Planen for forbundsstat EU er klar. Efter tysk model.
Gerhard Schröder og en række andre ledende socialdemokrater har udarbejdet
et politikudkast, som lægger op til en radikal reform af de eksisterende
politiske institutioner i EU, angiveligt for at fjerne Unionens demokratiske
underskud.
Det tyske socialdemokrati forestiller sig forbundsstaten EU udviklet efter samme
model, som den tyske forbundsstat er opbygget efter.
Oplægget foreslår skabelsen af et styrket EU-parlament i to kamre.
Ifølge Der Spiegel foreslås det, at EU-parlamentet får udvidede
magtbeføjelser, indbefattet kontrol med EUs stadig voksende budget
og med landbrugsstøtteordningerne.
EUs ministerråd - der består af de ledende ministre i medlemslandene
- skal omdannes til andetkammeret i det forudsete tokammersystem, og det skal
særligt overvåge EU-regeringens (som den nuværende EU-kommission
ophøjes til) aktiviteter.
Den tyske socialdemokratiske topledelses oplæg er et led i det tyske udspil
til den planlagte forfatningskonference i EU i 2004. Det skal fremlægges
på SPDs kongres senere på året.
Schröders plan ligger i klar forlængelse af de udspil, hans udenrigsminister
Joschka Fischer tidligere er kommet med.
Kommissionen, som får en ny og endnu mere magtfuld status, har budt Schröder-planen
varmt velkommen, men vil endnu ikke forholde sig til dens detaljer.
Regering og tokammerparlament
Det vides ikke, om Gerhard Schröder forestiller sig, at forbundsstat EU
skal have en egentlig præsident men ellers er der det hele: regering
og tokammerparlament, efter tysk og amerikansk forbillede. Planen opererer også
med en klarer afgrænsning mellem Unionens og nationalstaternes kompetencer,
selvfølgelig med Unionen som den afgørende og overordnede instans,
centralmagten.
Det nuværende EU-parlament skal altså gøres til et førstekammer
med direkte valgte repræsentanter. Hvis den planlagte europartireform
gennemføres, vil aleuropæiske partier kunne opstille deres kandidater
i hele Unionen og danskerne f.eks. stemme på tyskere og italienere. Dette
parlament skal have en øget magtstilling bl.a. med fuld kontrol over
unionsbudgettet (og med tiden skatteudskrivning).
Andetkammeret skal bestå af repræsentanter for nationalstaterne.
Det har allerede fået et navn: statskammeret. Det skal ifølge
udkastet sikre nationalstaternes suverænitet på nogenlunde
samme måde, som de tyske Länder gennem et tilsvarende system sikres
et vist råderum.
Det såkaldte subsidiaritetsprincip (nærhedsprincippet)
skal spille en større rolle.
Belgien formand efter Sverige
Belgien overtager EU-formandskabet efter Sverige den 1. juli og vil sætte
fuld fart på integrationen i Unionen. Ministerpræsident Guy Verhofstadt
fremlagde 6. maj sin plan for at bringe forfatningsprocessen og unionsopbygningen
et langt stykke videre hen imod forfatningskonferencen 2004.
Verhofstadt erklærede, at han et langt stykke ad vejen var helt enig med
den store plan for EU som forbundsstat, som den tyske kansler Gerhard Schröder
og andre ledende tyske socialdemokrater har udarbejdet:
- Jeg tror, at Schröders gode initiativ vil gøre det lettere at
nå til enighed om en ambitiøs erklæring om EUs fremtid
på topmødet i Laken til december, sagde Verhofstadt.
Fælles skatte- og socialpolitik m.m.
Det belgiske formandskab skal stå for den sidste fase op til indførelsen
af euroen som fælles mønt fra 1. januar 2002. Derudover opstilles
en liste på 16 mål, der skal nås i formandsperioden
herunder udvikling af skatteharmoniseringen, en fælleseuropæisk
social model med reform af sygesikringen (læs: yderligere
privatisering) og fælles pensionsregler (læs: yderligere privatisering).
Desuden vil man afslutte udarbejdelsen af en fælles asyl- og flygtningepolitik.
Belgien vil fremskynde opbygningen af EU-hæren og udrykningsstyrken
på mindst 60.000 mand, så den er klar til mindre operationer
måske allerede før 2003, den officielle klardato.
På det udenrigspolitiske plan vil Belgien have, at EU skal spille en aktiv
rolle i den israelsk-palæstinensiske konflikt, i Mellemøsten og
det centrale Afrika. Til gengæld har den belgiske regering ikke travlt
med at få sat en fast dato på optagelse af ansøgerlandene
fra den tidligere østblok, hvis befolkninger lider hårdt under
tilpasningspolitikken til EU-kravene.
Det belgiske formandskab vil med andre ord gå videre med unionsopbygningen
på alle de områder, hvor Danmark har forbehold og den danske regering
med Nyrup Rasmussen i spidsen igen og igen har erklæret, at det ikke bliver
unionsanliggender.
-pp
KP10, 2001