Det græske valg og det revisionistiske KKE

Flot valg til venstrefløjsliste var ikke nok Europartierne i Grækenland kan fortsætte ved magten mod befolkningens vilje. Nu kommer der en konservativ regering med støtte fra eurosocialdemokraterne Venstrefløjskoalitionen Syriza fik et flot valg, mens det græske 'kommunistparti' KKE fik en lussing for sin splittelsespolitk

Netavisen & Kommunistisk Politik 13, 2012


Valgmanifestation for Syriza med lederen Alexis Tsipras 14. juni 2012

Sjældent har et parlamentsvalg fået så meget opmærksomhed som det græske omvalg 17. juni. Verdens borgerlige medier gyste ved den tanke at et parti kunne komme til magten, der var modstandere af EU's sparekrav, og sende regningen for krisen tilbage til spekulanter og tyske storbanker.

Til gengæld var interessen blandt grækerne selv kølnet noget siden valget den 6. maj, hvor stemmeprocent var 65 %, frem til omvalget, hvor stemmeprocenten kun blev 62%

Men selv om venstrefløjslisten Syriza fik et meget flot valg også i ”anden runde” og gik frem til 26,9 %, blev det i stedet det borgerlige parti Nyt Demokrati, der igen fik flest stemmer med en fremgang til 29,6 %. Det kunne dermed indkassere den bonus på 50 ekstra mandater, som går til det største parti, ifølge en underlig og udemokratisk bestemmelse i den græske valglov.

Mandater med bonusgevinst

Fordelingen af mandater efter valget er derfor,  at Nyt Demokrati har 129 mandater og det socialdemokratiske Pasok 33 mandater.

Det vil sige, at de partier, der er med på EU's sparepakker og låneaftaler,  og vil blive i eurozonen uanset omkostningerne for grækerne, lige præcis fik flertal i parlamentet på 162 ud af 300.

De vil derfor danne en koalition, selvom de er traditionelle politiske modstandere. Nogenlunde som hvis Venstre og Socialdemokraterne dannede regering sammen – selvom de græske politiske kløfter er større.

En udbrydergruppe fra Pasok dannede sidste år partiet Demokratisk Venstre. Det opnåede 6,2 procent og kommer måske med i den nye regering, eller vil støtte den.

Det græske revisionistparti KKE fik en gigantlussing og blev næsten halveret i stemmeprocent. Med kun 4,5 procent af stemmerne røg de ned i nærheden af den græske spærregrænse på 3 procent. Deres pladser i parlamentet blev reduceret fra 26 til 12 mandater.

På højrefløjen gik det åbent fascistiske (nazistiske) Gyldent Daggry lidt tilbage til 6,9 procent, og det højreo rienterede parti Uafhænige Grækere fik 7,5 procent, også en tilbagegang.


Flot valg til Syriza

Den græske specialitet med at give det største parti 50 ekstra mandater er således med til at Grækenland kan fortsætte en politik, som flertallet stemte imod.

Valgresultatet var egentlig ikke overraskende. Borgerskabet har de sidste måneder sat alle sejl til og har brugt mange millioner af euro på skræmmekampagner, der fortalte, at et nej til sparrekravene ville åbne afgrunden og udløse et exit fra EU og en ukontrollabel bankerot med udsigt til alles ruin.

Men det er svært at true en befolkning, hvor ungdomsarbejdsløsheden er på 50 procent, og mange må søge mod udlandet for at finde et arbejde,  mens  politi og fascistiske grupper gør gaderne usikre, med voldelige overfald på venstreorienterede og immigranter.

Syriza pegede på en anden vej end både de borgerlige og socialdemokraterne - et reelt alternativ. Og det flotte resultat for Syriza viste til gengæld, at der er rigtig mange, der hellere vil satse på afgrunden end mere ”hjælp” fra EU.

KKE på nederlagets veje

Men for de græske pseudokommunister i KKE lblev valget et stort nederlag. Deres voldsomme sekterisme betyder splittelse – og det blev de straffet for.

Op til omvalget i Grækenland har Dagbladet Arbejderen bragt et længere dokument fra det græske revisionistparti KKE, der spiller en ledende rolle i den internationale revisionistiske bevægelse.

Det er værd at bemærke, at det er et næsten utvetydigt opgør med folkefrontstanken, også med KKEs egne tidligere erfaringer med kompromisser og alliancer.
KKE påstår sig nu at kæmpe for alt eller intet: Hvad nytte har det at forlade euroen når kapitalismen stadig har magten og landet stadig er medlemmer af EU?

Som KKE ser det

Sådan ser KKE’s virkelighed ud:

Dilemmaet »euro eller drachma« er blot forsiden af den medalje, der hedder den ukontrollerede fallit, og denne fallit er allerede en kendsgerning for et overvældende flertal af befolkningen.
Partierne ønsker således at fange befolkningen i falske dilemmaer ved at fortælle den, at den skal vælge mellem de barbariske forholdsregler med euroen og en tilbagevenden til drachmen – som de identificerer som kaos og armod.

Sådan gør de befolkningen rede til den afpresning, de senere vil gennemføre med love vendt imod den.
Samtidig er der dele af kapitalistklassen – både i Grækenland og i udlandet – som søger en tilbagevenden til drachmen. Det vil nemlig gøre dem i stand til at øge profitten for sig selv og for hele overklassen mere end nu under euroen.

Men det fallitramte folk vil ikke få det bedre, hverken med euroen eller med drachmen, sålænge landet forbliver i EU, og så længe bourgeoisiet forbliver ved magten.(...)
Talen om »for eller imod låneaftalen« bruges både af bourgeoisiet og opportunisterne for at skjule, at de bruger samme fællesnævner, nemlig EU’s one-way-street, det vil sige at rette ind efter kapitalens strategi.

Uanset forskellige taktikker hos disse kræfter (der får udtryk som højrefløj, venstrefløj, tilhænger eller modstander af låneaftalen) så narrer de arbejderne og andre folkelige lag, når de fortæller dem, at der inden for EU findes en løsning til folkets gavn."


(Uddrag fra artiklen: Sådan fører vi revolutionær valgkamp, Arbejderen 12. juni 2012).

Nederlagspolitik

Men KKEs politik er også afprøvet af virkeligheden. Det er en strømning, der fra tid til anden gennem historien er poppet frem, nogle gange kaldet ”venstrekommunismen” -  en strømning der ikke har været stærk på den politiske scene i lange tider, men er dukket mere og mere tydeligt frem til overfladen.

I Danmark er det især ’Kommunistisk’ Parti (dagbladet Arbejderen), der forsøger at tilegne sig de nye signaler fra KKE. I første omgang især organisatorisk: Tiden med de uprincipielle sammenlægninger er erstattet af en tendens til at forstå sig selv som ”den røde blok”, med en udpræget hang til bragesnak også i fremtoning.

Den politiske linje hedder dog stadig ”Støt Helle”, men partiet og dets ledelse har en historie med politiske kolbøtter – og der kan komme endnu én, når det er mest opportunt.

I Grækenland er KKE en nederlagspolitik for arbejderklassen. De nægtede at støtte kravet om en folkeafstemning om EU’s krav; de nægtede i valgkampen at støtte op om en venstrefløjsregering, der havde det ene punkt på dagsordenen at nedskæringsreformerne skal tages af bordet.

De udnævnte tilmed Syriza (Enhedslistens græske broderparti) til at være ’en svoren fjende’. KKE beskylder Syriza for at ville danne en EU-regering, men partiet har selv ingen hensigter om at forlade EU eller euro'en.

Se
- Vi skylder ingenting og vi betaler ingenting!
Interview med græsk marxist-leninist

KKE gik massivt ud og forlangte nyvalg efter valgresultatet den 6. maj gav dødt løb, og endnu inden alle forhandlingsmuligheder var afprøvet.

Det er sekterisk og det er en systematisk splittelsespolitik, dybt skadelig for de græske arbejderes og det græske folks kamp.

KKE’s  splittelsesvirksomhed udøver også en negativ  international virkning.

Netavisen 21. juni 2012