aftage de enorme mængder af varer, der fylder lagerkapaciteten til bristepunktet. Nogle analytikere mener endda, at der direkte er mulighed for en deflation - det modsatte af inflation, hvilket altså kan betyde, at priserne vil falde.

Politikernes muligheder for at "dreje på knapperne", der kan vende krisen, er yderst begrænsede. Danmark er fastlåst gennem EU og ØMU'en, der gør, at renten er fastlåst. Netop rentenedsættelser har været et flittigt brugt instrument i forsøget på at skabe mere omsætning. USA har således sænket renten fra 7½ til 1½ på få år. Japan har en national udlånsrente på nul, mens EU har sænket renten i et mildere tempo.

I stedet fortsætter politikere med at vælte krisens byrder over på arbejdernes skuldre. Den kommende finanslov er endnu et udtryk for dette. Brugerbetaling tager stadig ved i omfang, og uanset hvad regeringen postulerer, så stiger skattetrykket. Den voksende arbejdsløshed betyder også færre penge til forbrug.

Politikernes ihærdige indsats med at vælte krisens byrder over på de fattige formår kun at reducere afsætningsmulighederne, hvorfor overproduktionen og varelagrene består.

Netavisen 26. august 2003