Kommunistisk Politik 18, 2004
De
arbejdsløse må håbe på et økonomisk opsving, for
regeringen har budgetteret med, at beskæftigelsen når nye højder
i 2005, og har brugt pengene. Ikke mindst drømmer man om mirakelvirkningen
af forårspakken.
Regeringens finanslovforslag er i medierne blevet
fremstillet som noget i retning af en gavepakke til befolkningen - og som en platform
for et kommende folketingsvalg.
Blot en hurtig gennemgang vil vise, at det
drejer sig om minus på minus.
De udstødte
Regeringen lukker øjnene for de stigende problemer for dem, der er udstødt fra arbejdsmarkedet. Ledigheden for fleksjobbere stiger fra 18,3 procent af alle på ledighedsydelse i 2003 til anslået 24,8 procent i 2005. Ledighedsydelsen blev indført i forbindelse med førtidspensionsreformen, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2001.
Kommunalreform
Ifølge
regeringen kommer kommunesammenlægningen ikke til at koste noget, i hvert
fald ikke for statskassen, fordi flytteudgifterne kommer til at gå lige
op med besparelser.
Og så har regeringen jo fralagt sig det økonomiske
ansvar for den del også. Alle undersøgelser peger på, at det
bliver vanvittigt dyrt at få sammenkørt de mange forskellige administrative
systemer, der er blevet opbygget gennem årtier.
Krigsministeriet
Budget
for krig og våben er sjældent til debat under finanslovsforhandlingerne.
I stedet indgik et flertal i folketinget dette forår et forlig, der rækker
2005-2009.
Prisen for den ulovlige besættelse af Irak kom dog uventet
til behandling sidste år, da man bevilgede en milliard på 2004-budgettet
til opretholdelsen af de ca. 500 udsendte i Irak plus omkring 300 mio. til 'genopbygnings-programmer'.
Så må man jo håbe, at de ikke ødelægger for mange
ubåde og sneskovle.
På finansloven 2005 finder man kontoen "Merudgifter
ved forsvarets internationale operationer": 900 mio. kr.
Underhåndsaftaler
Finansloven
er fremlagt på en ny elektronisk måde, så det kræver indgående
forhåndsviden eller meget god tid, før man kan gennemskue tallene.
Herudover er der en del, der slet ikke står til forhandling, fordi der er
tale om flerårige forlig.
Rammerne for indtægterne kan heller ikke
forhandles.
Det gælder f.eks. olien i Nordsøen. Her er der
indgået en aftale med Mærsk, som strækker sig over en lang årrække.
Moms og afgifter er styret gennem aftaler med EU.
Med hensyn til trafikprojekter
ved man jo fra alle anlægsarbejder, at man skal tage budgetter med et gran
salt.
Den københavnske MiniMetro blev f.eks. vedtaget for mere end 10
år siden med et budget på omkring fem mia. kr. I dag har projektet
kostet 15 mia.
Regeringens "hemmelige" plan er nu at sælge
Metroen til DSB og tørre gælden af på Københavns borgere.
Det kommende broprojekt til Tyskland er bygget over samme fidus. Alle brobyggerierne
har vildt overskredet budgetterne.
Medlemskabet af EU og de tilknyttede
udgifter er også svært tilgængelige.
Ifølge Statistisk
Årbog havde Danmark i 2002 et underskud i forhold til EU på 5,5 milliarder
kroner. Dette tal er i virkeligheden sminket, og udgifterne vokser år for
år.
Flere ressourcer til fængsler og PET
Regeringen
og Dansk Folkeparti har aftalt at oprette 175 ekstra fængselspladser. De
nye pladser indebærer, at der i 2005 vil være omkring 4.150 pladser.
Regeringen
har også besluttet at tilføre Politiets Efterretningstjeneste (PET)
yderligere 135 mio. kroner i perioden 2005-2006. Pengene muliggør ansættelse
af 60-65 ekstra medarbejdere, herunder folk med akademisk, analytisk og administrativ
baggrund, og anskaffelse af nyt udstyr.
Ulandsbistand udhules fortsat
Afghanistan, Irak og Sudan skal i de kommende
år have 1,2 milliarder kr. af den danske udviklingsbistand. Det skal de,
fordi regeringen i stigende grad lægger vægt på dansk sikkerhedspolitik
i prioriteringen af udviklingsbistanden, eller rettere: fordi man forsøger
at skjule militærets øgede udgifter.
Målt i forhold
til bruttonational-indkomsten (BNI) falder ulandsbistanden fra ca. 0,85 pct. i
år til 0,84 eller 0,83 pct. i 2005. Da regeringen tiltrådte i 2001,
gav Danmark én pct. af BNI.
Målt i beløb stiger ulandsbistanden
fra i år 10,6 mia. til 10,8 mia. kr. i 2005.
Bistanden til at bekæmpe
aids stiger med 65 mio. kr. fra i år til næste år.
Bistanden
til miljøprogrammer vokser fra i år 610 til 650 mio. kr. næste
år. Da regeringen tiltrådte, var bidraget én mia. kr.
Kenya
får et erhvervssektor-program til ca. 30 mio. kr. årligt.
Haarders budget
Integrationsministeriets budget for næste år
er på lidt over 2,5 mia. kroner mod 3,9 mia. sidste år.
De største
udgifter for ministeriet næste år er 1.643 mio. til 'integration',
566 mio. til asylansøgere samt 331 mio. til administration.
Ned med miljøet
Miljøministeriets
bevillinger skæres igen ned i forslaget til finanslov for 2005. Denne gang
er nedskæringen på over 50 millioner kroner.
- Det er svært
at gennemskue detaljerne i finansloven, men det er i hvert fald tydeligt, at regeringen
pynter sig med lånte fjer, når den fortæller, at den vil bruge
200 millioner kroner over fire år til et nyt initiativ om 'Natur og Vand'.
Initiativet er godt, men mere end halvdelen af pengene kommer faktisk fra EU.
Og samtidig skæres der betydeligt ned andre steder i ministeriet, siger
Kim Carstensen, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
(Lomborginstituttet
bliver ikke beskåret).
- Vi tror på, at de mange små
positive signaler, som er kommet i de seneste uger, er de første spæde
tegn på, at et økonomisk opsving for alvor er på vej.
Denne
udtalelse fra regeringspartiet Venstre er ikke ny, men fra september sidste år.
Se også:
Nyt S-løfte: 15.000 flere
arbejdspladser
KP 18, 2004
Finanslov
- og valg?
Leder, Kommunistisk Politik 17, 2004
Netavisen
8. september 2004