Kommentar
Kommunistisk Politik 22,
2002
Da Danmark blev indlemmet i EU for 30 år siden, skete det
under falske forudsætninger. Eller snarere: Befolkningen blev vildledt af
et massivt og bevidst vælgerbedrag. Der ville aldrig komme en politisk union.
'EUROPAs FORENEDE STATER'? Det ville aldrig komme på tale.
I 2002 er
det endog særdeles meget på tale. Formanden for EU-Konventet, Valéry
Giscard d'Estaing, har fremlagt den første
skitse til en forfatning for EU.
I artikel 1 siges det direkte, at det
drejer sig om "oprettelse af Europas Forenede Stater".
Hvad EU ender
med at kalde sig selv, er måske ikke så vigtigt. Giscard d'Estaing
vil af pædagogiske og symbolske grunde meget gerne have det kaldt 'Europas
Forenede Stater'. Men indholdet af den skitse til forfatning, han har præsenteret,
er - uanset hvordan det vendes og drejes - en forfatning for netop Europas Forenede
Stater. Det er en formalisering og viderebygning af det EU, der allerede NÆSTEN
er blevet til EFS.
D'Estaings skitse rummer ikke den fulde ordlyd af den
kommende forfatningstekst, der først ventes færdig i foråret
2003. Men den rummer meget mere end skelettet til, hvad der skal være med
i den grundlov, der skal afløse og overordnes den danske grundlov, og som
helt åbenlyst strider mod denne.
Og modellen er amerikansk: Et føderalt
Europa, hvor enkeltstaterne har nogenlunde tilsvarende kompetencer som de amerikanske
delstater. Det særegne ved den europæiske sammenslutning af gamle
nationalstater, med dens store mængde af historisk etablerede nationalstater,
med forskellige nationer, sprog, kulturer, økonomier o.s.v., får
nogle pæne ord med på vejen: Det er (naturligvis) en "union af
europæiske stater, der bevarer deres nationale identitet". Men det
skal man ikke lægge for meget i, for alle de afgørende kendetegn
ved suveræne stater, som er afgørende for 'den nationale identitet'
- som kontrol over inden- og udenrigspolitik, militær, økonomi og
valuta, grænser o.s.v. - forsvinder i forfatningsskitsens øvrige
paragraffer.
Forfatningsskitsen er udkastet til SUPERSTATEN 'EUROPAS FORENDE
STATER'. Til de europæiske nationalstaters - herunder den danske stats -
historiske fællesgrav.
Den europæiske stat er forsynet med alle
centralmagtens kendetegn og med samtlige de overordnede statsinstitutioner, der
forvandler nationalstaternes institutioner til udøvende organer for centralmagten.
Selv på de stærkt indskrænkede områder, hvor medlemsstaterne
skal bevare en lovgivende myndighed, skal centralmagten EFS ifølge skitsen
"støtte og koordinere".
Næsten al indenrigspolitik,
al udenrigspolitik, al militærpolitik, økonomisk- og valutapolitik
lægges i EFS's hænder. Og de europæiske statsinstitutioner bliver
alle overordnede og styrende organer. Unionens budget skal "fuldt ud finansieres
af egne indtægter", hedder det. Det betyder direkte skatter fra befolkningerne
til unionen.
Forfatningsskitsen er samtidig udkastet til strukturen for
SUPERMAGTEN 'EUROPAS FORENEDE STATER' - en ny imperialistisk verdensmagt, der
skal varetage de europæiske monopolers og den globale imperialismes interesser
overfor folkene - militært, politisk, økonomisk.
Den indbygger
det nyliberale grundlag, som unionen er opbygget på, i en eksplicit bekendelse
til et fortsat drive for imperialistisk globalisering på de multinationales
præmisser, i sidste ende garanteret ved våbenmagt.
Det er på
alle områder en kopi af den amerikanske model, selvom den europæiske
supermagt vokser frem i skyggen af et aggressivt USA, der på ingen måde
er villig til at dele sin dominerende rolle i verden med den europæiske
opkomling. Nok så megen politikerfernis omkring EU som 'den moralske supermagt',
som 'garanten for en verdensorden, bygget på internationale retsprincipper'
kan tilsløre de gamle europæiske imperialistmagters hensigt om endnu
engang at blive et verdensimperium, hvorover 'solen aldrig går ned'.
Helt
grundlæggende deler EU de samme 'mål' og 'værdier' som Bushs
USA - som har fået så ekstremt et udtryk med Bush-doktrinen
'National Security Strategy': forevigelsen af den kapitalistiske samfundsorden,
monopolernes ret til profit på alt og alle, overalt - og den imperialistiske
militærmagts aggressive 'værn' af disse civilisatoriske værdier.
Det
er også grunden til at EU og dets medlemslande bakker helt op om Bushs 'krig
mod terror' - trods enkelte landes uenigheder i de konkrete krigsmål, som
i tilfældet Irak. Og det er grunden til, at EU og medlemslandene i praksis
vil støtte Bushs forbryderiske krig, som kan være i gang i løbet
af en måned.
EUROPAS FORENEDE STATER er ikke et positivt 'alternativ'
til USA. Det er en bleg kopi.
Danmark er formandsland for EU. Tavsheden i Danmark
om superstatsprojektet er øredøvende.
Protesten må synliggøres
under topmødet i december: mod kapitalens Europa, mod terrorkrig og imperialistisk
globalisering.
Kommunistisk Politik 22, 2002
Netavisen
7. november 2002