Europas Forenede Stater - i USA's skygge

Kommentar
Kommunistisk Politik 22, 2002

Da Danmark blev indlemmet i EU for 30 år siden, skete det under falske forudsætninger. Eller snarere: Befolkningen blev vildledt af et massivt og bevidst vælgerbedrag. Der ville aldrig komme en politisk union. 'EUROPAs FORENEDE STATER'? Det ville aldrig komme på tale.
I 2002 er det endog særdeles meget på tale. Formanden for EU-Konventet, Valéry Giscard d'Estaing, har fremlagt den første skitse til en forfatning for EU.
I artikel 1 siges det direkte, at det drejer sig om "oprettelse af Europas Forenede Stater".
Hvad EU ender med at kalde sig selv, er måske ikke så vigtigt. Giscard d'Estaing vil af pædagogiske og symbolske grunde meget gerne have det kaldt 'Europas Forenede Stater'. Men indholdet af den skitse til forfatning, han har præsenteret, er - uanset hvordan det vendes og drejes - en forfatning for netop Europas Forenede Stater. Det er en formalisering og viderebygning af det EU, der allerede NÆSTEN er blevet til EFS.

D'Estaings skitse rummer ikke den fulde ordlyd af den kommende forfatningstekst, der først ventes færdig i foråret 2003. Men den rummer meget mere end skelettet til, hvad der skal være med i den grundlov, der skal afløse og overordnes den danske grundlov, og som helt åbenlyst strider mod denne.
Og modellen er amerikansk: Et føderalt Europa, hvor enkeltstaterne har nogenlunde tilsvarende kompetencer som de amerikanske delstater. Det særegne ved den europæiske sammenslutning af gamle nationalstater, med dens store mængde af historisk etablerede nationalstater, med forskellige nationer, sprog, kulturer, økonomier o.s.v., får nogle pæne ord med på vejen: Det er (naturligvis) en "union af europæiske stater, der bevarer deres nationale identitet". Men det skal man ikke lægge for meget i, for alle de afgørende kendetegn ved suveræne stater, som er afgørende for 'den nationale identitet' - som kontrol over inden- og udenrigspolitik, militær, økonomi og valuta, grænser o.s.v. - forsvinder i forfatningsskitsens øvrige paragraffer.

Forfatningsskitsen er udkastet til SUPERSTATEN 'EUROPAS FORENDE STATER'. Til de europæiske nationalstaters - herunder den danske stats - historiske fællesgrav.
Den europæiske stat er forsynet med alle centralmagtens kendetegn og med samtlige de overordnede statsinstitutioner, der forvandler nationalstaternes institutioner til udøvende organer for centralmagten. Selv på de stærkt indskrænkede områder, hvor medlemsstaterne skal bevare en lovgivende myndighed, skal centralmagten EFS ifølge skitsen "støtte og koordinere".
Næsten al indenrigspolitik, al udenrigspolitik, al militærpolitik, økonomisk- og valutapolitik lægges i EFS's hænder. Og de europæiske statsinstitutioner bliver alle overordnede og styrende organer. Unionens budget skal "fuldt ud finansieres af egne indtægter", hedder det. Det betyder direkte skatter fra befolkningerne til unionen.

Forfatningsskitsen er samtidig udkastet til strukturen for SUPERMAGTEN 'EUROPAS FORENEDE STATER' - en ny imperialistisk verdensmagt, der skal varetage de europæiske monopolers og den globale imperialismes interesser overfor folkene - militært, politisk, økonomisk.
Den indbygger det nyliberale grundlag, som unionen er opbygget på, i en eksplicit bekendelse til et fortsat drive for imperialistisk globalisering på de multinationales præmisser, i sidste ende garanteret ved våbenmagt.
Det er på alle områder en kopi af den amerikanske model, selvom den europæiske supermagt vokser frem i skyggen af et aggressivt USA, der på ingen måde er villig til at dele sin dominerende rolle i verden med den europæiske opkomling. Nok så megen politikerfernis omkring EU som 'den moralske supermagt', som 'garanten for en verdensorden, bygget på internationale retsprincipper' kan tilsløre de gamle europæiske imperialistmagters hensigt om endnu engang at blive et verdensimperium, hvorover 'solen aldrig går ned'.

Helt grundlæggende deler EU de samme 'mål' og 'værdier' som Bushs USA - som har fået så ekstremt et udtryk med Bush-doktrinen 'National Security Strategy': forevigelsen af den kapitalistiske samfundsorden, monopolernes ret til profit på alt og alle, overalt - og den imperialistiske militærmagts aggressive 'værn' af disse civilisatoriske værdier.
Det er også grunden til at EU og dets medlemslande bakker helt op om Bushs 'krig mod terror' - trods enkelte landes uenigheder i de konkrete krigsmål, som i tilfældet Irak. Og det er grunden til, at EU og medlemslandene i praksis vil støtte Bushs forbryderiske krig, som kan være i gang i løbet af en måned.
EUROPAS FORENEDE STATER er ikke et positivt 'alternativ' til USA. Det er en bleg kopi.
Danmark er formandsland for EU. Tavsheden i Danmark om superstatsprojektet er øredøvende.
Protesten må synliggøres under topmødet i december: mod kapitalens Europa, mod terrorkrig og imperialistisk globalisering.

Kommunistisk Politik 22, 2002
Netavisen 7. november 2002