FOA er klar til at kamp

Den 8. marts var kvindernes internationale kampdag, og når man som FOA står midt i ligestillingsorkanens øje, så er der masser at kæmpe for.

- Det går slet ikke fremad for ligestillingen for alle de kvindefag som FOA repræsenterer, faktisk går det rigtig skidt,siger Nanna Højlund, der er forbundssekretær for FOA. Når det går skidt, er det godt at have venner. I efteråret da der ikke havde været valg endnu, var masser af politikere ved at falde over hinandens ben for at gøre noget ved, at kvinderne på det offentlige arbejdsmarked tjener langt mindre end mændene på det private, selvom de har lige lang uddannelse.

 Næsten alle politikere havde fokus på at løse problemet og være med til at give mandeløn til kvindefag. Nu har vi så den 8. marts - 4 måneder efter valget og FOA er på vej i konflikt for at få den ligeløn, som vi har hørt både Pia, Villy og Helle snakke om i valgkampen, men som de efter en tur hos finansministeren pludselig glemte alt om, siger en skuffet Nanna Højlund.

Alene med ryggen mod muren

Men bliver det ikke svært at få kravene igennem i en konflikt?

- Nogen vil måske sige, at vi står alene med ryggen mod muren i vores konflikt. Men hvornår har ligelønskamp ikke haft ryggen mod muren? Hvornår har vi fået noget, vi ikke selv har måttet kæmpe os til? spørger Nanna Højlund.

En undersøgelse i sidste uge i A4 viser, at under halvdelen af de danske mænd synes, at der er et ligestillingsproblem på arbejdsmarkedet. Blandt kvinderne synes mere end tre ud af fire, at vi har et ligestillingsproblem på arbejdsmarkedet.

- Det er vel et meget godt billede på, hvad det er for et problem, som vi slås med. Vi har et samfund, hvor der er ulighed mellem mænd og kvinder. Det er blandt andet en ulighed, der betyder at mange kvinder kun tjener 81 kroner hver gang en mand med tilsvarende uddannelse tjener 100. Et problem som både er kvinders rent økonomisk og som åbenbart også mest er kvindernes rent holdningsmæssigt, siger Nanna Højlund og fortsætter:

 - Da der var valg var det velfærd og kvindestemmer, der var i fokus, nu er det overenskomst-tid og så har piben fået en anden lyd. Nu må vi slås alene for vores rettigheder og for den løn og anerkendelse, som vi fortjener.
8.marts er stadig aktuel – som en kampdag for kvinder.

Netavisen 10. marts 2008