Sådan er kapitalismen …

Strøtanker
Kommunistisk Politik 25, 2010

I de tidligere sovjet-republikker ses det tydeligt, hvad kapitalisme betyder. I Ukraine ejer 50 personer nu en formue, der svarer til 50 % af landets bruttonationalprodukt, mens 12 millioner, godt en fjerdedel af befolkningen, må klare sig med 600 kr. om måneden.



De fleste chauffører i Miskelektrotrans, der kører Kharkovs sporvogne og trolleybusser, har ikke modtaget løn siden juli måned, så de strejkede den 20.12. og blokerede byrådet.

Ejeren af fodboldklubben Shaktar Donetsk, som FC Købehavn spillede imod ved kvalifikationsturneringen til Champions League, er den rigeste af dem alle: Rinat Akhmetov. Han ejer 134 milliarder kr. Det er 20 månedslønninger til hver af de 12 millioner fattige. Hans imperium styrer 25 % af landets samlede industriproduktion.

Rinat Akhmetov er desuden, som medlem af parlamentet for præsident Viktor Janukovitjs Regionernes Parti, en af præsidentens førende rådgivere. Man spørger sig selv, hvem har mon førertrøjen på her?

Ihor Kolomisky, nr. 2 på listen med 36 milliarder, blev i oktober valgt som præsident for Det Europæiske Råd for Jødiske Samfund.
Viktor Pinchuk, den 6. på listen, spenderede forleden 36 millioner kr. på sin 50 års fødselsdag. Han er i år på Times Magazines liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer.

Dmytro Firtash er den tiende i rækken af rigmænd med en formue på anslået 5,5 milliarder kr. Han er med Janukovitjs mellemkomst medejer af RUE (russisk-ukrainsk energiselskab). I slutningen af 2008 henvendte han sig til den amerikanske ambassadør i Kiev og beklagede sig over, at daværende præsident Timosjenko
samarbejdede med Rusland for at eliminere RUE.  Ved samme lejlighed fremgik det, at han samarbejdede med den russiske kriminelle Sejmon Mogilevitj. Dette fremgår af Wikileaks.

Tidligere premierminister Julia Timosjenko, som tabte valget i februar til Janukovitsj under stort bravalder, er nu blevet anklaget for at svindle med offentlige midler. Den 16. december kom det til direkte slåskamp i parlamentet, udløst af en strid omkring Timosjenko.

Det engelsksprogede ukrainske dagblad Kyiv Post skrev om det, da dokumentet blev lækket i sidste uge, hvorefter Firtash promte indgav en anmeldelse for bagvaskelse, men ikke i Ukraine, nej, de britiske love er meget mere fordelagtige for den slags anmeldelser, og avisen kan jo læses på internettet af britiske læsere, så det blev anmeldt i Storbritannien.

Hjemmesiden OCCRP – Organized Crime and Corruption Reporting Project – der rapporterer om organiseret kriminalitet og korruption i Europa og samarbejder med Kyiv Post, har protesteret over for Storbritannien og opfordrer til, at de britiske domstole afviser sagen, og Kyiv Post har lukket for adgangen til siden for britiske læsere.

Ruslandseksperten Jeffrey Mankoff, der nu er Hillary Clintons rådgiver, skrev i en rapport om gaskrisen: Europas energisikkerhed er blevet tæt forbundet med  (...)  interesser hos en række uigennemsigtige, ofte statsdrevne virksomheder som Gazprom, Rosneft og RUE, som fremmer korruption og skævvrider markedet.

I Wikileaks kan man også finde denne vurdering af Firtash: I vide kredse mener man, at han tjener som frontfigur for langt større interesser.

Information skrev den 14.12. om det italiensk-russiske energipolitiske samarbejde, der skader amerikanske og europæiske interesser, bl.a.: Det amerikanske diplomatis overvejelser vidner om en stigende bekymring for den russisk-italienske alliance som et symptom på, at sammenhængen mellem politik, erhvervsliv og organiseret kriminalitet er blevet et strukturelt kendetegn for Europa. "Gasrørledningerne er en privilegeret metode til korruption i stor skala," udtalte Jeffrey Mankoff til La Repubblica.

Den 15. december annoncerede Dmytro Firtash, at hans firma RUE (RosUkrEnergo) har indgået en aftale om salg af gas til Gasprom som et led i en aftale mellem RUE, Gazprom og Ukraines nationale olie- og gasselskab Naftogaz Ukrainy. En trafik med mellemhandleraftaler, der ellers var blevet stoppet af Timosjenko.

Alt i alt et billede af de rigmænd, der opkøbte Sovjetunionens industrier til spotpriser og nu rider på ryggen af befolkningen, mens de med alle metoder, uanset lovlighed, udnytter stormagternes krig om råderetten til råstoffer og energiforsyning til egen vinding

Netavisen 30. december 2010