Ved festlige lejligheder kaldes mediestøtten for demokratistøtte, festlighederne er dog forbeholdt landets største mediehuse og med det nye medieforlig modtager Berlingske alene 20% af den samlede støtte. De små er tildelt smuler eller luftsteg og vindfrikadeller
Fredag blev regeringen og Enhedslisten enige om et nyt medieforlig for den skrevne presse. Det bygger på de forslag som blev udarbejdet til VK-regeringen af Mediestøtteudvalget i september 2011.
En hovedide for udvalget og i forliget er, at der skal gives penge til produktion af nyheder i stedet for til distribution (portostøtte). Med det udtrykte formå,l at ligestille de medier der kun udkommer som hjemmeside med dem, der også udkommer på papir.
Listen over forhindringer der skal udelukke mindre medier fra adgang til støtte er alenlang. Og det viser sig også at der ikke rykkes meget ved det store billede. De store mediekoncerner, der i dag modtager langt størstedelen af den støtte der går til den skrevne presse, vil stadig være langt de største modtagere, mens de nye internetaviser tilsammen anslås at kunne modtage 4% af støttemidlerne.
Størrelsen er alt
Første forhindring er, at der skal være tre ansatte, der beskæftiger sig med at producere indhold. Salgsafdeling og grafikerne mv. tæller ikke med. Det rammer f.eks. den lille avis på Samsø, Samsø Posten, der står til at miste hele sit tilskud på 1,2 mio.
Samsø Posten har ni ansatte, heraf to journalister. For at være berettiget til mediestøtte skal avisen have tre ansatte journalister, fortæller ejeren. Og da det kun lige løber rundt, er det utopisk fortsat at udkomme som et dagblad, når støtten falder væk. Dermed risikerer den lille ø-kommune at miste sin egen presse, og må håbe på at en lokalredaktion fra en af nabokommunerne i Østjylland vil tage over.
Salonreformisme og religion
I første omgang foreslog Medieudvalget, at man skulle indførte en regel imod støtte til erklærede partiorganer og fagforeningsejede aviser. Et ejerskabskriterium der, ifølge avisen selv, udelukkede ville ramme Arbejderen blandt de eksisterende modtagere af støtten.
Det forslag endte med at blive ændret, så partipolitisk ejede udgivelser stadig vil kunne modtage støtte. Mens selve princippet om indførelse af ejerskabskriterium blev fastholdt i forliget, så der i fremtiden ikke kan ydes støtte til medier, som helt eller delvist ejes af offentlige institutioner, eller til medier som udgives af arbejdsgiver-, arbejdstager - og brancheorganisationer, hvis disse ejer 2/3 eller mere heraf.
Det rammer f.eks. Ingeniøren, da ejeren alene er en fagforening.
Den berømte blogger, Dorte Toft, der afslørede Stein Bakker før alle andre, bemærker det ulykkelige i, at Politikerne vil barbere Ingeniøren, hvor der er 40 redaktionelle medarbejdere, som dækker teknologien og naturvidenskab og har medvirket til afdækningen af IC4 skandalen samt meget andet. Det er sigende, at dette stof prioriteres væk, mens der er fundet penge til særordninger der tilgodeser Information og Kristeligt Dagblad, uanset kvaliteten af sidstnævnte.
Ingen penge til frivillige
Enhedslisten har lagt vægt på, at de har fået et ønske igennem om at medier, som særligt bidrager til den demokratiske debat, kan medregne fast tilknyttede frivillige, når antallet af årsværk skal gøres op.
Men intentionerne virker bare ikke i praksis. Der er ingenlunde støtte til medier, der er baseret på frivillig arbejdskraft, selv ikke dem der klemmer sig igennem nåleøjet og bliver godkendt på indhold og stofmænge mv. Der gives kun støtte i forhold til udgifter.
Altså skulle man, for at få støtte, rent faktisk have en ansat journalist, og der kan så ydes støtte til dennes løn. Men ikke den fulde udgift, der er et loft på maks. 35 pct. af de redaktionelle omkostninger pr. titel der udgives.
Puljen til distributionsstøtte til ideelle foreningsblade nedtrappes til 20 mio. og de mindste blade mister deres støtte. Som et lille bitte plaster tilbydes et kursus i IT så foreningsblade kan oprette en hjemmeside i stedet.
Samlet set er forliget kun marginalt bedre end Medieudvalgets forslag, og overordnet betyder det status quo for de store og ringere forhold for de mindste.
Det endelige lovgivningsarbejde og godkendelses procedure i EU systemet mv. påregnes at tage det meste af 2013, hvorefter forliget træder i kraft med en indfasning over tre år.
Fakta
Beregning af konsekvenser for modtagere i en fremtidig mediestøtteordning baseret på 2011-oplysninger ses nedenfor. Produktionsstøtteordningen er på 363,6 mio. kr. inkl. supplementspuljer til internetbaserede medier og mindre landsdækkende dagblade.
Dette er udelukkende et estimat under de samme forudsætninger som 2011. 17,5 mio. er loft for en enkelt titel, mens der ikke indføres et koncernloft.
Berlingske Media 71.987.339 kr.
Nordjyske Medier 19.043.251 kr.
JP/Politikens Hus 52.500.000 kr.
Fynske Medier 25.329.764 kr.
Sjællandske Medier 25.874.140 kr.
Arbejderen 1.713.489 kr.
Information 26.340.262 kr.
Kristeligt Dagblad 28.201.762 kr.
Børsen 17.500.000 kr.
Jydske Vestkysten 17.500.000 kr.
Samsø Posten 0 kr. (Mister 1.277.427)
Ingeniøren 0 kr. (Mister 4.226.133)
Nyt er støtte til rene netmedier, samlet anslået til 14 mio.
Netavisen 22. januar 2013