Tilbageblik: SOSU-assistenter - en erhvervsgruppe lagt for had

Var det bare afslørende journalistik eller lå der mere bag, da TV2 udstillede sosu-assistenterne?

Kommunistisk Politik 17, 2010

Fra Sosu-demonstration 2007: Det er hævnens time for VKO
Fra Sosu-demonstration 2007: Det er hævnens time for VKO

TV2’s ”afsløringer” og den efterfølgende hetz mod Sosu-assistenter har været en lang og infam kampagne over hele sommeren og frem til i dag. Den har på ingen måde har haft de ældre og plejekrævende brugeres ve og vel i centrum, selvom nogle af afsløringerne har bragt åbenlyse uhyrlige forhold for dagen.

Det er en reaktionær mediekampagne med et bestemt sigte, og den har haft alle elementer i sig til forløbe på en sådan måde, som det borgerlige Danmark kunne tænke sig. Det vil sige at den skal fjerne fokus fra det nyliberale amokløb, som er under gennemførelse i alle EU-lande for at kaste krisens byrder over på almindelige mennesker.

At angribe sosu-assistenterne kan tilmed have den sidegevinst at få lagt en hel erhvervsgruppe for had, som for få år siden  spontant udviklede en landsbevægelse imod nedslidningen af det offentlige og ikke mindst for SOSU-assistenters krav om anerkendelse, flere hænder og højere løn. Det var den største og vigtigste kamp fra arbejdernes side i den offentlige sektor – og det er netop deres modstandsevne og kampkraft, som vil være af afgørende betydning for udviklingen af den offentlige sektor og hele arbejderklassens kamp.


Nyliberal turbo med valgflæsk

Sosu assistenternes flotte spontane kamp nedefra  og deres  krav fik enorm folkelig opbakning - men den fik også sit særlige svar fra det borgerlige Danmark. Det kom ikke i form af flere hænder, eller opkvalificering og bedre aflønning for et vigtigt samfundsmæssigt arbejde, som et folkeligt flertal bakkede op om.

Den borgerlige valgbekymring for ’kassedamerne’ eller Pia Kjærsgårds leflen for netop sosu-assistenterne er simpelthen – valgflæsk. VKO-flertallets nyliberale nedskæringskrav overfor det offentlige har sat turbo på yderligere forringelser på alle områder for de ansatte og brugerne.

I stedet for investering i omsorg har de i de seneste år været travlt optaget af mål-og- veje tyranniet som led i  udliciteringen og privatiseringerne. Sammen med deres ringeagtende omtale af ”ældrebyrde” og at de,  der er ”produktive” , skal behandles først via virksomheders sundhedsforsikringer har over Danmark stillet sig i spidsen for en afhumaniseret holdning til hele området.

TV2 har med sin involvering næsten været sikker på garanti for sensationsgevinst ved at entrere med den ene part i en voldsom konflikt på en arbejdsplads og gjort vedkommende til muldvarp. På gangsteragtig vis har de også forfulgt en sosu assistent  overalt, hvor hun til sidst måtte søge helle på sin bopæl og ringe  efter hjælp på grund af anonyme forfølgere, der udspurgt påstod at de blot var i gang med en polterabend.

Hele manøvren har virket – den sparker nedad og fremstiller arbejderklassen som doven, snydende og lusket. Og i øvrigt grim og sjusket. Mange arbejdende i sundhedssektoren er efterfølgende blevet mødt med nedgørende bemærkninger og hån.

Fra den uansvarlige regerings og uduelige ledelsers side er der med sosu-hetzen forsøgt tegnet et generelt billede af en lavstatus erhvervsgruppe, som skal kyses til at gå stille med dørene. Kampagnen fremmer tendenser til ikke længere offentligt at skilte med hvad arbejde man udfører.


Høj tilfredshed

Københavns Kommune har spurgt 5000 modtagere af hjemmehjælp. Denne undersøgelse viser, at ni ud af ti modtagere af hjemmehjælp er tilfredse med plejen. Det betyder trods alt, at meget store dele af hjemmeplejen er velfungerende, udtaler FOA.

FOA har også foretaget en undersøgelse, der fortæller at ca. 50 % af de adspurgte indenfor hjemmeplejen siger, at reaktioner efter TV2’s ’afsløringer’ oovervejende har været positive, hvorimod 11 procent svarer, at reaktioner har været negative.
De fleste negative reaktioner er på gaden fra folk,  som overfladisk har reageret på TV2 s kampagne.

Der er ingen tvivl om at det er vigtigt hele tiden at sætte fokus på etik og empati i plejesektoren . Men at gøre det uden samtidig at fokusere på det samspil af alle de overordnede kræfter, som  undergraver mulighederne på området gennem økonomisk udsultning af løn og arbejdsforhold er selvfølgelig en blindgyde.

Brugerne med deres behov for omsorg og de ansatte har fælles interesser og må kæmpe for at fastholde dette fokus – og især i en tid hvor reaktionen spiller på bordet med deres mange afledninger og splittelsesforsøg.

Netavisen 8. september 2010