Nye dokumenter fra de lukkede forhandlinger om TTIP er for nylig blevet lækket. De angår det såkaldte Regulerende Råd, der - hvis handels- og investeringsaftalen TTIP ikke bliver stoppet - vil komme til at have det sidste ord i al lovgivning i EU-landene og i USA indenfor dette område. Med industriens stemme som den altafgørende og helt udenfor parlamentarisk kontrol.
Fotos: 50.000 demonstrerede d. 17. januar i Berlin mod TTIP. For et landbrug uden dyrefabrikker, sprøjtegift og genmanipulation
Handels- og investeringsaftalerne er for vigtige, til at indholdet må være kendt! Som avisen The Guardian skrev. Alt hvad vi konkret ved, er da også kommet til offentlighedens kendskab gennem WikiLeaks læk, der har afsløret retning og formål for aftalerne.
Hele idéen med TTIP er at fjerne hindringer for de multinationale firmaers salg af varer for maksimal profit på et stort ensartet transatlantisk marked. På nogle områder har EU-landene de stærkeste reguleringer, på andre er det USA. Det generelle princip er, at beskyttelse af miljø, ovre grænser for giftige kemikalier, GMO, beskyttelse af privatlivets fred, arbejderbeskyttelse, retten til at holde velfærdsområder udenfor profitjagt, begrænsninger for finansspekulation osv betragtes som en handelshindring.
Som det også tidligere er kommet frem, skal al lovgivning der kan berøre aftalens område kontrolleres i et særligt råd nedsat af forhandlingsparterne i EU og USA.
Vi taler her om den særlige reguleringsmekanisme, der nu går under navnet Regulatory Cooperation Body (RCB). De første oplysninger om dette blev lækket i 2013. Nu er beskrivelsen uddybet og er kommet i en juridisk form. De lækkede dokumenter er vel at mærke EU kommissionens udspil, så der er ikke tale om at det specielt er USA der lægger pres på.
Selve idéen og den oprindelige formulering er en næsten direkte afskrift fra et forslag fra 2012 fra lobbyorganisationerne Bussiness Europe og US Chamber of Commerce (2012).
Hvis TTIP bliver til virkelighed er det logisk at man ikke stopper forhandlingerne ved aftalens indgåelse, der vil fortsætte løbende – bag de lukkede døre - om den videre regulering af det nye transatlantiske marked. Det vil ikke være gjort med én gang for alle, at vedtage fælles standarder.
Der skal fastsættes nye normer både indenfor eksisterende lovgivning og kommende love skal tilpasses og til det brug vil det regulerende råd blive nedsat, bestående af repræsentanter for EU- kommissionen og for USA's regering. USA vil bl.a. blive repræsenteret af OIRA (Office of Information and Regulatory Affairs).
OIRA er et agentur under den amerikanske regerings budgetkontor, og dets opgave er at føre vedtagne reguleringer ud i livet i form af konkret lovgivning. OIRA er berygtet for, som en stat i staten, at forhale lovgivning der lægger begrænsninger på industrien.
Enhver lov der kommer op til vedtagelse og kan have betydning for markedet i hele det transatlantiske område – dvs også dansk lovgivning – skal i princippet forhåndsgodkendes i eller foreslås fra dette råd!
Rådet skal høres om enhver lov
I det dokument der blev lækket i december kunne lovgivning helt ned på lokalt plan i kommunerne blive indraget, men dette er i taget ud i den nyeste udgave.
I følge embedsfolk i EU-systemet er nye aftaler og reguleringer i EU, der sætter miljømæssige begrænsninger allerede lagt på is, mens man 'venter på TTIP' – ingen grund til at lave nye regler, der bare skal laves om igen. Efter TTIP kommer der et endnu højere og endnu mindre gennemskueligt nivaue ind i beslutningsprocesserne i EU. Overnationalt og under kapitalens fulde kontrol og uden nogen form for repræsentation fra de lande, hvor de nye regler og love skal gælde.
Rådet skal arbejde både som klageinstans og som forslagsstiller til ny lovgivning og regulering.
Rådet kan gribe ind hvis:
- en virksomhed finder en lov i et land indenfor EU/USA snærende for dens udfoldelse
- hvis et EU-land, EU eller USA finder at ny lovgivning der er på vej hos den anden part vil være en hindring for industriens udfoldelse.
Inden f.eks. EU kommissionen lægger et nyt lovforslag frem, skal rådet høres – vil denne lov være acceptabel for industrien? Eller kan den betragtes som en handelshindring.
EU kommissionen har givet udtryk for, at der under det overordnede Regulerende Råd kan laves regionale arbejdsgrupper, hvor industrier indenfor de forskellige grene kan få direkte adgang til beslutningstagerne. Det fremgår af et svar til Bussiness Europe.
Som en meget konkret trussel har de største firmaer også muligheden for sagsanlæg mod staternes lovgivning, hvis de mener der lægges begrænsninger for profitten. Denne mulighed kan benyttes hvis ISDS-mekanismen kommer med i aftalen, men den vil også være mulig uden og bruges allerede i stor stil i dag af firmaer, der lægger sag an mod regeringer og stater.
Man forsøger at give rådet et svagt skin af rimelighed ved at sige, at 'interessenter' skal høres af rådet.
Hvor det i det første udkast stod, at der skulle 'sikres en balanceret repræsentation af erhvervsliv, forbrugere, fagforbund, miljøgrupper osv' - er ordet 'balanceret' pillet ud i den nyeste udgave. Så har man da ikke lovet for meget!
Men uanset hvor mange fagforeninger og miljøgrupper der måtte give deres mening til kende er der ingen garanti for at deres synspunkt vil blive taget under overvejelse i en organisme der i sin grundvold er skabt som kapitalens redskab.
Monopolkapitalen bliver øverste myndighed
Indførelsen af det regulerende råd vil betyde et helt nyt niveau for beslutninger i en kæmpe transatlantisk union. Et niveau med magtbeføjelser, der giver mulighed for at sætte alle parlamentariske spilleregler ud af kraft. Monopolkapitalen sættes ind som højeste myndighed for vores samfund på afgørende områder i det der også er kaldt 'det økonomiske NATO'.
EU, der er sat i verden for gradvist at skabe en unionstat i Europa uden reelt demokrati til fordel for de største kapitaler, bruges her som trædesten til at lade en overnational styring på et endnu mere overordnet plan tage over. Dette vil gøre sig gældende på grundlæggende områder; alt hvad der kan henregnes under 'handel'. Dette område vil være omfattende og med stor indflydelse på hele samfundets indretning.
Der er stor modvilje og også stor organiseret modstand mange steder mod det angreb der i bred forstand rettes mod vores rettigheder både i EU-landene og i USA. Det gælder først og fremmest i befolkningerne, men også i nogle af de nationale parlamenter og i EU parlamentet.
På den baggrund har EU's forhandlere givet udtryk for, at de vil forsvare alle standarder og forsigtighedsprincippet i miljøvurderinger mm, og de lover højt og helligt, at de aldrig vil tillade at TTIP forringer vores sundhed og miljø. De vil aldrig gøre det lovligt at sælge genmodificerede fødevarer, klorkyllinger eller oksekød med hormoner i EU.
Disse løfter er naturligvis tomme og løgnagtige, eftersom hele aftalen går ud på at harmonisere vores standarder indenfor alle områder og indenfor miljø og sundhed står det endnu værre til i USA end i EU.
Det står klart, at det ikke er den danske regering der vil stille nogen form for hindringer i vejen for TTIP. Alle danske ministre har som papegøjer gentaget det reklamemateriale de har modtaget fra EU's propagandakontor: 'TTIP vil skabe arbejdspladser og vækst - og nej, vi er ikke bekymrede for noget'.
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen udtaler d. 31. januar til Information:
"Frihandelsaftalen er i Danmarks interesse. Og ikke mindst i ganske almindelige lønmodtageres interesse, fordi en sådan aftale vil betyde flere jobs i Danmark, og den også på mange områder vil vil betyde en reallønsforbdring i forhold til produkter, der bliver billigere".
...Jeg vil aldrig kunne acceptere en aftale, hvor man underminerer de enkelte landes ret til at regulere og lave de miljøstandarder, man vil. Men det er også min påstand, at en sådan aftale aldrig vil blive vedtaget - hverken i Europa-Parlamentet eller for den sags skyld i Danmark. Danmark vil ikke kunne acceptere sådan en aftale".
EU-kommissionen får ingen problemer med den danske regering, der aldrig vil sige USA eller EU-eliten imod, men hensynet til de modsætninger der iøvrigt måtte være mellem USA og lande i EU og først og fremmest den udbredte modstand og skepsis i befolkningerne, kan få forhandlerne til at vælge en taktik, hvor aftalen i første omgang bliver mindre vidtgående og med en vis hensyntagen til de gældende lovgivninger, især på de områder hvor der er stor opmærksomhed.
Men er aftalen først indgået er det en glidebane, og der kan ikke være tvivl om, at der bliver spekuleret i denne fremgangsmåde.
Som det er sket med den sideløbende forhandling om TISA, hvor nogle af de mest provokerende områder - i første omgang - er trukket ud, som privatisering af vandforsyning og sundhedsvæsenet, vil det højst sandsynligt også blive forsøgt med TTIP i et forsøg på at gøre denne uhyrlige aftale 'acceptabel'.
Er aftalen først godkendt er der intet der i princippet stopper udviklingen udover den mobilisering der kan skabes imod systemet og alle de konkrete udtryk aftalen vil få.
Det vil dog være langt det bedste at få den mobilisering inden aftalen bliver indgået og få sat en stopper for TTIP.
Skriv under mod TTIP her
Underskrifter fordelt på lande
Video: TTIP: Regulatory Cooperation - a Threat to Democracy
Kilder
EU står fast: USA skal høres om nye love og regler i EU-lande
Af jørgen Steen Nielsen, Information 29. januar 2015
TTIP: Regulatory Cooperation - a Threat to Democracy
Corporate Europe Observatory 29. januar 2015
Se også
KPnets tema
Alt skal privatiseres og under de multinationales kontrol: Sig NEJ til handelsaftalerne TTIP, CETA og TISA
Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !
Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, facebook KPnetavisen og KPnetTV - Se KPnetBlogs her
Udgives af Arbejderpartiet Kommunisterne APK
- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !
Netavisen 31. januar 2015