Klart ja til FOA-forlig: Nu må Sundhedskartellet og BUPL stå fast

Det blev til peanuts

Det gik, som de offentlige arbejdsgivere håbede (og det vil først og fremmest sige Fogh-regeringen): FOA-medlemmerne stemte klart ja til aftalen med Kommunernes Landsforening. Ud af de cirka 156.000 kommunalt ansatte FOA-medlemmer har 73,1% stemt ja til forliget mellem FOA og KL, mens 26,6% har stemt nej. Stemmeprocenten var den største nogensinde for FOA - 65 pct.

Den højeste ja-procent havde PMF-Fyns Amt, hvor 85,7 procent af medlemmerne stemte ja. Den højeste nej-procent havde Afdeling 1 i København. Her stemte 64,4 procent nej. I den meget aktive afdeling af LFS (pædagogerne i København), hvor bestyrelsen stærkt havde anbefalet et ja, blev dette fulgt af 60 pct., mens 40 pct. stemte nej. Stemmeprocenten her var på 58, et godt stykke fra gennemsnittet.

Kampagnen for et ja har været omfattende, og ikke bare fra FOA-toppens side. Samtlige borgerlige medier i Danmark har ført valgkamp for et ja fra FOA, skamrost aftalen og umådeholdent lovprist formand Dennis. Ingen har fortalt medlemmerne, at man skulle have dem til stemme ja til noget, der ligner reallønsfald, og som i bedste fald er peanuts.

Dette resultat lægger et hårdt pres på Sundhedskartellet og BUPL. Arbejdsgiverne vil stejlt afvise minimumskravet på et lønløft på 15 pct.  Både fra Connie Kruckow og BUPLs formand Henning Pedersen er der kommet signaler om at man nu ønsker at forhandle.  

Resultatet af urafstemningen for de  FOA-medlemmer, der ikke er omfattet af forliget med KL, men af det senere indgåede og endnu ringere forlig med Regionerne (dvs. de hospitalsansatte) foreligger først i slutningen af næste uge.

Her har modstanden mod forliget været større end i FOA som helhed, hvor en nej-kampagne fra venstrekræfterne fuldstændig udeblev. Man klappede i stedet taktfast af Dennis Kristensen, storkonfliktens 'helt' i de borgerlige medier. Hans enegang og hans knæfald har været af enorm negativ betydning for at storkonflikten ikke blev ’et historisk gennembrud’ og et stort skridt på vejen mod ligeløn og mandeløn til kvindefag. Deennis Kristensen og sosu’erne havde pant på befolkningen støtte. Den tilsidesatte han for peanuts.

Det er op ad bakke nu for de fortsat konfliktende sundhedsarbejdere og pædagoger. Der må kæmpes for at fastholde og øge støtten i befolkningen. Sympatien må organiseres. Og både Sundhedskartellet og BUPL må stå fast på kravene og øge aktiviteterne uden for forhandlingsbordene.

Selvom de kommunalt ansatte FOA’eres ja til overenskomsten lægger pres på hospitalsarbejderne, der endnu er i gang med at stemme, er der stadig kun grund til at sige nej. Aftalen imødekommer langt fra kravene fra gulvet. Da sosu’ernes startede på kampen i 2007 krævede de et lønløft på 25 %. Det blev allerede inden ok-forhandlingerne  af forbundstoppen blev skåret ned til 15 – og endte et sted ca. Midt imellem dette og arbejdsgivernes tilbud. Det er den ’danske model’ – halvt-halvt – og inflationen æder det hele.

FOA-afdelingerne i de tre store hospitalsbyer Købenjhavn,, Odense og Århus har også anbefalet, at deres medlemmer siger nej til Dennis Kristensens sølle aftale med regionerne.

Uanset hvad må FOA-medlemmerne og medlemmerne af alle andre fagforbund, offentligt ansatte som i den private sektor, støtte dem, der fortsat er i kamp og ikke har solgt ud af deres minimumskrav.

Arbejdsgivernes plan er klar. Det er nu konflikten skal lægges ned.

Se
Storkonflikt på vej mod afvikling?
Konfliktkommentar 28.05.2008

Netavisen 29. maj 2008