USA og Foghs nyliberalisme

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 15, 2004

På en og samme tid er forholdet mellem USA's og EU's kapital præget af samarbejde og konkurrence. Kapitaleksporten betyder, at virksomhedernes forankringer og interesser spreder sig på tværs af landegrænser og kontinenter. Amerikansk og europæisk kapital har den samme interesse i udbytning af arbejdskraften, uanset hvor den befinder sig.

Samtidig står USA og EU i et indbyrdes konkurrenceforhold, idet begge på sigt ønsker at opnå større global magt på den andens bekostning. Her spiller andre stormagter som blandt andre Rusland, Kina og Japan også med på bordet.
Der er flere forhold, der afgør imperialisternes indbyrdes rivalisering og magtfordeling, hvoraf et af dem er udbytningsgraden af egen arbejdskraft. På det felt har USA i dag den "gule førertrøje" på.

Lønmodtagerne i USA har kun få lovfæstede rettigheder. Der er ingen lovhjemmel for barselsorlov, ferie eller sygedagpenge. Offentlig tillægspension gælder kun folk, der har haft arbejde, og der gælder ingen regler om mindstepension. Arbejdsløshedsunderstøttelsen, som er meget lav, varer kun i seks måneder, hvorefter man overgår til en ekstrem lav "social welfare".
Til gengæld er mindstelønnen lovbestemt til 31 kr. i timen.

Der er lokale lønforhandlinger på hver enkelt virksomhed i stedet for brancheoverenskomster og en stor lavtlønssektor med usikkert deltidsarbejde.
Lavtlønnede i USA har det relativt set langt værre end lavtlønnede i andre OECD-lande. Problemet med de lave lønninger er, at de er så lave, at mange slet ikke kan leve af den, og mange må have dobbelt arbejde.
De såkaldte sociale goder er kun for dem, der er i arbejde.

- USA er det eneste land i den industrialiserede verden uden en offentlig sygeforsikringsordning, siger arbejdslivsforsker og præsident for Economic Policy Institute, EPI, Larry Michel. Han tilføjer, at 44 millioner amerikanere derfor står uden velfærdsydelser. EPI er et amerikansk fagforeningsforskningsinstitut, som netop har analyseret forskellen på den amerikanske og den europæiske model, hvis resultater er udgivet i bogen med titlen: Be aware of the US model.
Amerikansk velfærd er privat. Den er kun for dem, som har råd til at købe den privat, noget man som regel gør via sit arbejde.

Den lave organisationsgrad er en af årsagerne til den ekstreme udbytning. I Sverige og Danmark ligger den på 80 pct., mens den i Norge "kun" er på 52 pct. I USA er organisationsgraden på 13 pct. Allerlavest er organisationsgraden i den amerikanske private sektor, nemlig kun 8,5 pct.

Fagforeningerne står stærkest i nordstaterne og svagest i sydstaterne. Under forhandlinger kan en virksomhed i nordstaterne true med at flage ud til sydstaterne, hvis lønkravet bliver for højt.
I sydstaterne truer arbejdsgiverne takket være frihandelsaftalen inden for NAFTA med at flytte til Mexico eller bruge mexicanere som billig arbejdskraft. Truslen om udflagning er i allerhøjeste grad også kendt inden for Danmarks og EU's grænser.

Denne kommentar skal ikke tjene til at afdække årsagerne til forskellene mellem den amerikanske og europæiske udbytningsgrad, hvor den lave organisationsgrad kun er en spinkel årsag. Den relativt høje grad af organisering i eksempelvis i Skandinavien styrker også den korrumperede fagbevægelsestop og monopolerne gensidigt på arbejdernes bekostning.

Det centrale er, at EU's monopolkapital fører en politik, som tilnærmer sig The US-model. Det har vi i Danmark oplevet blandt andet i form af angreb på understøttelsens størrelse og varighed, efterlønnen, den offentligt sikrede pension, nedskæringer i stort set alle former for offentlige ydelser, privatisering og indførsel af brugerbetaling og mange, mange andre forhold.
Når der tales om nyliberalisering og minimalstat, så forstås The US-model!
Da Nyrup prædikede "velfærd", angreb han samme.

Det danske velfærdssamfund er en saga blot. Det sociale sikkerhedsnet er så gennemhullet, at det er de færreste, der "hænger på". Politikere, erhvervsledere og fagbosser bevæger sig yderligere væk fra datidens velfærdssamfund og i konkurrencens navn på vej til den åbenlyse udbytning.

Det er kun arbejderklassen på tværs af lande og kontinentale grænser, der kan sætte en stopper for denne udvikling, der i den yderste konsekvens kan medføre en tredje verdenskrig.

Netavisen 29. juli 2004