USA terrorkrig udvides - nu til Filippinerne, hvor den amerikanske imperialisme
længe har ønsket at vende tilbage. Det er første gang siden
1991, da USA blev tvunget til at opgive sine militærbaser i det vidtstrakte
og nationalt sammensatte ø-rige, at amerikanske soldater sendes dertil.
Det foregår direkte i modstrid med den filippinske forfatning, der udtrykkeligt
'forbyder udstationeringen af amerikanske tropper på Filippinerne'.
Filippinerne var en amerikansk koloni fra 1898 - 1946. Men mange filippinere
mente først landet begyndte at blive selvstændigt, da det amerikanske
militær blev sat på porten i 1991.
Den ny 'operation', som USA sælger som en del af den internationale terrorkrigskoalitions
opgaver (og det første officielle mål efter Afghanistan), forventes
at vare et år.
I første omgang forventes USA at sende 1200 specialstyrker og instruktører for at 'uddanne, vejlede og hjælpe' de filippinske regeringsstyrker, der er involveret i en borgerkrig på en række forskellige fronter. Dels mod forskellige selvstændighedsbevægelser, dels mod den kommunistisk ledte befrielseshær New Peoples' Army, der har ført en langvarig folkekrig siden den tog kampen op mod Marcos-diktaturet. Arroyo-regeringen har udtrykkeligt erklæret, at den opfatter New Peoples' Army og Den Nationale Demokratiske Front, som ledes af Filippinernes Kommunistiske Parti som 'hovedfjenden'. I nogle år har regeringen gennemført fredsforhandlinger med Den Nationale Demokratiske Front, der er en paraplyorganisation for de demokratiske og progressive kræfter på Filippinerne. Begge parter har annonceret, at en ny runde vil blive genoptaget i Oslo i næste måned.
Blandt kombattanterne er også den fundamentalistiske muslimske terrorgruppe
Abu Sayyaf - bogstaveligt "Bærere af sværdet" -
der blev dannet i begyndelsen af 1990'erne. Den formodes at bestå af nogle
hundrede mand, hvoraf de fleste har base på de små øgrupper
Basilan, Sulu og Tawi-Tawi i den sydligste del af Filippinerne,. Ifølge
USA har gruppen forbindelse til terrornetværket al-Qaeda, og Abu Sayyaf
optræder også på USA's liste over terrororganisationer. Det
er kampen mod denne gruppe, der har gennemført en række spektakulære
kidnapninger, der er påskuddet for den amerikanske intervention.
Men det er det sociale, nationale og politiske oprør, som Filippinernes
Kommunistiske Parti udgør hovedkraften i, som er det egentlige mål
for 'operationen'. Også New Peoples' Army er af USA sat på en af
dens lister over terroristgrupper, hvad der har sat Arroyo-regeringen i noget
af et dilemma i forbindelse med fredsforhandlingerne - fordi den følger
antikrigskoalitionens officielle linje: Ingen forhandlinger med terrorister!
De første amerikanske soldater blev tirsdag indsat i det sydlige Filippinerne til støtte for Arroyo-regeringens soldater - som led i en operation, der indtil videre bliver kaldt en træningsøvelse . 700 amerikanske soldater ventes i løbet af de kommende uger til den filippinske region Mindanao. Det betegnes i første omgang som en 'øvelse'. Angiveligt skal de amerikanske soldater primært "observere" konflikten, men de har tilladelse til at skyde igen, hvis der bliver åbnet ild mod dem.
Arroyo-regeringen er kommet under skarp kritik for sin forfatningsstridige
invitation til USA. Ifølge det franske nyhedsbureau AFP frygter flere
filippinske senatorer i Manila, at den amerikanske militære indblanding
nu kan få hele konflikten til at løbe løbsk.
Nogle af dem har påpeget, at de amerikanske soldaters tilstedeværelse
er uforenelig med landets forfatning, der som nævnt udtrykkeligt forbyder
udenlandske kampstyrker på filippinsk jord.
- Regeringen burde fortælle os sandheden. Er der tale om en fælles
militær øvelse, eller er det en offensiv, sagde senator Rodolfo
Biazon fra den parlamentariske opposition til det franske nyhedsbureau AFP.
Men regeringen og hæren fastholder, at de mange amerikanske soldater blot
kommer til landet for at hjælpe.
- Jeg understreger, at amerikanerne er her for at træne, rådgive
og støtte vores egne styrker, men de kan forsvare dem selv, hvis de bliver
angrebet, sagde brigadegeneral Emmanuel Teodosio, der har ansvaret for træningen
af de 1200 filippinske soldater, der deltager i operationen.
Teodosio erkendte dog samtidig, at de udenlandske soldater vil være med
helt fremme i forreste kamplinie.
- Vi ønsker ikke at udsætte dem for unødig risiko, men
de vil være med på kampfronten, sagde han.
New Peoples' Army har en af sine styrkepositioner på det sydlige Mindanao.
I et interview den 26. december til det progressive blad Bulatlat sagde Ka Benjie,
en af lederne af NPAs operative kommando i bjergene i dette område:
- Vi kan være sikre på at de amerikanske troppers engagement
i Filippinerne ikke vil blive begrænset til Abu Sayyaf.
Han understregede at den revolutionære bevægelse i landet, som ledes
af Filippinernes Kommunistiske Parti, er 'lovligt bytte' for USA ifølge
dets terrorismedefinition.
- Hvis USA engagerer sig i kampagnen mod en lille gruppe banditter som Abu
Sayyaf, hvor meget mere vil det ikke sætte ind mod NPA med dets klare
masserodfæste og klare antiimperialistiske linje?, sagde Ka Benjie.
En vigtig følge af det øgede amerikanske engagement i regeringens
antioprørs-kampagne er, ifølge Ka Benjie, at USA med sin antiterrorisme-kampagne
og den militære assistance vil sabotere fredsprocessen.
Det generelle formål med antiterrorkampagnen er, sagde han, 'at stoppe
den voksende styrke i det antimperialistiske og anti-globalistiske' tilbageslag
for USA verden over, og især i Asien, og sikre diverse regeringers af
den filippinske slags' fortsatte afhængighed af amerikansk militærhjælp.
Men, understregede Benji, Arroyo-regeringens amerikansk dikterede politik 'vil
få det modsatte resultat af det tilsigtede. Præcis på grund
af disse amerikanske handlinger, forventer vi os et nyt opsving i de revolutionære
aktiviteter i Filippinerne'.
De folkelige og revolutionære kræfter, kommunisterne og befrielseshæren,
bliver ikke taget på sengen af den amerikanske krig. For dem er det simpelthen
fortsættelsen af en mere end hundredårig national befrielseskamp.
Den amerikanske intervention kommer næsten på årsdagen for
den folkelige oprejsning, der den 22. januar 2001 væltede Filippinerne
det korrupte og fascistiske Estrada-regime.
Estrada blev afløst af Gloria Macapagal-Arroyo. Hendes regering viser
sig nu at være et nyt proamerikansk lakajregime - og filippinernes drøm
og virkelig selvstændighed og national og social fremgang er endnu en
gang blevet frustreret.
Den amerikanske intervention på Filippinerne vil utvetydigt afsløre
for verden, at terrorkrigen ikke drejer sig om kamp mod terrorisme, men i første
række retter sig mod folkenes nationale og sociale befrielseskampe for
at befæste imperialismens magt.
Abu Sayyaf-gruppen er ubetydelig i den filippinske sammenhæng. Men ved
at bruge den som udhængsskilt og legitimering af interventionen forsøger
USA at skjule den virkelige sammenhæng over for verden. Det kunne måske
gå med det reaktionære Taliban-regime i Afghanistan - det går
ikke med Filippinerne!
Læs interviewet i Bulatlat med New Peoples' Army sin helhed (engelsk)
New
Peoples' Army Denounces US Involvement
Netavisen 16. januar 2002