Recession i Danmark i det seneste halvår

Den økonomiske krise, der hærger landet, er en kendsgerning, der ikke er til at komme udenom. Der er, ifølge den borgerlige økonomiske definition, tale om en decideret recession (en tilbagegang i den danske produktion to kvartaler i træk), og alt peger i retning af højst nulvækst i første kvartal af i år. Samtidig fortsætter arbejdsløsheden med at stige.

Den internationale økonomiske krise hærger Danmark. Der er tale om egentlig recession, altså også efter den borgerlige definition tale om økonomisk krise. Den danske produktion faldt i sidste kvartal af 2002. For andet kvartal i tæk. Med 96 millioner kroner ifølge statistikkerne. Og produktionsfaldet (afmatningen i dansk økonomi) fortsætter i januar kvartal 2003. Den økonomiske vækst vil ligge tæt på nul, lyder forudsigelserne.

"De foreløbige tal peger i retning af en "stigning" i bruttonationalproduktet på nul procent", meddeler Jes Asmussen, senioranalytiker i Nordea, overfor Ritzau. Et fald, der først og fremmest skyldes den internationale lavkonjunktur (den verdensomspændende økonomiske krise), vurderer han.

Arbejdsløsheden fortsætter med at stige. 177.100 danskere var ramt af arbejdsløshed i januar. Det er 17.000 flere end for et år siden. Den gennemsnitlige ledighed er nu oppe på 5,5 procent, hvilket er det højeste niveau siden november 2000. (Note 1)

Regeringen afviser enhver tanke om jobskabende foranstaltninger.
At Danmark befinder sig midt i en økonomisk recession, og at udsigterne for den danske økonomi i den nærmeste fremtid er sorte, ansporer blot regeringspartiet Konservativt Folkeparti til generalangreb på efterlønnen, der enten skal helt skrottes eller udhules til ukendelighed.

"På længere sigt er spørgsmålet, om efterlønsordningen overhovedet bør eksistere. Hvis efterlønnen skal eksistere, så må vi i hvert tilfælde se på en væsentlig opstramning af den. Det offentlige betaler stik mod enhver sund fornuft folk for at forlade arbejdsmarkedet", mener arbejdsmarkedsordføreren for de konservative, Lars Barfoed: "Det sker i en tid, hvor der er behov for det modsatte. Det er ikke holdbart", hævder han.

Ifølge de borgerlige arbejdmarkeds- og økonomiske eksperter vil der om få år være stærkt behov for de ældre på arbejdsmarkedet. Manglen på arbejdskraft vil som resultat af de lavere ungdomsårgange og det voksende antal pensionister være akut. De flere pensionister betyder desuden, at der er behov for 85.000 nye arbejdspladser for at sikre, at vi kan opretholde velfærdssamfundet, forlyder det. Den nuværende udvikling går imidlertid i stik modsat retning. Antallet af arbejdspladser er indenfor stort set alle sektorer i Danmark faldende, og den reelle arbejdsløshed er nærmest eksploderet.

Der er ikke er behov for de ældre på dagens arbejdsmarked. De kasseres som unyttig arbejdskraft af arbejdsgiverne. Stadigt flere af de folk, der går på efterløn, er arbejdsløse uden udsigt til nogensinde at komme i arbejde igen. Dertil kommer nedslidningen på arbejdsmarkedet. Det er de færreste, som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet "i utide" for at dandere den på efterløn.

Snakken om et misbrug af (og/eller utilsigtede virkninger af) efterlønsordningen, hvorfor den bør og skal afskaffes, er skudt helt forbi.

Note 1

De officielle arbejdsløshedstal 1980-2002

1980: 183.800
1985: 252.000
1990: 271.670
1995: 288.376
2000: 150.491
2001: 145.077
2002: 144.732

Den imponerende nhedgang i arbejdsløsheden mellem 1995 og 2000 skyldes primært et statistisk trick: f.eks. at langtidsarbejdsløse, der kom i aktivering, er fjernet fra statistikken over arbejdsløse!

Netavisen 7. marts 2003