Kommunistisk Politik 4, 2013
Erhvervsskolerne aktionerer
Lærernes kampgejst og den politiske mobilisering, som KL’s lockout i samarbejde med regeringen har skabt, har bredt sig til eleverne på erhvervsskolerne. Både lærere og elever frygter forringelser, der vil sænke bunden i den katastrofale mangel på praktikpladser endnu længere ned
Elever på Københavns Tekniske Skoles (KTS') afdeling på Rebslagervej på Nørrebro i København blokerede den 4. april indgangene til skolen i protest mod manglen på praktikpladser. De var spærret af borde og høvlebænke og dekoreret med slogans som ”Danmarks Fremtid”, ”Hvor er vores læreplads?” og ”I spilder vores tid”.
Erhvervsskolen er ikke ramt direkte af KL’s lockout, da de fleste lærere er ansat i tjenestemandslignende stillinger.
- Det handlede jo om at gribe momentum, når der nu var så stor en mobilisering på skolen. Samtidig kan vi jo også godt fornemme, at mange lærere også på de tekniske skoler lige nu frygter, at deres vilkår for undervisning skal forringes – og at kvaliteten af undervisningen dermed bliver dårligere, lyder det fra en af de unge.
En undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning 2012 viser netop, at lærernes manglende tid og ressourcer på erhvervsskolerne – sammen med manglen på praktikpladser – er en af årsagerne til, at så mange opgiver at få erhvervsuddannelse og dropper ud.
- Vi er nok blevet lidt inspireret af, at man kan gøre noget. Vi har sympati med de lockoutede lærere, men vi har vores egen sag at kæmpe, siger en anden af de unge.
- Vi håber at råbe politikere og erhvervsliv op. Erhvervslivet svigter deres ansvar i forhold til lærepladser.
Virksomhederne stiller større og større krav til de ansattes kvalifikationer, men løber fra deres ansvar, når det handler om at oprette praktikpladser, og de bidrager ikke til en løsning.
Og politikerne forstår åbenbart ikke, at det er helt uholdbart, at der ikke er praktikpladser.
Det kræver politisk handling. Man kan ikke bare overlade ansvaret til de enkelte unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet som 16-årige.
11.000 mangler praktikplads
Det er blevet dobbelt så svært at finde praktikplads i dag, som det var for fire år siden. Det viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra december 2012.
Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. Næsten 6000 har heller ikke en skolepraktikplads.
Det er det højeste tal på praktikpladsmanglen i otte år.
Eleverne har afsluttet grundforløbet på deres uddannelse, men kan ikke komme videre med uddannelsen, før de har en praktikplads. Bare på et år er antallet af elever uden for skolepraktik steget med 16 procent.
I bedste fald bliver de unge forsinkede på uddannelsen. I værste fald får de slet ingen uddannelse.
Det er inden for alle sektorer, der mangler praktikpladser.
En opgørelse fra Elforbundet i februar 2013 viser en markant stigning i antallet af praktikpladssøgende elektriker-elever, på trods af at antallet af uddannelsesaftaler steg. Men også inden for industri, handel og kontor og servicefag – ikke mindst de offentlige – kan de unge ikke blive uddannet, fordi der ikke oprettes praktikpladser.
Det er det samme erhvervsliv, den samme regering og samme moderniseringsstyrelse, der råber op om, at der mangler arbejdskraft og uddannet arbejdskraft om få år.
Skolepraktik gør det sværere at få job
Det er nemmere at finde et job efter endt uddannelse, hvis man har været i praktik i en virksomhed, end hvis man har været i skolepraktik, viser en undersøgelse af effekten af skolepraktik, som EVA (Evalueringscenter for børn og unges uddannelse) udgav i efteråret 2012.
Undersøgelsen viste også, at kvinder og elever med indvandrerbaggrund har sværere ved at finde en praktikplads. Unge med indvandrerbaggrund har større sandsynlighed for at komme i skolepraktik end andre elever på syv af de otte erhvervsuddannelser, som var med i undersøgelsen.
Vækstplan.dk – Ny reform af erhvervsuddannelser
I regeringens Vækstplan.dk er der ingen nye initiativer om praktikpladser. Derimod arbejder regeringen på, hvad de selv kalder "et ambitiøst udspil til en reform af erhvervsuddannelserne”. Det er endnu et led i rækken af nyliberale reformudspil, som skal lægges oven i de andre. Endnu en Antorini-skolereform, der skal kædes sammen med finansloven for 2014.
- Alle unge, der kan og vil, skal have mulighed for at tage en erhvervsuddannelse og færdiggøre den med den nødvendige praktik, lovede børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) ved sidste års finanslovsforlig.
Her blev der sammen med Enhedslisten indgået et delforlig med 3,1 mia. til forbedring af praktikpladsmanglen.
Ud over såkaldte praktikpladscentrer blev der nedsat et erhvervsuddannelsesudvalg. Det skal se på, hvordan skolepraktik-ordningen kan blive mere fleksibel. De første anbefalinger vil blive præsenteret senere i efteråret, så de kan indgå i finanslovforhandlingerne for 2014, hedder det fra ministeriet.
Undervisningsministeren har allerede gjort det klart, at erhvervslivet ikke skal betale for at få uddannet den kommende arbejdskraft.
Enhedslisten har lavet et nålestiksforslag til regeringen om at forlange flere praktikpladser for den lavere selskabsskat.
I virkeligheden er det rimeligt, hvis erhvervslivet både betalte en højere skat og betalte for uddannelsespladser til deres kommende arbejdere.
Ved finansloven for 2012 lovede finansminister Bjarne Corydon, som Løkke-regeringen før ham, at nu ville regeringen få sikret en løsning omkring de manglende praktikpladser.
Se også artikelserien
Generation 2000+ og deltiden
Netavisen 18. april 2013