Fogh slår plat på finanskrisen

Vil med SF  i Euro-lykkeland

Kommunistisk Politik 22, 2008

Anders Fogh har igen sat de danske EU-forbehold og euro-deltagelse på den politiske dagsorden – uden at angive noget tidspunkt for evt. Folkeafstemning Det har en hensigt

Den samme Anders Fogh Rasmussen, som i sin nytårstale fortalte, at Danmark største problem i 2008 ville være, at det næsten gik ’for godt’, har nu fundet ud af, at finanskrisen og recessionen, som rammer Danmark hårdt, kan være godt for noget. Han forestiller sig, at den kan hjælpe til at få ophævet samtlige de fire danske EU-forbehold ved en kommende folkeafstemning og få indført euro’en i stedet for kronen.

På grund af den massive folkelige modstand mod euro’en retterv Fogh appeller til SF og Villy Søvndal om at være behjælpelige med dette projekt og udskifte den hidtidige euromodstand med euro-begejstring. SF-toppen er ikke helt afvisende.

I  regeringsgrundlaget fra sidste efterår proklamerede regeringen, at den vil tage et opgør med alle fire forbehold i indeværende valgperiode.

Den nuværende finansielle krise viser ifølge Fogh, at det er dyrt for Danmark at stå udenfor euro-samarbejdet.
- Den seneste tids begivenheder har forstærket behovet for at lade danskerne få mulighed for at tage stilling til euroforbeholdet. Men det kræver et bredt flertal i Folketinget. Derfor vil jeg i den kommende tid sondere terrænet blandt Folketingets partier for at finde opbakning, sagde han på  et pressemøde den 4. november.

Fogh har flere formål med at føre spørgsmålet om en euro-afstemning frem nu. Det afleder fra en debat om finanskrisens virkelige årsager, og skaber indtryk af en handlekraftig regering. Det er ren taktikkeri.

Det er ikke den danske krone, der er skyld i at Danmark bliver ekstra hårdt ramt af den nuværende krise, men Fogh-regeringens egen nyliberale økonomiske politik med dens ’friværdi-’ og gældsfinansiering.


Euro intet værn mod krise

Indførelsen af euro’en i stedet for kronen vil blive betalt af de arbejdende med prisstigninger og reallønsfald, som det er set i de nuværende euro-lande. Når Fogh hævder, at Danmark vil være bedre beskyttet mod finanskrisen med euro’en, er det ren fup.

Til Folkebevægelsen mod EU’s blad ’Folk i bevægelse’ siger  Søren Kjeldsen-Kragh, professor i international økonomi ved Københavns Universitet:
- Finanskrisens opståen har intet med euroen at gøre. Mulighederne for at bekæmpe krisen set ud fra en dansk synsvinkel er større ved ikke at være med i euroen. Vi har nogle frihedsgrader når vi står udenfor. Det er en fordel.

Jesper Jespersen, økonomiprofessor ved RUC siger samme steds:
- Det at have sin egen valuta giver mulighed for at finde en national løsning, der passer bedre end den fælles løsning, navnlig vedr. penge- og valutakurs, som bliver resultatet i en monetær union. Der er en ikke ubetydelig risiko for, at spændingerne inden for ØMU’en bliver så stærke, at ét af de store lande bryder ud - f.eks .Spanien, wait and see!.
 Endelig er tidspunktet måske kommet, hvor den danske krone skal gøres flydende, så penge- og valutakurspolitikken bliver helt løsrevet fra ØMU - thi mellemformen er den mindst holdbare, navnlig i krisetider.

Problemet for den danske økonomi under finanskrisen, hvor den danske rente er steget markant, mens euro-renten er faldet, er ikke det manglende medlemsskab af euro’en. Hvis det er noget er problemet regringens fastkurs-politik over for euro’en. Det er den, der koster både skatteborgere og banklånere dyrt. Sverige holder i modsætning til Danmark kronen flydende.

Fogh er klar over, at den folkelige modstand mod at opgive forbeholdene er meget stor. Derfor er det nødvendigt at have SF med i folkebedraget – men det vil heller ikke være en garanti for et ja til at afskaffe dem.  

Meningsmålinger har vist noget skiftende flertal i forhold til de enkelte forbehold. Støtten til retsforbeholdet er vokset kraftigt, og i en undersøgelse gennemført i slutningen af oktober af Synovate for Folkebevægelsen mod EU svarer 43 procent af de adspurgte, at de vil bevare forsvarsforbeholdet, mens 34 procent vil have det ophævet.
I samme undersøgelse erklærede hele 89 pct. sig imod et atombevæbnet EU-forsvar, mens kun 6 pct. er for.

Netavisen 6. november 2008