Det er nødvendigt med et påskud for at indlede en aggressionskrig. Under Vietnamkrigen var det løgnen om et angiveligt nordvietnamesisk angreb i Tonkin-bugten. Til den ny krig mod Irak ser påskuddet ud til at være at forhindre Saddam Hussein i at besidde/udvikle atomvåben.
George Bushs planlagte krig mod Irak er en upopulær krig allerede før den er gået i gang. Det er ikke lykkedes USA i ringeste måde at forbinde Irak og Saddam Hussein med 11. september-terroren eller Al Qaeda-netværket. Irak kan ikke fremstilles som en akut trussel mod naboerne. Eller mod en irakisk befolkningsgruppe. Derfor fokuseres stadig mere på Saddam Husseins angivelige besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Først og fremmest atomvåben.
Det er nemlig til at forstå, også for et amerikansk indenrigspublikum. Flere og flere vender sig ifølge meningsmålinger sig imod krigen. Kun 54 pct. skulle være for - under forudsætning af at USA har FN-mandat og en række store allierede med. Hvis USA skulle gå alene er kun en tredjedel af amerikanerne for krigen, ifølge disse målinger, foretaget af medier, der er for krig. Et stort flertal er altså imod. I England siger meningsmålingerne, at 71 pct. af befolkningen er imod engelsk krigsdeltagelse.
Bush og Blair har et problem. De har ikke deres
befolkninger med sig - og stort set resten af verden imod sig. Derfor blev Tony
Blair kaldt til Bushs ranch for at de to ledere af verdenscivilisationen med henblik
på en overbevisende mediestunt for nødvendigheden af en krig, som
verden ikke vil have.
Saddam besidder atomvåben og er en trussel mod
verden, lød budskabet.
Der skal hurtigt skabes en bred alliance for
krigen på basis af dette budskab, erklærede man.
Bush vil i FN
på torsdag stille verdens ledere over for et ultimatum: Enten
gribes der lynhurtigt ind overfor Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben
- eller også går USA i krig alene (med England og Israel på
slæb selvfølgelig).
Og måske er der også en plan for
at chokere amerikanerne og resten af verden ind i en krig
Man vil skabe en situation, hvor Irak bliver spillet skakmat. Et hurtigt ultimatum, der skal tillade våbeninspektioner under amerikansk kontrol, som i sig selv på et senere tidspunkt ville kunne blive en anledning til en krig - og en spekulation i Saddam Husseins afvisning af denne pistolpolitik.
Derfor er alle USA's hemmelige tjenester og enorme propagandaapparat i færd med at skrue de uigendrivelige 'beviser' sammen for Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben, atomvåben indbefattet. Dertil får de blandt andet assistance fra den seneste våbeninspektør, CIA-agenten og spionen Richard Buttler.
Foghs fornemmelser for masseødelæggelse
De får også hjælp fra andre sider. Den danske regeringsleder og nuværende formand for EU's ministerråd - og kærkommen gæst i Det Hvide Hus - Anders Fogh Rasmussen erklærede efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn i fredags til pressen:
-
Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han råder over masseødelæggelsesvåben
og ønsker at fremstille dem. Det kan verden ikke være ligeglad med.
På
spørgsmålet om, hvorvidt Anders Fogh Rasmussen ligger inde med beviser,
gentog statsministeren, at han 'ikke er i tvivl om det'.
- Det skulle være
mærkeligt, om han ikke har dem. Han har tidligere brugt masseødelæggelsesvåben,
sagde han.
Det sidste er sandt. Saddam brugte giftgas under krigen mod Iran - med amerikansk og engelsk støtte. Og mod kurdere i Irak - mens hæren var anført af en nu eksilleret general, der har 'tålt ophold' i Danmark, bor i Sorø og er udset til at spille en militær hovedrolle under angrebet på Irak.
Men Saddam Hussein brugte ikke masseødelæggelsesvåben under den første krig mod Irak. Og siden da var der en årrække med våbeninspektioner, der ødelagde alle lagre og faciliteter til at fremstille sådanne våben. Atomvåben indbefattet, og i særlig grad.
Hvad den danske statsminister gør er at erklære sin støtte til en aggressionskrig mod Irak ud fra sine fornemmelser. Hans udtalelser er et klart signal om dansk og EU-formandskabet støtte til den amerikanske krig. Det er en af de mest degenererede og forbryderiske udtalelser, nogen dansk statsminister er kommet med. I al fald siden Stauning forkyndte, at 'Verden var slået med beundring over Hitlers sejre'. Grønt lys for en barbarisk krig, der vil koste titusinder af civile livet, og hvor USA kan anvende atomvåben - og for mulig dansk krigsdeltagelse - ud fra statsministerens fornemmelser og spekulation.
Scott Ritter i det irakiske parlament
I modsætning til den danske statsminister, der tror og ikke ved, er der folk, som har kendskab til både irakiske og amerikanske realiteter. Det gælder f.eks. Buttlers forgænger som chefvåbeninspektør (93-98), den erklærede republikaner Scott Ritter. Da han var våbeninspektør gik han særdeles nidkært til sagen, og blev af irakerne beskyldt for at være spion - hvad han muligvis og sandsynligvis også var. I 98 trak han sig pludseligt tilbage. I de senere år har han udtalt sig kraftigt imod en ny krig mod Irak, og i søndags stod han i det irakiske parlament og advarede USA om, at et angreb på Irak ville være 'en historisk fejl'.
Han sagde bl.a.:
'Jeg forstår at jeg står
her i dag ikke bare som den første amerikanske borger, der taler til denne
forsamling, men også som den første taler, der ikke repræsenterer
en regering
Mit land ser ud til at være på randen til at
begå en historisk fejltagelse, en feltagelse, som for altid vil ændre
den historiske dynamik, som har regeret verden siden afslutningen på 2.
verdenskrig, nemlig dens grundlag i international ret som fastlagt i De Forenede
Nationers Charter, som kræver en fredelig løsning af konflikter mellem
nationer
Som én, der regner sig for at være en glødende
patriot og en god amerikansk borger føler jeg, at jeg ikke passivt kan
se til, når mit land opfører sig på denne måde
Min
regering fremstiller en sag for at gå i krig mod Irak, som bygger på
frygt og uvidenhed, i modsætning til at basere sig på sandhed og kendgerninger.
Vi
- det amerikanske folk - bliver igen og igen fortalt, at vor nationale sikkerhed
er i alvorlig og akut fare fra en kombination af tidligere uansvarlig optræden
fra Iraks side og fortsatte bestræbelser fra Irak på igen at anskaffe
sig kemiske, biologiske og atomvåben og langtrækkende missiler
som har været forbudt siden 1991 ifølge en resolution i Sikkerhedsrådet
Sandheden
er at Irak ikke er en bagmand for den slags terror, som rettedes mod USA den 11.
september, og at det rent faktisk aktivt undertrykker den slags fundamentalistisk
ekstremisme, som kendetegner dem, som angreb USA denne forfærdelige dag.
Det
er sandheden, og når det amerikanske folk lærer denne sandhed at kende
og accepterer den, vil frygtens politik blive slået og udsigten til krig
mellem vore to lande blive reduceret betragteligt'.
(Se et større uddrag
af talen i parlamentett, hvor Ritter også foreslog adgang for våbeninspektører,
her)
Scott Ritter er en alvorlig torn i øjet på Bush-administrationen.
For han ved hvad han taler om, og han afslører de løgne, Bush, Blair
og Fogh vil gå i krig på og bedrage verden med.
Han har udtrykkeligt
erklæret, at af fire typer masseudryddelsesvåben er netop atomvåbnene
det område, hvor de irakiske muligheder for produktion er blevet grundigst
ødelagt. Han erklærer kategorisk, at Irak ikke har og ikke kan producere
atomvåben.
Palæstinenserne - sikre ofre for en ny Irak-krig
Israels Ariel Sharon er tredje hjul på
Bush's og Blair's krigsvogn. Han har instrueret det israelske militær til
at være parat til krig mod Irak fra omkring den 1. november. Israel forberedes
på at blive aktiv krigsdeltager - men samtidig har Israel sine egne mål.
Det vil en gang for alle løse 'det palæstinensiske spørgsmål'
på Ariel Sharonsk vis.
Hvad det handler om udtrykkes i en erklæring
fra Det Israelske Kommunistiske Forum 'Nej
til krig mod Irak' (04.09.02). Her hedder det:
" Vi fordømmer
den tankeløse støtte, som de israelske herskere giver til en krig
mod Irak, og deres opfordring til øjeblikkelig krig. De forbrydelser, de
allerede har begået, som de systematiske drab på mange palæstinensiske
civile, indbefattet kvinder og børn, er blevet hyppigere i den senere tid.
Men det ser ikke ud til at være nok for dem. De ønsker at udnytte
en sådan krig til at gennemføre gamle planer om fjendtligheder, hvis
mål er at opnå en fait accompli-situation i de besatte palæstinensiske
områder. Disse mål forventes at blive opnået ved drab på
mængder af indbyggere og ved at etablere en organiseret tvangsfordrivelse
af dem, som vil overleve massakren. Ifølge deres beregninger vil den internationale
offentlige mening beskæftige sig med Irak-krigen og ikke fokusere på
deres forbrydelser."
En krig mod Irak vil være en katastrofe
for det palæstinensiske folk og den palæstinensiske nation og en opmuntring
og et grønt lys til krigsforbryderne i den israelske regering.
Den saudiske vinkel
Målet for den ny amerikanske
krig mod Irak er at indsætte et lakajregime dér - og sikre sig kontrollen
med hele Mellemøstens olierigdomme gennem en de fakto-besættelse
af hele regionen. De ultrareaktionære kredse i USA, som fører det
store ord i Det Hvide Hus og Pentagon, har længe spekuleret på at
få fingrene også i den saudiarabiske olie - de største oliereserver
i verden. En række truende udtalelser er blevet slynget i retning af Saudi-arabien
og dets kongehus, som eller shar fungeret som en trofast USA-vasal gennem årtier.
Saudi-arabien
har som de fleste øvrige arabiske lande i modsætning til, hvad der
var tilfældet under den 1. Golfkrig, sagt Nej til at lade de amerikanske
militærbaser i landet benytte til et angreb på Irak.
Disse
forhold har sat gang i spekulationerne om, at Bush-regeringen muligvis også
planlægger at erobre og besætte Saudi-arabien i forbindelse med felttoget
mod Irak - og at Saudi-arabien måske er det vigtigste og væsentligste
mål for hele denne nye krig om olie og dominans.
Den kritiske journalist
Michael C. Ruppert ('From the Wildernes') rejser spørgsmålet: 'Er
Irak en afledning fra den virkelige invasion - eller vil Bush forsøge at
besætte begge lande på én gang?'
Det saudiske
regime er notorisk ustabilt - og forhadt. Og dets rigdomme er lokkende. At forvandle
den amerikanske militære tilstedeværelse, som har været en realitet
siden Golf-krigen til en regulær besættelse, kan være en af
de udviklinger, som Pentagon opererer med.
* * *
Verden
bevæger sig hurtigt imod en ny katastrofe. Bush og Blair har stillet sig
i spidsen for et kriminelt eventyr, som vil få enorme konsekvenser for den
globale fremtid - langt større end Afghanistan-krigen. Den militære
opbygning i Golfen og omegn er vidt
fremskreden. Danmark er direkte involveret - med A.P. Møllers containerskibe
i front.
Af verdens ledere har kun den tyske kansler Gerhard Schröder
meldt klokkeklart ud, at Tyskland under hans ledelse ikke vil deltage i eller
støtte en krig mod Irak. Det er et populært budskab under valgkampen
- og et valgløfte, som modkandidaten Stoiber ikke vil afgive.
Krigsmagerne
Bush og Blair spekulerer i at presse FNs Sikkerhedsråd til aktiv eller passiv
accept af deres forbryderiske felttog og tromle modstanden blandt de allierede
i 'anti-terror-koalitionen' ned - også i forventning om, at når krigen
kommer, vil der blive valgt side - for USA.
Golfkrig 2 kan blive den anden
større operation i den uendelige krig mod terror, som Bush har proklameret,
og den mest omfattende og skæbnessvangre. Nyordningen efter amerikansk mønster
af hele Mellemøsten - af verdens oliehjerte.
Ariel Sharon ser frem til
det. Og Anders Fogh Rasmussen lurepasser for at komme med - på fornemmelser.
Se
også:
Udgør
Irak en reel trussel mod USA? Af Scott Ritter
Netavisen
9. september 2002