2 år med det sorte sammenrend, Fogh-regeringen, har ført til en voldsom stigning i antallet af fattige danskere. Red Barnet anslår på baggrund af en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet antallet af fattige børn i Danmark til 200.000 i 2001. Det er vokset siden.
På
et område kan regeringen Fogh virkeligt prale af sin succes. Omfordelingen
fra fattig til rig er sat yderligere i vejret. De rige bliver stadigt rigere,
mens fattigdommens svøbe breder sig som pest over det ganske land. Forholdene
for UnderDanmark er i dag så grelle/elendige, at både Rådet
for Socialt Udstødte og Red Barnet lader alarmklokkerne lyde.
Rådet
for Socialt Udstødte har nyligt opgjort antallet af ekstremt fattige danskere
- danskere, som er så fattige, at de hverken har råd til at invitere
gæster, at holde børnefødselsdag eller blot at lede efter
arbejde - til 30.000. Man peger desuden på årsagen: De offentlige
sociale ydelser som bistandshjælp mv. ligger efterhånden på
et ekstremt lavt niveau.
Værst ser situationen ud for unge på
kontanthjælp og udlændinge (flygtninge/indvandrere) på starthjælp,
der er tvunget til at overleve på en hjælp, der ligger under EU's
fattigdomsgrænse.
De sociale ydelser er i dag af en utilstrækkelig
størrelse til at sikre en anstændig levestandard.
Undersøgelsen
er foretaget af CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse. I Social
Årsrapport 2003 hedder det:
"Lave ydelser giver ikke
bedre beskæftigelsesmuligheder
Den borgerlige regering har i sin politik
for Flere i arbejde og specielt flere indvandrere og flygtninge
i arbejde peget på nedsættelse af ydelserne som middel til
at få flere i arbejde. Social Årsrapport har foretaget analyser af
forløbet for to forskellige grupper, der har modtaget særligt lave
ydelser:
· Indvandrere og flygtninge, som modtog den lave integrationsydelse
i 1999. Her har vi set på deres forsørgelsessituation tre år
efter.
· Modtagere af starthjælp og lav introduktionsydelse,
der blev indført i juli 2002. Vi har set på disse gruppers forsørgelse
knap et år efter, i juni 2003.
Begge analyser viser, at dem på
de lave sociale ydelser i mindre omfang end andre sammenlignelige grupper på
fx kontanthjælp og kommunal aktivering bliver selvforsørgende. Indvandrere
og flygtninge på lave ydelser klarer sig dårligere end andre både
danskere og indvandrere på andre kontanthjælpsydelser. Den helt overvejende
del på lave ydelser forbliver på samme ydelse, både når
vi ser på deres situation hhv. et år efter og 3 år efter."
Det
er en konklusion, der ligger på linie med den konklusion, som Red Barnet
kommer med i en ligeledes splinterny undersøgelse af fattigdommen i Danmark,
gennemført af Socialforskningsinstituttet:
200.000 danske børn
vokser op i fattigdom. Det svarer til 17,3 pct. af samtlige børn mellem
0-17 år. Der er intet hold i påstanden om, at alle børn vokser
op med lige muligheder her i landet.
Socialforskningsinstituttet har
undersøgt børnefattigdommen i alle danske kommuner fra 1984 til
2001. De seneste tal er 2 år gamle, fra før regeringen Fogh kom til.
Det stod allerede grelt til under regeringen Nyrup, hvor der også blev gennemført
kraftige sociale forringelser af befolkningens levevilkår. Der er slet ikke
nogen tvivl om, at forholdene for de økonomisk svagest stillede er blevet
yderligere forværret under Fogh-regeringens hærgen.
Det er
børn med udenlandsk baggrund (altså børn af flygtninge og
indvandrere) som er hårdest ramt af dyb fattigdom. Indvandrerbørnenes
risiko for et liv i stor fattigdom var i 1984 tre gange så højt som
"danske" børns. I 2001 var risikoen godt 5 gange højere.
Ikke mindst de yngste børn fra 0 til 3 år er i størst risiko
for at blive udsat for fattigdommen svøbe. Børnefattigdom er hyppigst
i de mindste og største kommuner.
At fattigdommen har været
stærkt stigende og ikke mindst har ramt flygtninge og indvandrere hårdt.
Det fremgår tydeligt af undersøgelsen. I 1984 levede 44,3 pct. samtlige
indvandrerbørn og 30,2 pct. af samtlige efterkommere af flygtninge og indvandrere
i fattigdom. Tal, der frem til 2001 var steget voldsomt, gevaldigt, til henholdsvis
66,6 % og 59%. Hvorimod tallene for børn af dansk oprindelse i det samme
tidsrum tilsyneladende var faldet - fra knap 15 pct. til 12,7 pct.
Hvornår er man fattig? I kroner og ører betyder det undersøgelsens kriterier, at f.eks. en enlig forsørger med ét barn vil gå under betegnelsen fattig, når hun eller han har under 11.583 kroner om måneden til bolig, mad, tøj, forsikringer, fornøjelser og fritidsaktiviteter.
Socialforskningsinstituttets
store undersøgelse er den første nogensinde, der sætter tal
på de fattige børn i Danmark.
Ifølge Red Barnet er
der tale om skræmmende tal, der nødvendiggør øjeblikkelig
handling. Der skal udarbejdes en handlingsplan for udryddelsen af fattigdommen
i Danmark inden år 2010. Børn, der i dag lever i fattigdom, bør
have positiv særbehandling i deres lokalmiljø. Institutionerne skal
tildeles flere penge, så de har råd til flere og bedre tilbud til
de børn, der kommer fra hjem, hvor det er småt med penge. Til sommerferieophold,
udflugter og andre akrtiviteter.
Endelig foreslår Red Barnet:
At
der fastsættes en officiel fattigdomsgrænse i DK.
At starthjælpen
(den klart lavere hjælp til nyankomne flygtninge og indvandrere) skal ophæves.
At
enlige forsørgere får forhøjet SU.
At der kommer mere forskning
på området.
Det er forslag, som Red Barnet og Rådet for
Socialt Udstødte kan skyde en hvid pind efter hos Fogh-regeringen.
Socialminister Henriette Kjær afviser blankt kritikken af den førte
politik. Rådet for Socialt Udstødte undersøgelse afvises hånligt
som "unuanceret": der er store problemer med de opgørelsesmetoder,
man anvender, hævder ministeren. Desuden afviser hun rådets anbefaling
af at indføre en officiel fattigdomsgrænse i Danmark.
Dokumentation
Børnefattigdom
i danske kommuner 1984-2001
Ny rapport fra Red Barnet udarbejdet af
Socialforskningsinstituttet
20. november 2003
Social
Årsrapport 2003
CASA - Opsummering
Hele rapporten som pdf-fil
Social
Årsrapport 2003: Efter 2 år med borgerlig regering
Netavisen
21. november 2003