Kommunistisk Politik 22, 2011
Det var hyldest-tid på socialdemokraternes partikongres i Århus 5. november. 1400 deltagere, heriblandt det meste af fagtoppen, fejrede generobringen af regeringsmagten efter 10 års ørkenvandring og hyldede Helle Thorning-Schmidt, der strålede som en dronning over det hele.
Socialdemokratiske partikongresser har ikke længere nogen politisk betydning. Linjen fastlægges ikke der. Det er et medieshow med partilederen i centrum. Derfor havde man også taget konsekvensen og forkortet den til en enkelt dag med den nye statsministers tale som omdrejningspunkt. Hun indledte sådan:
- Socialdemokraterne er tilbage. Efter 10 år med VKO-flertal. Efter 10 år hvor opsving og fælles velstand blev soldet op. Og efter 10 år hvor Pia Kjærsgaard bestemte, hvad der var dansk, og hvad der var forkert, har Danmark har fået en ny socialdemokratisk ledet regering. Og med den nye regering har Danmark fået en ny retning.
- En retning hvor fællesskab og frihed går hånd i hånd. Hvor mennesker er lige meget værd, uanset hvor de kommer fra. Hvor ansvaret for økonomien atter er i højsædet. Og hvor ingen lades tilbage, bare fordi de ikke nåede med i første omgang.
Osv. osv – til stor jubel.
Ingen lod sig mærke med, at socialdemokraterne ved folketingsvalget endnu engang gik tilbage. Ritt Bjerregaards besked blev overhørt:
- Set fra en socialdemokratisk vinkel var det et katastrofevalg. Vi har ikke tag i vælgerne og kommer ikke med noget, der virkelig appellerer til dem.
Efter regeringsdannelsen er det gået samme vej i meningsmålingerne: Nedad. Utvivlsom en reaktion på de talrige valgløftebrud, som viste sig med offentliggørelsen af regeringsgrundlaget. S/SF’s fælles valggrundlag Fair Løsning blev ikke nævnt med et ord på kongressen.
Finanslov 2012: Intet kursskifte
Den 3. november fremlagde regeringen sit finanslovforslag for 2012. I dagene op til blev der lækket en hel stribe elementer, lutter positive nyheder fra spindoktorkassen, der skulle sikre forhåndssympati.
Til gengæld var der ingen rigtig positive overraskelser. Det er rent bogstaveligt det allerede fremsatte forslag til finanslov fra Løkke-regeringen – med enkelte ændringer, som ikke koster alt for meget.
Men fjernelsen af DF’s meget omtalte grænsebomme og skærpede kontrol har sikret Thorning-regeringen megen velvilje i Berlin.
På positivlisten er
- at fattigdomsydelser som starthjælp, introduktionsydelse og kontanthjælpsloftet fjernes. Det er ikke vildt dyrt, men beregnes til 340 millioner kroner om året.
- at VK-regeringens besparelse rulles tilbage og loftet over børnechecken fjernes.
- Genindførelse af gratis fertilitetsbehandling for barnløse par og enlige.
De rigtig dyre VKO-nedskæringer gøres der ikke noget ved: Efterlønnen barberes nærmest væk, dagpengeperiode-halveringen opretholdes, de vanvittige pensionsforkortelser gennemføres.
Der sættes ikke ind for at stoppe massakren på den offentlige sektor og ansættelser af nyt personale efter at tusinder af pædagoger, lærere og arbejdere inden for sundhed og ældrepleje er blevet fyret.
Nulvækst-aftalen med kommunerne opretholdes, og det betyder fortsatte fyringer og nye omfattende forringelser.
Senest er det kommet frem, at en hel stribe behandlingshjem for hårdt skadede spæd- og småbørn (med narko- eller alkoholskader eller udsatte for fysiske eller seksuelle overgreb) med årtiers ekspertise nu nedlægges.
Udgifterne til de ulovlige krige, militarisering og overvågning eller EU røres der ikke ved.
Ingen millionærskat – nye afgifter med tung ende nedad
SRSF-regeringen overtager - på trods af løfter om det modsatte - den topskattelettelse, som VKO-partierne tidligere har udskudt til i 2014. Heller ikke den varslede millionærskat og bankbeskatningen bliver til noget. Millionærskatten droppes også i forhold til en kommende skattereform, som regeringen lægger op til.
I stedet kommer der omfattende nye afgifter. VKO’s fedtskat, der angiveligt skal tjene folkesundheden, og især skæppe i statskassen, bliver fulgt op med nye forbrugsafgifter.
De såkaldte sundhedsafgifter betyder, at prisen på en pakke med tyve cigaretter bliver 3 kroner dyrere. Sodavand stiger med 50 øre par liter, en kasse øl vil stige med 7 kroner, en flaske vin med 3,50 kroner, mens en pose med 600 gram lakrids vil blive 4,50 kroner dyrere.
Planen er, at afgifterne fra 2013 også skal omfatte for eksempel syltetøj, yoghurt, ketchup og kakaomælk, som vil få et hak op ad om et års tid.
Støttepartiet Enhedslisten er begyndt at forsvare afgifterne med det argument, at de ikke betyder forringelser, men ’forbedringer’, hvormed menes af sundheden, ikke af folks økonomi. Sådan kan man jo også se på det. Det forhindrer ikke at den tunge ende vender nedad. Det er det brede almindelige Danmark, der betaler for fedt- og sundhedsafgifterne – uden at der en væsentlig dokumenteret sundhedseffekt.
Og så fjernes den upopulære multimedieskat for en halv million i rimeligt gode jobs. Til gengæld genindføres en skat på fri telefon til nøjagtig samme værdi.
Finanslovforslaget fortsætter med andre ord, hvor VKO slap. Trods kongresnakken om en ny politik er alt som Bruxelles vil have det. Opinionsmålingerne for S fortsætter med at gå ned.
Enhedslisten større end SF
Liste Ø søger aktivt den rolle, som DF spillede under Fogh- og Løkke-regeringerne og erklærer at ville tage sig betalt for at levere de afgørende stemmer, når regeringen har brug for dem.
SF har solgt sin modstand mod nyliberale velfærdsnedskæringer, mod EU og euro, mod krig og NATO og mod meget andet for taburetter og ministerbiler. Der er ikke meget ’SF-politik’ tilbage, og det har sat gang i en større vælger- og medlemsflugt både før og efter valget.
Det er ikke mindst kommet Enhedslisten til gode. En ny meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau, afslører, at SF kun står til at få 7,5 procent af stemmerne mod 7,7 procent til Enhedslisten. Det er første gang, det er sket.
I de kommende finanslovforhandlinger vil Enhedslisten utvivlsomt få sat et mærke – især på symbolpolitikkens område, hvor det ikke koster så meget. Til gengæld vil partiet stemme for en finanslov, som kun den farveblinde vil kalde mere rød end blå, og for borgerskabets krise- og krigspolitik.
Netavisen 9. november 2011